SEO Specialist

København

Novicell præsenterer: Sjældent udbudt arbejdsplads 

Trives du med højt til loftet og plads til store armbevægelser? Novicell er et rigtig rart sted at være. Kom og få en uforpligtende fremvisning. 

 

Realiteterne først

Du har i flere år siddet i en fed og udfordrende stilling som SEO-konsulent på et veletableret bureau. Måske hos et af dem i hjertet af København?

Eller også er du en erfaren inhouse SEO-samurai, der har det som blommen i et æg i en større virksomhed med gratis massageordning og mulighed for middagslur.  

Men du mangler alligevel et eller andet. Kan du mærke det? Så nu læser du videre. 

Hvorfor skal du skifte til os? 

Overvej Novicell som din nye digitale legeplads (og nårh ja arbejdsplads) af flere årsager.  

For det første… 

For det første fordi, at du hér får en enestående mulighed for at sætte dit præg på både metoder og processer. Vores SEO-team er lige nu i en produktiv udviklingsfase, hvor vi skal finde det helt rigtige setup i forhold til de mange spændende opgaver, der kommer fra vores kunder og alle dem, der gerne vil være det. 

Du får en afgørende rolle i valget af løsninger, der giver størst værdi for kunderne, og med al din opsparede viden, bliver du en vigtig kilde til indsigt både internt og eksternt. Som SEO-konsulent hos Novicell, er det vigtigt, at du både kan lide at fordybe dig i de mange facetter inden for SEO, men også at du formår at have dialog med kunderne på en måde, så de også bliver kloge på området.  

Nogle af de arbejdsområder du skal brænde for er:

  • Teknisk seo-analyse
  • Migrering af websites
  • Søgeordsanalyser
  • Konkurrentanalyse
  • Power BI
  • Udarbejdelse af strategi
  • International SEO
  • Onpage optimering
  • Udarbejdelse af tekst

For det andet… 

For det andet fordi, at du hér bliver en del af en kultur, hvor det skinner klart igennem, at det også skal være sjovt at gå på arbejde. Vi har nemlig besluttet ikke at gå på kompromis med at have det skægt sammen, imens vi leverer gode resultater. Her skal det være fedt at gå på arbejde hver dag. Ellers nytter det ikke at bruge så mange vågne timer sammen, vel?  

Vi har også et liv ”ved siden af jobbet” – så vi er ladet op til arbejdet! Hos Novicell lyder der en klar opfordring til at pakke sammen kl. 16.00 og lave noget andet end at arbejde – derhjemme eller sammen med gode kollegaer. Vi har et hav af arrangementer og personalegrupper, så du behøver aldrig at kede dig. 

Som du nok kan se, gør vi meget for vores medarbejdere, og listen af personalegoder er for lang til at liste her.

Kunne det friste? 

Send os dit CV, så kigger vi på det. Er der et potentielt match, finder vi sammen en dato, hvor du kan tage en hjemmearbejdsdag og komme forbi til en snak (vi siger det ikke til nogen😉). 

Vi glæder os til at møde dig!

Praktisk info

  • Arbejdspladsen er på vores kontor i København på Amerika Plads 19, 2100 København Ø
  • Ansøgningsfristen er så hurtigt som muligt. Vi afholder løbende samtaler, indtil vi har fundet den rigtige profil
  • Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte HR Assistent Nanna Ring Damgaard eller vores Director of Digital Marketing and Strategy Phillip Sander Nielsen

Søg jobbet

Søg jobbet

At arbejde hos Novicell

Du kan se meget mere på vores sider om Novicell som arbejdsplads. Eller se videoen her fra sidste Kick off, hvor alle afdelinger var samlet til en weekend med strategi og hygge.

Har du spørgsmål? Skriv til mig