Hvilken app-teknologi skal du vælge?
Når vi snakker om Apps, så dækker det over en bred fælles betegnelse for et lille stykke software, som kan installeres på din telefon - og ikke er afhængig af at skulle vises gennem en webbrowser*. Hvordan dette lille stykke software er udviklet, og med hvilke teknologier kan variere. I det følgende vil vi gennemgå de 3 hovedretninger, man kan overveje at følge, hvis man vil udvide sin forretning med en App.
Progressive Web Application (PWA)
Progressive Web Application er den webbaserede version af appen. Det vil sige, at den er bygget med web-teknologier. Faktisk er det et website, som kan hentes ned på telefonen og gemmes som en App. Google står i høj grad for PWA-udviklingen og er deres bud på fremtidens App platform. Dog er PWA på Apples enheder ikke i stand til at udføre samme App funktioner (f.eks. Push – notifikationer), som en native App.
Den helt store fordel ved PWA er udviklingstid og pris.
Native Application
Den klassiske Native Application er stadig den mest brugte. Denne app er bygget til et specific Operating System (OS). Native apps kan fuldt udnytte de forskellige enheders hardware og software. Dette betyder, at Apples og Googles nyeste mobil teknologier er mulige at anvende i Native apps, så snart de er tilgængelige. Den store ulempe ved denne model er, at der skal bygges to versioner af App’en. En til hver af de to OS’er (Android og iOS).
Hybrid Application
Hybrid Applications er en kombination af de to ovenstående. Ved at anvende komponenter fra PWA og Native kan man skabe en stærk Hybrid App, som indeholder meget af, hvad de to ovenstående kan tilbyde hver for sig. En Hybrid App består ofte af en Native framework med sider, som er hentet fra web. Fordelen her, er at du laver en Native App, men kun laver arbejdet én gang. Til gengæld binder du dig til en Hybrid-teknologi som typisk ikke er ejet eller drevet af Google eller Apple – og dermed kan den valgte teknologi udgå en gang i fremtiden.