Ecommerce

Markedsovervågning og Automatisk Prissætning

Prissætning er en central del af en forretningsstrategi. Der ligger mange overvejelser og analyser til grund for prissætning af produkter og ydelser, og aldrig har det været så let at sammenligne priser på produkter for forbrugeren. Tilmed på tværs af valuta og sprogbarrierer.  

Pris er ikke alt, men…

Korrekt prissætning er et vigtigt konkurrenceparameter, når du handler online. Derfor er der store gevinster ved at automatisere din prissætning på din e-commerce platform.

Du kan næsten være sikker på at dine kunder har sammenlignet prisen på dine produkter med dine konkurrenters tilsvarende produkter. Det kan være på en prissammenligningsportal som Pricerunner eller fordi de handler på en af de mange online marketplaces som Amazon eller eBay.

For at holde en konkurrencedygtig pris, kan du overvåge priser fra dine kernekonkurrenter, eller bestille overvågning direkte fra prissammenligningsportalerne.

Case POWERs prisrobot

For POWER har Novicell bygget en prisovervågningsrobot, som sammenligner priser fra konkurrenter og justerer priserne på POWERs ecommerce platform. POWER har derfor altid konkurrencedygtige priser, der matcher prisudviklingen på produkter. Prissætningen opdateres mange gange i døgnet og sikrer at POWER altid er opdateret med de bedste priser og leverer opdaterede priser til prissammenligningssites. POWER har valgt at give kunderne de samme priser i butikken, som på deres ecommmerce platform, og derfor sendes priserne også til deres ERP system, SAP, som opdaterer de elektroniske prisskilte i alle de fysiske butikker.

Prissammenligningsrobotten er tilmed blevet en del af deres markedsføring.

 

Læs om Power-casen

Vis kunden den personlige pris

Indkøbs- og rammeaftaler

Operer med forskellige priser til forskellige aftalegrupper. Sælger du til det offentlige er det oplagt at vise kunder under SKI-aftalen, den rigtige pris indenfor SKI-aftalen.

Personlige priser

Vis differentierede priser baseret på segmenter eller indkøbshistorik. Lægger en kunde en stor omsætning i din forretning, eller er de en vigtig strategisk partner, kan de få adgang til favorable priser.

Vouchers og Rabatkoder

Giv kunden mulighed for at indløse koder fra marketingkampagner hvad enten de foregår on- eller offline.

5 artikler om digital forretningsudvikling

Hvorfor er der så langt fra intentionen om at udnytte de digitale muligheder til den reelle eksekvering og de ønskede resultater? Det kommer Digital Strategy Manager, Heidi Collin, med sit bud på i 5 brugbare blogindlæg.

Læs artiklerne

Vil du vide mere om mulighederne indenfor automatisering og prissætning?