Digital Designer

Aarhus

I prefer English

Hjælp os med at designe fantastiske services og produkter!

Hos Novicell er vi gået på jagt efter en designprofil mere til vores kontor i Aarhus. Og på sigt kan der blive mulighed for at arbejde på tværs af vores kontorer i Barcelona, Amsterdam, London mv. og dermed at indtage en nøglerolle i forhold til at udvikle vores faglighed på tværs af design og design thinking.  

Først og fremmest søger vi en digital / UI-designer med flair for UX, men tøv ikke med at ansøge, hvis du betegnes som experience -, service designer eller art director - da vi først sammensætter holdet, når vi har mødt hinanden. 

Vi søger en designer, som elsker at eksperimentere visuelt med sine kreative kompetencer. Den rigtige kandidat har digital bureau-erfaring og flair for design - hvad enten dit værktøj er Figma eller Sketch. Men din nysgerrighed, din attitude og dit engagement er mest afgørende.  

Kan du sætte flueben ved følgende: 

  • FigmaSketch, eventuelt Adobe-suiten og gerne animationsprogrammer 
  • State-of-the-art UI / interaktionsdesign 
  • Erfaring med identitetsdesign og designsystemer  
  • +3 års erfaring og relevant uddannelse 
  • Flair for at drive design processer, design workshops m.v. 
  • Trives på en arbejdsplads med højt til loftet og en uformel omgangstone 

Vi lover dig til gengæld: 

  • De sødeste og skarpeste kolleger fordelt på kontorer i Europa 
  • Masser af faglig sparring og udvikling  
  • Stor fleksibilitet og mulighed for at præge udviklingen af fagområdet hos Novicell   

Er du både flink og flittig?  

Du får 300 fantastiske kollegaer fordelt på 5 lande, en udfordrende og legesyg kultur med plads til at eksperimentere og rejse (forhåbentligt snart). Du har mulighed for at dele din vision og at være generøs, men også rum til at sætte et personligt aftryk. Vi er i øvrigt netop kåret som landets stærkeste i MyImage analysen 2021 (MyResearch), når det gælder bureauers digitale specialkompetencer.  

Skal det være os? 

Novicell har over 200 aktive kunder på tværs af brancher. Som designteam udfører vi en bred palette af opgaver inden for brand, service og produktdesign samt UX og designstrategiske ydelser. Dit arbejde vil naturligvis ske i tæt samarbejde med dine designkolleger, men også med øvrige teams i Novicell, på tværs af Salg, Tech, m.v. 

Hvis det lyder som noget for dig, men brænder for at få svar på et par spørgsmål om stillingen, så er du velkommen til at kontakte Lead for Design & UX Aarhus, Chenin Taaning

Så er du designer helt ind i hjertet? Nyder du at eksperimentere visuelt og lege som et hold? Uanset køn, alder, race eller religion opfordres du til at søge denne stilling. Send gerne ansøgning, CV og eksempler på dit tidligere arbejde. Hvis du har mod på det, synes vi, at en kort videoansøgning er fantastisk.  

Din daglige arbejdsplads vil være på vores kontor: Søren Nymarks Vej 6, 8270 Højbjerg. 

Vi behandler ansøgninger løbende, indtil vi har fundet den rigtige profil, men vi har travlt, så søg gerne med det samme. Og hvis du har lyst til at snakke muligheder, så giver vi gerne en kop kaffe eller en is her i sommervarmen - og naturligvis en rundvisning på kontoret.  

Søg jobbet

Søg jobbet

At arbejde hos Novicell

Du kan se meget mere på vores sider om Novicell som arbejdsplads. Eller se videoen her fra sidste Kick off, hvor alle afdelinger var samlet til en weekend med strategi og hygge.

Har du spørgsmål? Skriv til mig