Er du vores nye magento udvikler?

Danmark

I prefer english!

 

Blandt vores kunder er der er voksende behov for løsninger i Magento, og derfor går vi efter at udvide vores PHP-afdeling med endnu en medarbejder, som netop kan løse opgaver i Magento.

Vi søger en PHP-udvikler, som har mod og lyst til at arbejde med Magento-udvikling. Vi har i forvejen erfarne folk på området og søger nu en kollega, der kan være med til at styrke vores Magento-team yderligere. Du må meget gerne have flere års erfaring med PHP-udvikling, og har du professionel erfaring med Magento er det et kæmpe plus.

Stillingen byder på planlægning, udvikling og vedligeholdelse af forskellige Magento-løsninger for vores kunder. Du får mulighed for faglig sparring med den 17 mand store PHP-afdeling, som håndterer store danske og internationale kunder som Røde Kors, Dyrenes Beskyttelse, VVS-Eksperten og ProffOutlet. Derudover kommer du til at samarbejde tæt med vores andre Magento-udviklere.

Alt inden for Magento

Stillingen indeholder arbejdsopgaver i både Magento 1 og Magento 2 med både open source og commerce editions. Opgaverne kan variere og ligger i spektret fra justeringer af front-end til tungere udviklingsopgaver, integration med eksterne systemer, migrering fra Magento 1 til 2 mv. Med andre ord er der tale om alle typer af udviklingsopgaver i Magento-applikationer, som fordeles mellem udviklerne ud fra kompetencesæt. Derfor værdsætter vi et individuelt, kritisk mindset og evner ud i problemløsning meget højt, men vi har også øjne for, at man ikke nødvendigvis favner alle aspekter fra dag ét. 

Kendskab til Magento 2 vil være en fordel, men ikke et krav, og områder du på sigt kommer til at kunne sætte flueben ved, er følgende:

  • Magento 2 Knockout JS
  • Magento 2 PWA
  • Magento 2 GraphQL
  • Magento 1 -> Magento 2 migration tool
  • Magento Cloud
  • Zend/Laminas framework

Vi arbejder også med forskellige øvrige teknologier og områder såsom

  • Docker
  • Elastic Search
  • Pipelines (CI/CD)
  • Magento 2 deployment procedure

PHP-afdelingen arbejder allerede i Magento, Drupal, Symfony, WordPress og native PHP, hvor vi arbejder med store danske som internationale virksomheder og leverer totalløsninger i alt fra digital strategi over design og UX til udvikling, hosting og online marketing. Det er både inden for indholdstunge sites, ecommerce og custom API’er.

Praktisk info

Arbejdspladsen er på ét af vores fire kontorer i Danmark

  • Søren Nymarks Vej 6b, 8270 Højbjerg (hvor resten af Magento-teamet sidder)
  • Amerika Plads 19, 2100 København Ø
  • Jernbanegade 5, 8400 Ebeltoft
  • Lyngvej 1, 9000 Aalborg
  • Og der er mulighed for hjemmearbejdsdag

Vi afholder løbende samtaler, indtil vi har fundet den rigtige profil, men vi har travlt så søg gerne nu. Giv lyd, så giver vi en kop kaffe/cola/is/vand og byder indenfor til en rundvisning og snak om mulighederne hos os og for dig i stillingen

Mød Mikkel, din kommende leder:

Jeg hylder fejlene - det skal ikke misforstås: Vi arbejder ikke i et cowboyland, hvor vi skyder i alle retninger. Jeg vil gerne støtte op om at tage koordinerede chancer for at opnå et godt resultat. Når man tager chancer, kaster det fejl af sig, og det hilser jeg velkomment. Fejlene kan være med til at gøre os endnu dygtigere

 

Flink og Flittig

I Novicell er vi flinke og flittige. Det betyder, at vi behandler hinanden ordentligt og yder en høj service over for vores kunder. Det skal være sjovt at gå på arbejde, og vi afholder løbende mange forskellige faglige og sociale aktiviteter.

Derfor vil du i Novicell opleve:

  • En uhøjtidelig organisation med store personlige frihedsgrader
  • Et kreativt og inspirerende miljø med mulighed for at præge virksomhedens udvikling
  • God frokostordning med egen kantine
  • Mulighed for at deltage i sjove og udfordrende fritidsaktiviteter

Søg jobbet

Søg jobbet

Har du spørgsmål? Skriv til mig!