Paid Social Specialist

Aarhus

Hey, er du vores nye kollega og Paid Social Specialist?

Brænder du for at arbejde med annoncering på sociale medier og har du lyst til at bruge dine evner og viden til at skabe flere konverteringer og omsætning for vores ambitiøse kunder via sociale medier? Så er det måske dig vi har brug for. 

I Novicells Digitale Performance Team søger vi lige nu efter en Paid Social Specialist, der kan bidrage og supplere til vores vækstende konsultenthus i Århus.  

Vi søger en person, der har erfaring med betalt annoncering på Facebook og Linkedin fra bureau eller et inhouse marketingteam. Som Paid Social specialist kommer til at arbejde tæt sammen med dine øvrige kollegaer i vores Digitale Performance Team omkring rådgivning af vores ambitiøse kunders digitale forretning med fokus på sociale medier.  

Du er nysgerrig, ambitiøs og kreativ. Du formår at omsætte dataindsigter til at planlægge, opsætte og optimere vores kunders konti på sociale medier. 
 
Du kommer til at indgå i kundeteams med specialister indenfor andre digitale discipliner. Herunder Google Ads, SEO, Inbound, Content, UX og CRO. Du vil hurtigt vil få ansvaret egen kundeportefølje, direkte kundekontakt og frihed under ansvar.  

Lidt om os hos Novicell:

Novicells Digital Performance Team tæller i dag 35 flinke & flittige mennesker.  

Vi arbejder med alt inden for data, online markedsføring, strategisk kommunikation, konverteringsoptimering og design.   

De fleste af os er stærke på flere digitale discipliner, men vi har behov for dig, der arbejder med et dedikeret fokus på SoMe Annoncering. 

Antal års (bureau)erfaring er ikke så vigtigt. Det afgørende er, at du er dedikeret til det dybdegående arbejde med SoMe, ønsker at blive den bedste og ikke ser nogen begrænsninger i, hvor meget du kan løfte os andre. 

Lidt om dig

  • Du har dokumenteret erfaring med SoMe annoncering 
  • Du er skarp til tal og dataanalyse og er erfaren bruger af fx Google Analytics, Facebooks analyseværktøjer mv. 
  • Det falder dig nemt at opdage og gå på opdagelse i digitale værktøjer 
  • Du er god til at tænke SoMe ind i et samlede marketingsetup.  
  • Du udvider naturligt horisonten i takt med kanaler, systemer, kollegaer og kunder 
  • Du går op i at spille dine kollegaer og kunder gode  

 

Du kan se frem til

  • … at komme til et sted, hvor du ikke skal være bange for, hvad vi tænker, hvis:  
  • Du har ”huller” i dit CV  
  • Du laver fejl i takt med, at du avancerer   
  • Du selv synes, du er for… ung/gammel/blåøjet/indadvendt/udadvendt   
  • Fortsæt selv listen med ting, du måske går og tror ”tæller ned” – vi påskønner ærlighed fremfor alt. 
  • … at vi ser det at kunne vise sårbarhed som en styrke, ikke en svaghed  
  • … at vi går op i psykologisk tryghed på arbejdspladsen  
  • … at vi giver klar og tydelig feedback, og at vi forventer det samme fra dig 
  • … at der er mulighed for at hygge sig socialt med dine kollegaer  
  • … at der er et årligt kick-off, hvor du kan snakke med alle +300 kollegaer.  

Din hverdag ved Novicell vil også indeholde

  • … Opsætning, optimering og rapportering af kampagner. 
  • … Udvikling af content-koncepter i samarbejde med vores contentspecialister. 
  • … Løbende test af content og målgrupper. 
  • … Udarbejdelse af rapportering og evalueringer til kunden. 

Og ja, vi har også…  

Alt det du måske forventer på et bureau: Et bordtennisbord (men ingen virkelig gode bordtennisspillere), en bar (ja, faktisk to), et par X-boxes, lidt lækkert i køleskabet, lækker frokostordning med egen kok og så videre… 

Men det er jo ikke derfor, du skal søge jobbet, vel?  

Du skal søge, fordi du kommer til en unik virksomhed med sund økonomi, får en masse dygtige kollegaer, der kommer fra en flink & flittig-kultur krydret med, at vi hellere vil have, at du begår angrebsfejl end nøl. Og ja, så hverken hepper eller buer vi af, hvor længe du sidder på kontorstolen hver dag.  

 

Arbejdssted   
Søren Nymarks Vej 6, 8270 Højbjerg  
Hjemme (når det passer dig)  

Ansøgningsfrist  
Hurtigst muligt. Vi afholder løbende samtaler indtil vi har fundet den rigtige profil.  

Du søger ved at bruge ansøgningsformularen længere nede.   

 

Når du søger, så send gerne MAX én A4-side, hvor du skriver lidt om dig selv samt en liste over tidligere arbejdsplads(er). Derudover får du lidt ekstra point på kontoen, hvis du laver en kort video og vedhæfter. Hvis vi vælger dig ud som ekstra interessant, så modtager du en opgave, som du fremlægger for nogle kloge hoveder.   

 
Har du spørgsmål, så skriv til Henrik Rivera

Søg jobbet

 

Søg jobbet

Kom med indenfor

Hvordan er det at arbejde hos Novicell? Hør hvad medarbejderne fortæller
- klik videre på knappen og få et kig ind bag husets fire vægge.
Du er også altid velkommen til at kigge forbi til en kop kaffe, men send lige en mail til Nanna først.

Har du spørgsmål? Skriv til mig!