Webudvikler

Aarhus

Frontender? Backender? Full stack udvikler? Noget helt tredje?
Vi ved ikke nødvendigvis, hvad du vil kaldes, men vi ved hvad vi leder efter – et herligt menneske, der kan arbejde i CMS/shop-platforme såvel som templates. Altså et sted mellem de rene frontend- og backend-opgaver.

Stadig i tvivl om hvad det egentligt er vi søger? Så læs videre 😊

Bliv en del af holdet

Novicell hjælper virksomheder med at udnytte deres udviklingspotentiale digitalt. Derfor er nøgleordene "forretning online", og det er uanset hvilket et af Novicells fem forretningsområder, der er tale om. Vi er i fortsat vækst og søger derfor lige nu en webudvikler, til vores Dynamicweb & Shopify team på vores hovedkontor i Aarhus.

Om dig

Det er en forudsætning, at du er velbevandret i udvikling, og at du holder dig opdateret på tendenser inden for webudvikling. Du bruger din sunde fornuft og indgående erfaring til at stille gode, kritiske spørgsmål til kunder og kolleger. Du er positiv og holder af at arbejde som en del af et team.

Det er ikke et krav, at du har arbejdet med Dynamicweb eller Shopify før, men du skal have mod på at lære det og det er naturligvis en fordel at have kendskab til hvordan et CMS eller en shopplatform fungerer.

Uddannelse er mindre væsentligt. Vi lægger mest vægt på, at du har mod på at udvikle dine kompetencer og tilegne dig ny viden.

Vi forestiller os at du:

  • Har kendskab til CMS eller shopplatforme som Dynamicweb, Shopify, Umbraco, Sitecore eller lignende
  • Har arbejdet i templates og implementeret med Razor, Liquid eller lignende
  • Har erfaring med commerce projekter
  • Har en faglig stolthed
  • Er god til at prioritere din tid, og planlægge dine opgaver, som du følger helt til dørs

 

Hvad skal du arbejde med?

Du vil indgå i vores Dynamicweb & Shopify team, hvor du i tæt samarbejde med dygtige kollegaer, vil komme til at arbejde med performance kritiske websites.

Dit primære arbejdsområde vil være ud fra CMS’et, så altså både opsætning og konfigurering heri, men naturligvis også templates og evt. 3. parts software, der skal tilknyttes. Hvis ikke du allerede er det, så er målet, at du ender med at blive ekspert på området her.

Der vil både blive arbejdet med færdige temaer der skal tilpasses og løsninger der bliver skræddersyet til kundens behov.

Arbejdet består blandt andet i:

  • Udvikling af nye Dynamicweb og Shopify websites
  • Implementering af features i eksisterende Dynamicweb og Shopify websites
  • Snitfladen mellem client-side og server-side kode
  • Sparring med projektledere og udviklere

Søg jobbet

 

Søg jobbet

Kom med indenfor

Hvordan er det at arbejde hos Novicell? Hør hvad medarbejderne fortæller
- klik videre på knappen og få et kig ind bag husets fire vægge.
Du er også altid velkommen til at kigge forbi til en kop kaffe, men send lige en mail til Nanna først.

Har du spørgsmål? Skriv til mig!