Marketing Automation-specialist

Aarhus eller København

Er du Novicells nye Marketing Automation-specialist?

Har du styr på systemerne til at automatisere enhver salg- og marketingindsats? Er du vant til at kigge i API’er og tale integrationer? Synes du også, at data er fundamentet for at kunne være målrettet over for kunderne? Og formår du samtidig at tænke forretning og holde en god dialog med dine samarbejdspartnere?

Så er du Novicells nye Marketing Automation-specialist. Vi søger i både Aarhus og København.

I et tæt samarbejde med dygtige kollegaer inden for automatisering, personalisering, strategi og content marketing kommer du til at udvikle vores kunders digitale forretning gennem forskelligartede automationseringsprojekter. Det kan være alt lige fra at hjælpe med at finde frem til de rigtige systemer, som passer til kundens forretning og eksisterende it-setup til at drive et systemimplementeringsprojekt eller uddanne kunderne i at blive bedre til at udnytte de eksisterende systemer. 

Det lyder nørdet, skal jeg kunne kode?

Det er en klar fordel, hvis du har kendskab til CSS og HTML. Vi leder dog ikke efter en nørdet teknisk profil, men en som kan tale både med it-konsulenten, marketingkoordinatoren og salgschefen – og få dem til at arbejde sammen. 

Du sidder måske lige nu som e-commerce manager og er vant til at få systemerne til at spille sammen for at optimere salget i onlinekanalen. Eller måske sidder du med hænderne dybt begravet i automatisering og de systemer, som skaber resultater for dine kunder. 

Og kan du svare ja til følgende, er det dig, vi leder efter:

  • Du har en dyb teknisk forståelse og er ikke bange for at kaste dig over nye marketing- og salgssystemer.
  • Det er en fordel, at du kender til et eller flere systemer som Apsis, Act-on, HubSpot, ActiveCampaign, Mailchimp, Microsoft Dynamics
  • Du kan tage ansvar for et projekt og kommunikerer åbent og løbende med kunderne og dine teammedlemmer
  • Det er naturligt for dig at opbygge et stort netværk på din arbejdsplads, og når du løber panden mod muren, tager du fat i dine kompetente kollegaer for at finde den bedste løsning. Selvfølgelig efter at du har opbrugt alle dine bedste Google-evner
  • Du har styr på den digitale ordbog og er ikke i tvivl om, hvad API, abandoned basket, templates, produktrekommandering og workflows betyder.
  • Du er en holdspiller og gør altid det, der er bedst for teamet

Det, du kan opnå ved at blive del af afdelingen

Som Marketing Automation Specialist hos os kan du dygtiggøre dig i samarbejde med dygtige kolleger og i den retning, som giver størst mening. Du bliver uddannet til karrieremæssigt at nå derhen, hvor du gerne vil hen, men vigtigst så er du et sted, der er rart at være og giver mening.

Vi har en bred berøringsflade og samarbejder med alle afdelinger i huset og selvfølgeligt skal vi også have det hyggeligt og sjovt i hverdagen. Der skal være plads til det uformelle - og vi lægger vægt på at huske at have det hyggeligt sammen midt i det seriøse.

Søg jobbet

Anfør i ansøgningen, om det er i København eller Aarhus, du søger jobbet. 

Søg jobbet

Mød Henrik, din kommende leder på Aarhus-kontoret

Hos Novicell er der højt til loftet og plads til ambitioner. Jeg lægger vægt på, at mine medarbejdere har stor indflydelse på egne opgaver og kan se en mening med arbejdet. Novicell skal være en arbejdsplads, hvor du som medarbejder går syngende på arbejde, fordi du elsker det, du laver og er omgivet af de bedste kollegaer.

Praktisk info

  • Arbejdspladsen er på vores kontor i Aarhus på Søren Nymarks Vej 6, 8270 Højbjerg eller i København på Amerika Plads 19, 2100 København Ø
  • Vi afholder løbende samtaler.
  • Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte HR-chef Mettstine Thuesen pr. mail på met@novicell.dk

Kom med indenfor

Hvordan er det at arbejde hos Novicell? Hør hvad medarbejderne fortæller
- klik videre på knappen og få et kig ind bag husets fire vægge.
Du er også altid velkommen til at kigge forbi til en kop kaffe, men send lige en mail til met@novicell.dk først :-)

Har du spørgsmål? Skriv til mig!