Senior .NET core Backend-udvikler

London

Novicell er på udkig efter en senior .NET core Backend-udvikler i London

Vi er på udkig efter en dygtig senior .NET Core Backend-udvikler, som har lyst til at være en del af vores London-team. Kan du udvikle Microservices, API’er og webbaserede server-side applikationer med .NET Core? Og vil du være en del af en voksende virksomhed med over 320 ekstraordinære kolleger? Så er du måske vores nye senior .NET Core Backend-udvikler på vores kontor i London.

Bliv en del af holdet

Novicell er et digitalt konsulenthus. Vi er omkring 30 kolleger på vores London-kontor, og du vil også få over 320 kolleger på tværs af 8 kontorer i 5 lande. Vores kontorer er i London, Barcelona, ​​Madrid, Amsterdam, Aarhus, København og Oslo.

Dine daglige opgaver

  • Udvikling af performance kritiske og skalérbare Microservices og API'er med avancerede teknologier som eksempelvis .NET 5, C# og serverless cloud services.
  • Deltagelse i arkitekturbeslutninger og dokumentationen af disse.
  • Design og implementering af grænsefladen imellem client og server side applikationer. Dette kan f.eks. indebære at specificere og implementere REST API'er og arbejde med real time data over WebSockets.
  • Integration mellem websteder og forskellige XML / JSON-baserede web services.

 

Om dig

  • 5+ års erfaring med softwareudvikling.
  • Du har en dybdegående, praktisk erfaring med C# og .NET Core.
  • Du er bekendt med basale softwaremønstre og -principper som SOLID, Domain Driven Development, Dependency Injection, CQRS osv.
  • Du har praktisk erfaring med API-udvikling og API-sikkerhed.
  • Du har praktisk erfaring med SQL Server database og SQL query language.
  • Viden om Microservice-baserede arkitekturer og kø-systemer er et plus.
  • Viden om NoSQL-databaser som Elasticsearch og Redis eller lignende er et plus.
  • Viden om containers (Docker) og infrastructure as code (Terraform) er også et plus.

Det er en forudsætning, at du er velbevandret i udvikling, og at du holder dig opdateret på tendenser inden for .NET- og webudvikling. Du bruger din sunde fornuft og indgående erfaring til at stille gode, kritiske spørgsmål til kunder og kolleger. Du har Ja-hatten på og trives med nye udfordringer hver uge.

Uddannelse er mindre væsentligt. Men måske du har en uddannelse som datamatiker, kandidat eller bachelor i datalogi eller tilsvarende teknisk uddannelse - måske er du selvlært? Vi lægger mest vægt på, at du har mod på at udvikle dine kompetencer og tilegne dig ny viden.

Fordele

  • Løn efter kvalifikationer
  • Privat sundhedsforsikring
  • Pensionsordning

Praktisk information

  • Vi holder til på 8 Devonshire Square, EC2M 4PL, London.
  • Ideelt set kan du starte så hurtigt som muligt.
  • Vi holder interviews løbende, indtil vi finder den rigtige kandidat.
  • Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vore Head of Development, Mikkel Keller Stubkjær.

Kom med indenfor

Hvordan er det at arbejde hos Novicell? Hør hvad medarbejderne fortæller
- klik videre på knappen og få et kig ind bag husets fire vægge.
Du er også altid velkommen til at kigge forbi til en kop kaffe :-)

Søg jobbet

Søg jobbet

Har du spørgsmål? Skriv til mig!