Dynamicweb-udvikler

til prisvindende team

Vi søger en erfaren Dynamicweb-udvikler, som er sikker og velbevandret i platformen. Du har erfaring fra en tilsvarende stilling og kan gå i dybden med opgaven. Du kan tale med vores kunder og deres ERP-leverandører.

Du bliver en del af Novicells 10 mand velfungerende Dynamicweb-team og skal også arbejde tæt sammen med teamchef Torben Bak, der har mere end 18 års erfaring med DW.

Selvom det er et erfarent team, kan du i høj grad sætte tonen for, hvordan vi udvikler løsninger i Dynamicweb platformen.

Digitale løsninger til store, danske brands

Vi løser i dag komplicerede opgaver for brands som HC Cargo (Bosch), Danish Agro Koncernen, PLUS, UCN og Svane Køkkener. Samarbejdet er langvarigt, så vi kender vores kunder rigtig godt. Det giver værdi for begge parter.

Vi arbejder både med indholdstunge sites, ecommerce og custom API’er. Og sammen med resten af Novicell leverer vi totalløsninger i alt fra digital forretningsudvikling, design & UX, hosting til online marketing.

.NET og integrationsopgaver er vigtigst

Udover indgående praktisk erfaring med C#, .NET. kender du HTML5, CSS, JavaScript og basal teknisk SEO. Har du arbejdet med Shopify er det også et ekstra plus.

Du får stor frihed i dit daglige arbejde, men med et erfarent team i ryggen. Så du kan altid hente faglig sparring hos dine medudviklere og de erfarne projektledere.

Prisvindende afdeling

Vores team er glade for vores Dynamicweb Awards!

  • Årets Dynamicweb B2C Løsning 2018: Plus
  • Årets Corporate/Marketing Løsning 2016/17: Europcar
  • B2B Solution of the Year 2015: HC-Cargo

 

Mød Torben, din kommende leder:

”Jeg er stolt af mit team. Vi laver nogle imponerende, teknisk gode DW-løsninger, og kunderne er glade for os. I teamet lægger vi stor vægt på at snakke sammen, så der er god arbejdsstemning og vi er også gode til at hygge os sammen uden for arbejdstid.”

 

Din kommende kollega i DW-teamet siger:

”Du kommer til at arbejde i Novicells klart hyggeligste afdeling! Vi har en god holdånd – både i forhold til at sparre med hinanden fagligt, men også når vi ser en film sammen, eller spiser et dyr, som chefen har skudt.”

Kom med indenfor

Hvordan er det at arbejde hos Novicell? Hør hvad medarbejderne fortæller - klik videre på knappen og få et kig ind bag husets fire vægge. Du er også altid velkommen til at kigge forbi til en snak og en kop kaffe :-)

Praktisk info

  • Arbejdspladsen er på vores kontor i Aarhus på Søren Nymarks Vej 6, 8270 Højbjerg
  • Ansøgningsfristen er så hurtigt som muligt. Vi holder løbende samtaler, indtil vi har fundet den rigtige profil
  • Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Dynamicweb Teamchef Torben Bak Jensen

Opslået d. 26. november 2018 

Har du spørgsmål? Skriv til mig.