Senior Marketing Automation Konsulent

(København)

Er du Novicells nye Senior Marketing Automation konsulent?

Vi leder efter en kreativ digital kommunikatør til vores inbound team i København.

I et tæt samarbejde med dygtige kollegaer inden for automatisering, personalisering, strategi og content marketing kommer du til at udvikle vores kunders digitale forretning gennem forskelligartede automationseringsprojekter. Det kan være alt lige fra at hjælpe med at finde frem til de rigtige systemer, som passer til kundens forretning, udvikle indhold til marketing flows eller uddanne kunderne i at blive bedre til at udnytte deres eksisterende systemer.

Frisk på nye udfordringer?

Du sidder måske lige nu som inbound specialist, e-commerce manager, arbejder med e-mails eller lign., og er vant til at få systemerne til at spille sammen for at optimere salget eller indtaget af leads via onlinekanalen. Du har samlet set gerne mere end 5 års erfaring men ikke nødvendigvis i marketing automation. Vi ser gerne at du har fungeret som konsulent fra et tidligere job og dermed er bekendt og dreven i konsulentrollen.

Og kan du svare ja til følgende, er det dig, vi leder efter:

  • Du er dygtig til at formulere dig og forstår at sammensætte kreative og effektive kommunikationsløsninger til anvendelse i marketing automation setups.
  • Det er en fordel, at du kender til et eller flere systemer som Apsis, Agillic, Act-on, HubSpot, ActiveCampaign, Mailchimp, Microsoft Dynamics.
  • Du kan tage ansvar for et projekt og kommunikerer åbent og løbende med kunderne og dine teammedlemmer.
  • Det er naturligt for dig at opbygge et stort netværk på din arbejdsplads, og når du løber panden mod muren, tager du fat i dine kompetente kollegaer for at finde den bedste løsning. Selvfølgelig efter at du har opbrugt alle dine bedste Google-evner.
  • Du er en holdspiller og gør altid det, der er bedst for teamet.

Det, du kan opnå ved at blive del af afdelingen

Som Senior Marketing Automation konsulent hos os kan du dygtiggøre dig i samarbejde med kolleger og i den retning, som giver størst mening. Du bliver uddannet til karrieremæssigt at nå derhen, hvor du gerne vil hen, men vigtigst så er du et sted, der er rart at være og giver mening.

Vi har en bred berøringsflade og samarbejder med alle afdelinger i huset og selvfølgeligt skal vi også have det hyggeligt og sjovt i hverdagen. Der skal være plads til det uformelle - og vi lægger vægt på at huske at have det hyggeligt sammen midt i det seriøse.

Søg jobbet

Søg jobbet

 

Praktisk info

  • Arbejdspladsen er på vores kontor i København på Amerika Plads 19, 2100 København Ø
  • Ansøgningsfristen er så hurtigt som muligt. Vi holder løbende samtaler, indtil vi har fundet den rigtige profil
  • Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Seniorkonsulent Philip Sander Nielsen pr. mail på psn@novicell.dk. 

Oprettet 19. september 2019

Flink og Flittig

I Novicell er vi flinke og flittige. Det betyder, at vi behandler hinanden ordentligt og yder en høj service over for vores kunder. Det skal være sjovt at gå på arbejde og vi afholder løbende mange forskellige faglige og sociale aktiviteter.

Det betyder, at du i Novicell vil opleve:

  • En uhøjtidelig organisation med store personlige frihedsgrader
  • Et kreativt og inspirerende miljø med mulighed for at præge virksomhedens udvikling
  • Mulighed for at deltage i sjove og udfordrende fritidsaktiviteter

Kom med indenfor

Hvordan er det at arbejde hos Novicell? Hør hvad medarbejderne fortæller - klik videre på knappen og få et kig ind bag husets fire vægge.

Har du spørgsmål? Så skriv til mig