Projekt Zambia

- vil du være med på holdet?

Novicell støtter den danske forening Eventures Projekt Zambia - et sammenhængende udviklingsprojekt for børn og unge i det nordlige Zambia. Projektet tæller både en idrætsefterskole, en børnehave og flydende "bogbåd".

Og hvorfor vælger vi så at støtte et ulandsprojekt? Vi mener faktisk, at man som borger eller virksomhed med overskud - i et samfund, der flyder af overflod - har pligt til at hjælpe verden til en lidt mere lige fordeling af goderne.

Langsigtet samarbejde

Novicell har støttet Eventures projekt i Zambia siden 2013, og vi har været med på rejsen næsten fra begyndelsen. Vi giver løbende donationer hver eneste måned fremfor et engangsbeløb. På den måde kan Eventure i højere grad etablere bæredygtige initiativer, som tør at kigge fremad for at skabe endnu mere udvikling for alle involverede. Det gælder både børn, elever og ansatte i Zambia, men i lige så høj grad de mere end 500 danske frivillige, som har været forbi projektet, siden det startede.

Foreningen Eventure

Eventure er udvalgt blandt andre støtteprojekter, fordi det er en ung forening med entusiastiske og visionære ophavsmænd. Og så er det en lille forening, hvor der er kort fra ord til handling.

Projekt Zambia er foreningens første støtteprojekt, og projektets efterskole huser lokale unge i et år ad gangen. Projektet fokuserer på den enkelte elev, og alle udvikler sig gennem undervisning i bl.a. jordbrug, sundhedslære og masser af sport. Børnehaven er for de mindste fra nabolandsbyen, og her er fokus på sundhed og hygiejne samt basale skolefærdigheder. Endelig sejler "bogbåden" som en mobil indskole langs Tanganyikasøens bred med leg og læring til børn og unge i lokalsamfundet.

Følg Projekt Zambia på Facebook

Følg udviklingen i Zambia

Hvert kvartal modtager vi løbende nyheder fra Projekt Zambia, så vi kan følge med i udviklingen på projektet - både nye byggerier, undervisningen i skolen, udviklingen i børnehaven, nye tiltag i projektets landbrug og meget andet. Du kan læse med fra de første beretninger i 2013.

Hvad laver et aarhusiansk IT-firma i Zambia?

I november 2016 var administrerende direktør Per Kirchner og bestyrelsesmedlem Terje Løland i Zambia og besøge projektet for andet år i træk.

I denne podcast vil de to svare på, hvorfor en virksomhed som Novicell vælger at investere store mængder tid og penge i et projekt, der ligger over 8.000 km væk.

Medarbejdere på besøg

Hvert år rejser en ny gruppe kollegaer til Zambia, hvor de er med til at sætte deres helt eget fingeraftryk på projektet. I disse blogindlæg kan du læse mere om, hvad vi egentlig laver på turene.

Alle kan bidrage

Novicell anbefaler andre virksomheder at deltage i projektet - og beløbet kan jo skaleres frit efter de ressourcer, man har til rådighed.

”Min forhåbning er, at mindst 10 andre virksomheder støtter projektet med en løbende aftale á la vores inden for få år”, siger direktør Per Kirchner.

Besøg Eventures website, hvis du overvejer at støtte projektet i Zambia. Du er også altid velkommen til at kontakte Per Kirchner og høre mere om vores tanker bag samarbejdet.

Kontakt mig og hør mere om Projekt Zambia

Alle kan gøre en forskel - store som små. Skriv endelig til mig, hvis du vil høre mere om projektet!