Studentermedarbejder i Legal

(Aarhus)

Er du på udkig efter et relevant studiejob med masser af juridisk ansvar?

Så er her en enestående chance for at få indsigt i og praktisk kendskab til opgaverne i Novicells Legal afdeling.

Novicells Legal afdeling søger en struktureret og proaktiv studerende (cand.jur., cand.merc.jur eller lignende) der kan indgå i vores team og som kan arbejde med GDPR og supportere på vores andre compliance projekter.

Du vil blive en del af afdelingen Finance, HR & Legal som består af 12 medarbejdere, hvoraf to arbejder med juridiske problemstillinger. Du vil opleve, at du hurtigt får ansvar for juridisk arbejde, da alle hænder kan bruges. Du vil sammen med vores Legal Consultant samt Legal Student Assistant stå for vores GDPR projekt samt supportere på forskellige legal relaterede projekter ca. 15 timer om ugen.

Du har formentlig allerede en del teoretisk viden inden for jura, og hos Novicell kommer du til at have hands on på de praktiske opgaver, der udføres i afdelingen.

Arbejdsopgaver

Du vil blive en vigtig del af Legal afdelingen, og opgaverne spænder bredt, herunder:

  • Supportere vores Legal Consultant på GDPR herunder
    • Udføre stikprøvevis kontroller
    • Udarbejdelse af databehandleraftaler
    • Kunde- og intern kontakt angående GDPR-relateret spørgsmål
  • Supportere på vores andre projekter som er legal relateret, herunder udarbejdelse af kontrakter
  • Diverse ad hoc opgaver f.eks. koordinering af personalearrangementer

Om dig

Vi forestiller os, at du enten er startet på din kandidat eller starter efter sommerferien.

Derudover forestiller vi os, at:

  • Du enten har valgt eller overvejer at vælge et valgfag relateret til persondata
  • Du er god til at formidle jura til andre uden juridisk baggrund
  • Du er god til at finde og løse problemstillinger
  • Du er klar til at løse alle slags opgaver herunder rutinepræget opgaver
  • Du skal kunne arbejde struktureret, selvstændigt og vedholdende
  • Du er positiv, vil gerne lære dine kollegaer at kende og er klar på at indgå i et socialt fællesskab.

Det er desuden en fordel, men ikke et krav, at du førhen har fået kendskab til persondata f.eks. via et studierelateret arbejde.

Alt det praktiske..

  • Arbejdspladsen er på vores kontor i Aarhus, Søren Nymarks Vej 6, 8270 Højbjerg
  • Jobbet er ca. 10-15 timer om ugen
  • Ansøgningsfristen er så hurtigt som muligt. Vi afholder løbende samtaler, indtil vi har fundet den rigtige profil. Stillingsopslaget fjernes, når den rette kandidat er fundet.
  • Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte HR Legals Consultant Anne Mølgaard Brøndum på 25122262 eller abr@novicell.dk

Opslået 10. maj 2019

 

Din kommende kollega i Legal-afdelingen siger:

”I Novicell har jeg siden første dag oplevet, at der er højt til loftet, godt humør og masser af rare kollegaer. Derudover er jeg særligt glad for, at jeg hurtigt efter min ansættelse fik juridisk ansvar og dermed en følelse af, at mit arbejde bliver taget seriøst. Og nå ja: I Novicell har vi vores helt egen softice-maskine. Behøver jeg sige mere?”

At arbejde hos Novicell

Du kan se meget mere på vores sider om Novicell som arbejdsplads. Eller se videoen her fra sidste Kick off, hvor alle afdelinger var samlet til en weekend med strategi og hygge.

Søg jobbet

Søg jobbet

Har du spørgsmål? Skriv til mig