
WCAG tjekliste til designeren
- Sørg for, at alt design og indhold følger en logisk semantisk struktur
- Vær opmærksom på, at læserækkefølgen skal være den samme som den visuelle rækkefølge på siden.
- Sørg for tilstrækkelig kontrast mellem forgrund og baggrund.
- Forgrundstekst skal have tilstrækkelig kontrast til baggrundsfarver. Dette inkluderer tekst på billeder, baggrundsgradienter, knapper og andre elementer.
- Gør ikke opmærksom på vigtige oplysninger eller elementer alene med brug af farve. Brug en kombination af tekst, farve eller grafiske objekter.
- Benyt rigtig tekst frem for grafisk tekst, da det kan læses af skærmlæsere og langt bedre kan forstørres.
- Brug altid CSS til styling.
- Undgå overdreven brug af versaler, da de er sværere at læse, særligt for skærmlæsere.
- Vær opmærksom på fontstørrelser og undgå at anvende mindre end fontstørrelse 10pt+.
- Undgå for lange eller for korte linjer, da det sænker læsbarheden.
- Den optimale linjelængde for brødtekst er mellem 50-60 tegn pr. linje.
- Sørg for, at links skiller sig ud visuelt på andre måder end alene ved brug af farve (fx ved at understrege dem).
- Design indikatorer som gør det nemt for keyboard-brugere at afgøre, om noget er et link.
- Design et ”skip til indhold” link og gør det tilgængeligt i toppen på alle sider.
- Undgå links med intetsigende tekst som ”klik her” eller ”læs mere”.
- Gør opmærksom på billed- og mediealternativer i dit design som fx:
- Synlige links til transkriptioner af lyd
- Synlige links til beskrivende versioner af videoer
- Tekst sammen med ikoner og grafiske knapper
- Billedtekster og beskrivelser til tabeller eller komplekse grafer
- Samarbejd med indholdsforfattere og udviklere for at give alternativer til ikke-tekstindhold.
- Undgå blinkende animationer og indhold, der auto-afspiller.
- Giv brugerne mulighed for at stoppe animationer eller automatisk afspilning af lyd. Dette gælder for karrusler, image sliders, baggrundslyd og videoer.
- Sørg for, at indtastningsfelter og formularer har beskrivende etiketter og instruktioner.
- Vis altid valideringsfejl, fejlmeddelelser og tilbyd brugeren instruktioner til at rette eventuelle fejl.
- Undgå for meget plads mellem etiketter og felter.
- Gør det nemt at identificere interaktive elelementer som fx links og knapper.
- Du kan fx ændre udseendet af links, når mus eller tastatur markerer det eller ved berøring af skærmen.
- Sørg for, at stilarter og navngivning af interaktive elementer bruges konsekvent på hele webstedet.
- Gør det nemt at navigere på tværs af sitet på mere end én måde.
- Tilbyd fx en websitesøgning og et sitemap.
- Hjælp brugerne med at forstå, hvor de er på et websted eller en side ved at give orienteringsmærker som fx brødkrumme og klare overskrifter.
- Sørg for, at navigation på tværs af sider har ensartet navngivning, styling og position.
- Lav et ”skip til indhold” link og gør det tilgængeligt i toppen på alle sider.
Vil du vide mere om webtilgængelighed og hvordan du imødekommer lovgivningen om WCAG principperne, så tag fat i mig.
