Sitecore udvikler (Aarhus og København)

i både Aarhus og København

Novicell søger to dygtige kollegaer til vores Sitecore team. En i vores afdeling i Højbjerg og en i vores København afdeling. Du vil blive en del af en virksomhed i vækst og får 215 energiske og kompetente kolleger, der alle arbejder for at skabe gode resultater for vores kunder ved hjælp af intelligente webløsninger og online marketing.

Vi forventer

  • Du har indgående praktisk erfaring med C#, .NET.
  • Du har erfaring med Sitecore MVC.
  • Du har gerne certificeringer i nyere versioner af Sitecore og/eller på .NET platformen
  • Du har kendskab til frontend-teknologi - gerne AngularJS.
  • Du har kendskab til basal teknisk SEO.
  • Du har en uddannelse som datamatiker, kandidat eller bachelor i datalogi eller tilsvarende teknisk uddannelse. Eller måske er du selvlært med dokumenteret erfaring?

Arbejdsområder

  • Implementering af Sitecore websites med MVC/Webforms og .NET.
  • Snitfladen mellem client-side og server-side kode.
  • Performance-kritiske websites.
  • Integration mellem websites og diverse XML/JSON baserede webservices.
  • Tekniske kravspecifikationer.

Om dig

  • Du er lidt nørdet og kan alligevel kommunikere ubesværet med både kunder og kolleger.
  • Du har en høj faglig stolthed og har en naturlig nysgerrighed på nye teknologier, som du gerne vil dele med andre.
  • Du har evnen til at blive 'ekspert' på hvad som helst i løbet af kort tid.
  • Du er god til at prioritere din tid, og planlægge dine opgaver, som du følger helt til dørs.
  • Du er ambitiøs og holder dig opdateret om udvikling og tendenser inden for .NET og webudvikling.

Flink & Flittig

I Novicell er vi flinke og flittige. Det betyder, at vi behandler hinanden ordentligt og yder en høj service over for vores kunder. Det skal være sjovt at gå på arbejde, og vi afholder løbende mange forskellige faglige og sociale aktiviteter. Dette betyder, at du i Novicell vil opleve:

  • En uhøjtidelig organisation med store personlige frihedsgrader
  • Et kreativt og inspirerende miljø med mulighed for at præge virksomhedens udvikling
  • Løn efter kvalifikationer
  • Mulighed for at tage på work-away og arbejde på vores kontorer i Barcelona og/eller London
  • Mulighed for at deltage i sjove fritidsaktiviteter
  • Et stærkt socialt fællesskab

Det gør absolut ikke noget, hvis du også er nørdet på FIFA, StarCraft, AGF, eller måske noget helt andet, som du har lyst til at udfordre dine kolleger eller chef i. Det er vigtig en del af vores kultur, at der er mulighed for at dyste, træne, hygge eller nørde med dine kolleger efter arbejdstid, hvis du har lyst.

Kom med indenfor

Hvordan er det at arbejde hos Novicell? Hør hvad medarbejderne fortæller - klik videre på knappen og få et kig ind bag husets fire vægge. Du er også altid velkommen til at kigge forbi til en is eller en kop kaffe :-)

Praktisk info

  • Arbejdspladsen er på vores kontor på Søren Nymarks Vej 6, 8270 Højbjerg og Amerika Plads 19, 2100 København Ø.
  • Ansøgningsfristen er så hurtigt som muligt. Vi afholder løbende samtaler, indtil vi har fundet den rigtige profil.
  • Har du fagspecifikke spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Martin Sørensen

Stillingen er slået op den 29. oktober 2018. 

Har du generelle spørgsmål? Så skriv til mig!