Marketing Automation-specialist

Aarhus

Er du Novicells nye Marketing Automation-specialist?

Har du styr på systemerne til at automatisere enhver salg- og marketingindsats? Er du vant til at kigge i API’er og tale integrationer? Synes du også, at data er fundamentet for at kunne være målrettet over for kunderne? Og formår du samtidig at tænke forretning og holde en god dialog med dine samarbejdspartnere?

Så er du Novicells nye Marketing Automation-specialist.

I et tæt samarbejde med dygtige kollegaer inden for automatisering, personalisering, strategi og content marketing kommer du til at udvikle vores kunders digitale forretning gennem forskelligartede automationseringsprojekter. Det kan være alt lige fra at hjælpe med at finde frem til de rigtige systemer, som passer til kundens forretning og eksisterende it-setup til at drive et systemimplementeringsprojekt eller uddanne kunderne i at blive bedre til at udnytte de eksisterende systemer. 

Det lyder nørdet, skal jeg kunne kode?

Det er en klar fordel, hvis du har forståelse for datatyper og dataflow og evner at tænke i systemlandskaber og dermed behovet for integrationer og middleware, når du står over for et nyt kundeprojekt. Vi leder dog ikke efter en nørdet teknisk profil, men en som kan tale både med it-konsulenten, marketingkoordinatoren og salgschefen og sammen med dem finde frem til, hvordan data kan skabe værdi for deres forretning og/eller løfte deres nuværende indsat til et højere niveau.

Din baggrund kan være inden for digital marketing, it eller business intelligence. Det vigtigste for os er, at du har erfaring med konsulentbranchen og er i stand til at vejlede og hjælpe kunderne til at forstå værdien i at arbejde med salgs- og marketingautomationDu er kommercielt tænkende og er i stand til at sætte dig ind i kundernes forretning og dermed deres behov, så du finder den bedste løsning til dem.

Og kan du svare ja til følgende, er det dig, vi leder efter:

  • Du har minimum 2 års erfaring med en eller flere MA-systemer – meget gerne Agillic eller HubSpot.
  • Du har styr på den digitale ordbog og er ikke i tvivl om, hvad API, workflows, dataflow, digitale touch points og middleware betyder.
  • Du befinder dig godt i konsulentrollen og kan tage ansvar for et projekt – fra salg til implementering og fortløbende sparring.
  • Du prioriterer en åben dialog og løbende kommunikation med såvel kunderne som dine teammedlemmer
  • Det er naturligt for dig at opbygge et stort netværk på din arbejdsplads, og når du løber panden mod muren, tager du fat i dine kompetente kollegaer for at finde den bedste løsning.

Det, du kan opnå ved at blive del af afdelingen

Som Marketing Automation Specialist hos os kan du dygtiggøre dig i samarbejde med dygtige kolleger og i den retning, som giver størst mening. Du bliver uddannet til karrieremæssigt at nå derhen, hvor du gerne vil hen, men vigtigst så er du et sted, der er rart at være og giver mening.

Vi har en bred berøringsflade og samarbejder med alle afdelinger i huset og selvfølgeligt skal vi også have det hyggeligt og sjovt i hverdagen. Der skal være plads til det uformelle - og vi lægger vægt på at huske at have det hyggeligt sammen midt i det seriøse.

Mød Line, team-lead for Inbound

Hos Novicell er der højt til loftet og plads til ambitioner. I team Inbound, hvor vi arbejder med Salgs- og Marketing Automation, er vi på en vild rejse, hvor vi oplever stor tilvækst af kunder og opgaver. Som team-lead for Inbound er jeg med til at sikre, at vi har den samme høje kvalitet i vores leverancer på tværs af alle vores kontorer (og alle lande). Jeg vil derfor være en stor del af dit onboardingforløb i starten samt ikke mindst være din faglige sparringspartner efterfølgende.

Søg jobbet

 

Søg jobbet

Praktisk info

  • Arbejdspladsen er på vores kontor i Aarhus på Søren Nymarks Vej 6, 8270 Højbjerg
  • Vi afholder løbende samtaler.
  • Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte HR Junior Konsulent Nanna Ring Damgaard pr. mail på nrd@novicell.dk

Kom med indenfor

Hvordan er det at arbejde hos Novicell? Hør hvad medarbejderne fortæller
- klik videre på knappen og få et kig ind bag husets fire vægge.
Du er også altid velkommen til at kigge forbi til en kop kaffe, men send lige en mail til Nanna først :-)

Har du spørgsmål? Skriv til mig!