Studentermedarbejder i HR

Aarhus

Er du udpræget ordensmenneske, god til at få noget fra hånden og interesseret i arbejdsområderne i HR?

Så er der nu mulighed for at få et studierelevant arbejde i Novicell’s HR-afdeling. Vi er et lille team på 3 medarbejdere og har brug for en ekstra hånd i en travl hverdag.

Det er en fordel, hvis du både har lyst til de administrative og praktiske dele af opgaverne i HR, da vi løser mange forskellige opgaver i hele organisationen. Derudover er det en fordel, hvis sociale arrangementer tænder en ild i dig, både fordi vi er en social virksomhed, men også fordi HR står for nogle af de faste årlige events.

I HR vil du lære en masse om, hvordan vi yder værdi til hele organisationen og du vil få en stor berøringsflade internt. Hos Novicell er vi flinke og flittige og her er flere, andre dygtige studentermedarbejdere at netværke med og nyde en øl med i vores fredagsbar. Vi gør ikke forskel på høj og lav og du vil hurtigt få mulighed for at sætte dit eget aftryk på din indsats.

Dine opgaver:

  • Assistere med administrative opgaver i Rekrutteringsprocessen
  • Ansvarlig for processer i On- og offboardingen af medarbejdere
  • Besvare generelle mail-henvendelser og forespørgsler i HR
  • Servicere organisationen f.eks. med ansættelseskontrakter
  • Hjælpe til med afvikling af enkelte sociale arrangementer
  • Ad hoc HR-opgaver

Den ideelle kandidat:

  • Er system-nysgerrig, lærer hurtigt og mestrer gængse værktøjer som Office-pakken herunder især Excel
  • Har minimum 1-2 år tilbage på studiet
  • Interesserer sig for sammenspil mellem mennesker
  • Er videbegærlig, nysgerrig og altid parat til at give en hånd med, når det brænder på
  • Har et stort drive og kan arbejde selvstændigt

Alt det praktiske..

  • Arbejdspladsen er på vores kontor i Aarhus, Søren Nymarks Vej 6, 8270 Højbjerg
  • Jobbet er ca. 10-15 timer om ugen
  • Ansøgningsfristen er så hurtigt som muligt. Vi afholder løbende samtaler, indtil vi har fundet den rigtige profil. 
  • Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte HR Chef Mettstine Hattesen

Opslået 7. November 2019

 

Din kommende kollega i HR-afdelingen siger:

”Jeg startede selv som studerende og har jeg været meget glad det. Novicell er et fantastisk sted at være studerende, du vil få masser af ansvar og mulighed for at udvikle dig menneskeligt og professionelt. Der er masser af bolde i luften og man får rig mulighed for at gribe en af dem og løbe med den. Derudover, så er hverdagen fyldt med glade mennesker, som altid er klar på et spil FIFA, bordfodbold eller en is i pausen."

 

At arbejde hos Novicell

Du kan se meget mere på vores sider om Novicell som arbejdsplads. Eller se videoen her fra sidste Kick off, hvor alle afdelinger var samlet til en weekend med strategi og hygge.

Søg jobbet

Søg jobbet

Har du spørgsmål? Skriv til mig