Magento-udvikler

Danmark

Er du vores nye Magento-udvikler?

I prefer English!


Blandt vores kunder er der et voksende behov for løsninger i Magento, og derfor går vi efter at udvide vores PHP-afdeling med endnu en medarbejder, som netop kan løse opgaver i Magento.

Derfor søger vi en PHP-udvikler, som har mod og lyst til at arbejde med Magento-udvikling. Vi har i forvejen erfarne folk på området og søger nu en kollega, der kan være med til at styrke vores Magento-team yderligere. Du må meget gerne have flere års erfaring med PHP-udvikling, og har du professionel erfaring med Magento, er det et ekstra plus i bogen, men ikke et ultimativt krav.

Stillingen byder på planlægning, udvikling og vedligeholdelse af forskellige Magento-løsninger for vores kunder. Du får mulighed for faglig sparring med den 17 mand store PHP-afdeling, som håndterer store danske og internationale kunder som Røde Kors, Dyrenes Beskyttelse, VVS-Eksperten og ProffOutlet og kan samarbejde tæt med vores andre Magento-udviklere.


Alt inden for Magento

Stillingen indeholder arbejdsopgaver i både Magento 1 og Magento 2 med både open source og commerce editions. Opgaverne kan variere og ligger i spektret fra justeringer af front-end til tungere udviklingsopgaver, integration med eksterne systemer, migrering fra Magento 1 til 2 mv. Med andre ord er der tale om alle typer af udviklingsopgaver i Magento-applikationer, som fordeles mellem udviklerne ud fra kompetencesæt. Derfor værdsætter vi et individuelt, kritisk mindset og evner ud i problemløsning meget højt, men vi har også øjne for, at man ikke nødvendigvis favner alle aspekter fra dag ét.

Kendskab til Magento 2 vil være en fordel, men ikke et krav, og områder du på sigt kommer til at kunne sætte flueben ved, er følgende:

  • Magento 2 Knockout JS
  • Magento 2 PWA
  • Magento 2 GraphQL
  • Magento 1 -> Magento 2 migration tool
  • Magento Cloud
  • Zend/Laminas framework

Vi arbejder også med forskellige øvrige teknologier og områder såsom

  • Docker
  • Elastic Search
  • Pipelines (CI/CD)
  • Magento 2 deployment procedure

PHP-afdelingen arbejder allerede i Magento, Drupal, Symfony, WordPress og native PHP, hvor vi arbejder med store danske som internationale virksomheder og leverer totalløsninger i alt fra digital strategi over design og UX til udvikling, hosting og online marketing. Det er både inden for indholdstunge sites, ecommerce og custom API’er.

Praktisk info

Arbejdspladsen er på ét af vores tre kontorer i Danmark (vælg selv):

  • Søren Nymarks Vej 6b, 8270 Højbjerg (hvor resten af Magento-teamet sidder)
  • Amerika Plads 19, 2100 København Ø
  • Jernbanegade 5, 8400 Ebeltoft
  • Og der er mulighed for hjemmearbejdsdage
  • Vi afholder løbende samtaler, indtil vi har fundet den rigtige profil, men vi har travlt så søg gerne nu. 

Giv lyd, så giver vi en kop kaffe/cola/vand/is og byder indenfor til en rundvisning og snak om mulighederne hos os og for dig i stillingen.

Kom med indenfor

Hvordan er det at arbejde hos Novicell? Hør hvad medarbejderne fortæller
- klik videre på knappen og få et kig ind bag husets fire vægge.
Du er også altid velkommen til at kigge forbi til en kop kaffe :-)

Søg jobbet

Søg jobbet

Har du spørgsmål? Skriv til mig!