1 vision med 3 fokusområder
Novicell og Krifa byggede bro mellem den overordnede strategi og det digitale potentiale. Samtidig udpegede vi strategiens tre fokusområder.
Det hele startede med en øget digital bevidsthed hos fagbevægelsen Krifa: På den ene side stiller digitaliseringen nye krav på grund af brugernes adfærd og forventninger. På den anden side åbner digitaliseringen for en lang række nye muligheder.
I den erkendelse valgte Krifa Novicell som strategisk samarbejdspartner til at udarbejde deres nye digitale strategi og ikke mindst til at lægge en plan for at føre strategien ud i livet.
Første step i den nye proces blev en 12 måneders handlingsplan for de to platforme krifa.dk og bruger-sitet Mit Krifa. Efter et grundigt forarbejde med brugertests, interessent-interviews og workshops fremlagde Novicells digitale strategikonsulenter en plan i 3 niveauer:
Novicell og Krifa byggede bro mellem den overordnede strategi og det digitale potentiale. Samtidig udpegede vi strategiens tre fokusområder.
Til hvert fokusområde udpegede vi to slag, som Krifa skulle vinde for at lykkes med visionen. De seks must win battles var afgørende for projektets succes.
Hver must win battle skulle understøttes af konkrete projekter. Projekterne blev fastlagt med KPI’er, der skal flyttes for at realisere den overordnede strategi.
Arbejdet med den nye strategi mundede altså ud i 12 konkrete digitale projekter, og en skarpt prioriteret backlog gjorde setup’et super agilt. Handlingsplanen indeholdt konkretiserede ambitioner og en længere tidshorisont for det digitale projekt generelt.
Med den nye plan i ryggen satte Krifa for alvor fokus på det digitale. Den digitale strategi kom på niveau med Krifas øvrige fokusområder, og projekterne blev helt konkret forankret organisatorisk i Digitalt Udviklings Forum – et nyt samarbejdsforum med repræsentanter fra alle afdelinger.
Når Novicell arbejder med strategikunder, gør vi det altid klart, at digital strategi er en proces, hvor det i høj grad handler om at ændre mindset’et, så det digitale bliver prioriteret. Hos Krifa er det digitale nu en væsentlig del af organisationens fremtid og fokus.
Det har vi hjulpet Krifa med i deres digitale proces:
Novicells designafdeling har arbejdet tæt sammen med Krifa for at optimerere kundeflowet på tværs af devices.
Med udgangspunkt i analyser af den eksisterende brugeroplevelse udviklede Novicell et nyt responsivt design, som fører brugeren sikkert gennem krifa.dk.
Send mig en mail, hvis du vil vide endnu mere om, hvordan vi har hjulpet Krifa med at øge deres digitale bevidsthed.