Management Brief:
Tænker I kundecentricitet som strategisk disciplin?
Er din virksomhed “easy to do business with”? I takt med at udbuddet af varer, services og leverandører bare stiger og stiger, øges vigtigheden af “ease of doing business with”. Når virksomheder designer og bygger løsninger, er det derfor helt centralt at gøre det med udgangspunkt i en forståelse for kundens problem og kundens adfærd.
Og når det så kommer til digitale løsninger, kan det være endnu sværere at lære sine kunder at kende, fordi de sidder bag en skærm - potentielt mange tusinde kilometer væk, og du har måske aldrig snakket med dem, endsige mødt dem. Så hvordan lærer vi at forstå vores digitale brugere og deres udfordringer?
På dette Management Brief vil en række profiler invitere dig indenfor og inspirere dig i krydsfeltet mellem Design Thinking, adfærdsdesign, ledelse og digitalisering. De vil også introducere dig til nogle værktøjer, der kan anvendes til at forstå kundens behov, til at få styr på kunderejsen og få skabt varige forandringer i organisationen. Eller kort sagt: Dagen handler om, hvordan vi kommer mere effektivt hen til et digitalt slutresultat, der får succes. Det, du laver på dine digitale platforme, er forretningskritisk, derfor skal du have styr på, at du hjælper kunden med det rigtige problem og med det rigtige værktøj.
Priser, tilmeldingsbetingelser og corona-information
Early Bird pris indtil 20. april: DKK 1.995 ex moms
Pris efter 20. april: DKK 2.995 ex moms
Vi følger naturligvis corona-situationen tæt. Du kan aflyse din deltagelse op til 5 dage før arrangementet. Du kan læse mere om, hvilke forholdsregler vi tager ved fysiske arrangementer: Corona-forholdsregler og vores generelle tilmeldingsbetingelser her.
Program og talere

Jacob Hvam er go-to-person, når opgaven er et brugervenligt produkt eller design af en innovativ service. Han har mere end 15 års erfaring i Design Thinking, co-creation processer og digital strategi fra større danske og internationale firmaer.

Med flere bogudgivelser på forlaget Harvard Business Review Press har Thomas for længst slået sit navn fast som en international kapacitet inden for innovation og problemløsning. Han har arbejdet med internationale virksomheder som Cisco, Microsoft, Time Warner og Caterpillar, og hans arbejde inden for innovation har bl.a. ført til en anerkendelse som “Top20 International Thinker” hos HR Magazine.


Med en mangeårig erfaring inden for ledelse, produktinnovation, Design Thinking og globale lancering af innovative produkter og services, står Michael McKay i dag i spidsen for at implementere Design Thinking som disciplin i Ørsted. I sin karriere har han tidligere været forbi Amazon, PayPal, eBay, Nokia, LEGO og adskillige start-ups, og han er derfor en ægte practitioner.

Henrik Dresbøll har arbejdet med kommunikation, læring og adfærdsændring gennem mere end 15 år og har blandt andet hjulpet LEGO Education, KOMPAN, Intersport, TEMPUR, Kulturministeriet, COWI og Odense ZOO. Henrik vil give dig et engageret indspark til at arbejde med effektive forandringsprocesser. Henrik Dresbøll er også aktuel med bogen "Få det til at ske - kom fra intention til handling", som gennemgår en række velafprøvede metoder og greb til adfærdsforandringer og samler det i fire enkle skridt: Gå småt, gå bredt, gå hurtigt og gå igen.
