Google Ads-specialist

Aarhus

Hey, er du vores nye kollega og Google Ads Specialist?

Lidt om dig: 

  • Du har dokumenteret erfaring med Google Ads/Shopping
  • Du er skarp til tal og dataanalyse og er erfaren bruger af f.eks. Excel/Sheets, Datafeedwatch, Optmyzr, Google Analytics.
  • Det falder dig nemt at opdage og gå på opdagelse i digitale værktøjer
  • Du udvider naturligt horisonten i takt med kanaler, systemer, kollegaer og kunder
  • Du går op i at spille dine kollegaer og kunder gode
  • Du kan arbejde selvstændigt og i teams
  • Du har en passion for dit fag

 

Lidt om os hos Novicell: 

Novicells Digital Performance Team tæller i dag 35 flinke & flittige mennesker. Vi arbejder med alt inden for data, online markedsføring, strategisk kommunikation, konverteringsoptimering og design.  

Nu har vi brug for en ny kollega til vores dygtige og erfarne PPC og Paid Social Team, hvor du skal lære og udvikle vores PPC Framework for ecommerce og btb kunder – måske er det dig.

Udover at være flink & flittig, har du god erfaring med Google Ads og Google Shopping. De fleste af os er stærke på flere digitale discipliner, men vi har behov for dig, der arbejder med et dedikeret fokus og kan være med til at løfte standarden hos os alle.  

Antal års (bureau)erfaring er ikke så vigtigt. Det afgørende er, at du er dedikeret til det dybdegående arbejde med Google Ads, ønsker at blive den bedste og ikke ser nogen begrænsninger i, hvor meget du kan løfte os andre, og hvor dybt du kan arbejde med disciplinen.  

Du kan se frem til:

  • … at komme til et sted, hvor du ikke skal være bange for, hvad vi tænker, hvis:
  • Du har ”huller” i dit CV
  • Du laver fejl i takt med, at du avancerer 
  • Du selv synes, du er for… ung/gammel/blåøjet/indadvendt/udadvendt 

Fortsæt selv listen med ting, du måske går og tror ”tæller ned” – vi påskønner ærlighed fremfor alt.

  • … at vi ser det at kunne vise sårbarhed som en styrke, ikke en svaghed
  • … at vi går op i psykologisk tryghed på arbejdspladsen
  • … at vi giver klar og tydelig feedback, og at vi forventer det sammefra dig
  • … at der er mulighed for at hygge sig socialt med dine kollegaer
  • … at der er et årligt kick-off, hvor du kan snakke med alle 300 kollegaer – også dem fra f.eks. England, Holland og Spanien
  • … at vores direktør altid siger ja, når du udfordrer ham i FIFA

 

Du kommer også til: 

  • …at opsætte og optimere vores kunders kampagner i Google Ads baseret på analyser
  • …at optimere Google shopping feeds, display annoncer og RTB-annoncer
  • …at koordinere og udføre opgaverne sammen med de øvrige konsulenter i teamet
  • …at arbejde konkret i Google Ads Manager, Analytics + andre værktøjer
  • …at lave forståelig afrapportering af værdien, du skaber. Kundekontakt er ikke et krav – det afhænger af din persontype

Og ja, vi har også… 

Alt det du måske forventer på et bureau: Et bordtennisbord (men ingen virkelig gode bordtennisspillere), en bar (ja, faktisk to), et par X-boxes, lidt lækkert i køleskabet, lækker frokostordning og egen kok, brætspilsaftener og så videre…

 

Men det er jo ikke derfor, du skal søge jobbet, vel? 

Du skal søge, fordi du kommer til en unik virksomhed med sund økonomi, får en masse dygtige kollegaer, der kommer fra en flink & flittig-kultur krydret med, at vi hellere vil have, at du begår angrebsfejl end nøl. Og ja, så hverken hepper eller buer vi af, hvor længe du sidder på kontorstolen hver dag.

Arbejdssted:  
Søren Nymarks Vej 6, 8270 Højbjerg 
Hjemme (når det passer dig) 

 

Ansøgningsfrist: 
Hurtigst muligt. Vi afholder løbende samtaler indtil vi har fundet den rigtige profil. 

Du søger ved at bruge ansøgningsformularen længere nede.  

 

Når du søger, så send gerne MAX én A4-side, hvor du skriver lidt om dig selv samt en liste over tidligere arbejdsplads(er). Derudover får du lidt ekstra point på kontoen, hvis du laver en kort video og vedhæfter. Hvis vi vælger dig ud som ekstra interessant, så modtager du en opgave, som du fremlægger for nogle kloge hoveder.  

 
Har du spørgsmål, så skriv til Henrik Rivera
 

Søg jobbet

 

Søg jobbet

Kom med indenfor

Hvordan er det at arbejde hos Novicell? Hør hvad medarbejderne fortæller
- klik videre på knappen og få et kig ind bag husets fire vægge.
Du er også altid velkommen til at kigge forbi til en kop kaffe, men send lige en mail til Nanna først :-)

Har du spørgsmål? Skriv til mig!