Erfaren Senior BI-Konsulent med Teamlead potentiale (København)

Har du lyst til at være den næste data-samurai i Novicell? Har du lyst til at stå i spidsen for vores Business Intelligence afdeling?

Til vores kontor på Frederiksberg søger vi en alsidig konsulent, som vil kunne være en central spiller i opbygning af vores BI-afdeling, som excellerer i at konvertere data til informationer og informationer til indsigt og derigennem hjælpe vores kunder med at træffe velinformerede forretningsbeslutninger. Under ledelse af vores Business Intelligence Manager vil du arbejde tæt sammen med hele vores Business Intelligence Team med mulighed for at være teamplayer i større projekter og have end-to-end ansvar for mindre leverancer – herunder analyse, design, udvikling til udrulning.

Du vil indgå i alle dele af salgs- og implementeringsprocesserne.

Hos Novicell arbejder vi med Business Intelligence opgaver på alle niveauer – fra levering af mindre standard BI pakker over større datawarehouse til store løsninger med fuld udnyttelse af machine learning og data lakes.

Den ideelle kandidat er en motiveret holdspiller, højt performende med kæmpe analytiske og datamæssige færdigheder samt opmærksomhed på detaljen. Du er proaktiv, lyttende og udadvendt og nyder at arbejde med komplekse forretningssammenhænge.

I dit job som BI-konsulent vil du:

  • Indgå i salgsdialogen med kunden med din faglige viden og indsigt
  • Udfærdige behovsanalyser og løsningsbeskrivelser
  • Opstille estimater og tilbud
  • Lede og kontrollere implementering af løsninger
  • Implementere datawarehouses
  • Opsætte visualiseringer
  • Udrulle løsninger
  • I tæt dialog med Novicells Business Intelligence Manager vurdere afdelingens udvikling, potentiale og pipelne
  • Opbygge og udvikle afdelingen
  • Afholde medarbejdersamtaler mv.

Udover de ledelsesmæssige aspekter har vi teknisk set fokus på:

  • Microsoft SQL Server
  • Micosoft Integration Services, Reporting Services og Analysis Services
  • Microsoft Excel
  • Microsoft Power BI
  • Microsoft Azure
  • Google Data Suite
  • Amazon Redhift
  • SQL egenskaber
  • MDX og DAX
  • Machine Learning

Novicells Business Intelligence afdeling har kraftigt vokseværk og har derfor brug for dig. Så hvis du vil være vores næste data-samurai, så smid os en uforpligtende ansøgning.

Flink & Flittig

I Novicell er vi flinke og flittige. Det betyder, at vi behandler hinanden ordentligt og yder en høj service over for vores kunder. Det skal være sjovt at gå på arbejde. Vi afholder løbende mange forskellige faglige og sociale aktiviteter. Det betyder at du i Novicell vil opleve:

  • En uhøjtidelig organisation med store personlige frihedsgrader
  • Et kreativt og inspirerende miljø, hvor du får mulighed for at præge firmaets fortsatte udvikling
  • God frokostordning med egen kantine
  • Mulighed for at deltage i sjove og udfordrende fritidsaktiviteter

Novicell som arbejdsplads

Hvordan er det at arbejde hos Novicell? Hør hvad medarbejderne fortæller - klik videre på knappen og få et kig ind bag husets fire vægge. Du er også altid velkommen til at kigge forbi til en kop kaffe :-)

Praktisk info

  • Arbejdspladsen er på vores på Amerika Plads 19, 2100 København Ø.
  • Ansøgningsfristen er så hurtigt som muligt. Vi afholder løbende samtaler, indtil vi har fundet den rigtige profil
  • Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Jens Grønkjær eller HR chef Mettstine Thuesenmet@novicell.dk

Opslået d. 29. oktober 2018

Har du spørgsmål? Skriv til mig!