Go to content

VVSPlus

VVSPlus kan nu skrue effektivt op for de rigtige indsatser

Du kender måske situationen. Du skal bruge en håndværker, men du skal ikke nødvendigvis have lavet noget stort. Så du ønsker ikke den helt store proces med at få bestilt et tilbud, vente på en langvarig svartid på tilbuddet, for så at finde ud af, at det ikke helt var det, som du ønskede. Tilbuddet revideres og så kan processen køre om igen og igen. Dét problem vil VVSPlus løse.

VVSPlus er skabt ud fra idéen om at gøre hele processen nemmere for forbrugeren. Med digital bestilling af tilbud, en svartid på maks. 24 timer på hverdage, og egen online adgang til booking af håndværkeres kalender, så får du en optimeret håndværkerproces, udover det sædvanlige.

Det er dét, som gør VVSPlus til Danmarks mest it-modne håndværkervirksomhed, hvilket de blev kåret til i 2020 af MesterTidende, og Licitationen, som er-Byggeriets Dagblad

VVSPlus har valgt Novicell til at hjælpe dem på deres rejse, og til at udvikle en Power BI-rapport, som kan løfte forretningen digitalt.

Opgaven

VVSPlus havde et ønske om at samle deres data og danne et overblik af sammenhængen mellem de forskellige datakilder på tværs af kanaler og platforme. Målet med opgaven var at løfte forretningen på et datadrevet grundlag og gøre det nemmere at tage strategiske beslutninger på baggrund af konkrete informationer og håndgribelig datavisualisering. Dette er ikke umuligt at gøre selv, men ofte ligger problemet i, at virksomheder skal grave efter data i flere forskellige systemer, og processen bliver yderligere kompliceret, når man skal forsøge at trække tråde mellem de forskellige datakilder for at opnå dybere forståelse af sin forretning. Samarbejdet mellem VVSPlus og Novicell er derfor endt ud i en Power BI-rapport, som kombinerer de vigtigste datakilder for VVSPlus og sammensætter det på en overskuelig og håndgribelig måde.

Læs mere om samarbejdet her

Det bestod datasamlingen af:

+ 3.3 0 mio.

Rækker af data

+ 6 0

Gigabyte data

+ 30 0

Dagelige data pipelines

Samarbejdet med Novicell har været værdifuldt for os af tre årsager. Novicells team har været gode til at forstå vores ønsker og ambitioner, PowerBI modulet er udviklet præcist til vores behov og så er det bare nemt at bruge. Løsningen giver os et holistisk overblik, som kan løfte flere grene af forretningen og hjælpe os med at træffe de rigtige strategiske beslutninger.

Louise Houengaard, Marketing- og Udviklingschef
VVSPlus

Datakilder

Helt konkret samles oplysninger og data fra flere forskellige systemer og platforme. Rapporterne trækker data fra Microsoft Dynamics NAV, bookingsystemet Jublo, VVSPlus’ website platform Dynamicweb, Facebook og Google Analytics. Hele datasamlingen er så bygget på Azure-suiten, som udtrækker data og transformerer dem. Power BI modellerer derefter dataene og skaber det interaktive overblik og rapporteringsmodul.

Læs mere om datadrevet forretningsudvikling

Nem kobling

Novicell har allerede hjulpet VVSPlus med deres website-projekt, hvor Novicell har bygget sitet på Dynamicweb-platformen. Det har betydet, at samarbejdet i forbindelse med datahåndteringsprojektet har været baseret på dyb indsigt i VVSPlus' forretning og datakoblingen mellem hjemmeside og Power BI-rapporten er endnu nemmere.

link icon

Scoping processen

Novicell scopede processen med henblik på først at skabe forståelse for VVSPlus, deres datakilder og ambitioner. Dernæst blev der prioriteret i use-cases og nødvendige features. Så påbegyndte teamet udviklingen af mockups og datamodellering, og til sidst blev der udformet et roadmap og en implementeringsplan. Nedenfor er outputs fra processen vist. 

En plan for hvordan du får mere værdi ud af dine data

Mockup af rapporter/dashboards, som skaber mest værdi ift. dine forretningsmål

Et overblik over de nødvendige data, og hvordan disse skal indsamles

Et estimat for implementering af de valgte rapporter og roadmap

Omsætning og budget

Denne rapportside gør det muligt for VVSPlus at danne overblik over deres omsætning, holde det op mod budgettet og gå i dybden med endnu flere parametre, såsom individuel medarbejder-performance for de montører, som VVSPlus udbyder. Siden giver samtidig også mulighed for at se, hvordan de forskellige forretningsben er fordelt på omsætningen, dækningsbidraget på månedlig basis og alt sammen set i forhold til året forinden.

Ordrer og ordrevarighed

Her får VVSPlus mulighed for at dykke ned i de forskellige ordrer. Her kan de blandt andet se købsfrekvens over tid med tilhørende trendline, hvor mange ordrer de forskellige montører og afdelinger har samt den gennemsnitlige ordrevarighed. Ordrevarigheden er specielt vigtig, fordi VVSPlus’ kernekoncept om hurtige svartider på håndværkertilbud også er båret af hurtig eksekvering på ordrer. Ved at kunne se ordrevarigheden over tid, er det muligt for VVSPlus at se om de rent faktisk forbedrer sig på en af sine kernekompetencer.

Kunder

På denne side kan VVSPlus få yderligere indsigt i deres kunder. De kan se ændring af antal kunder over tid, dækningsbidraget pr. kunde og om det stiger over tid, omsætning pr. kunde, lokationsfordelingen på alle deres kunder, hvilke platforme deres kunder oftest bruger (mobil, pc, tablet), køn og alder, samt fordelingen af nye vs. eksisterende kunder. For VVSPlus er det specielt interessant at se nye vs. eksisterende kunder for at få indblik i genkøbsmønstre: Hvor stor er evnen til at fastholde kunder og hvor i forretningen er de ekstra gode til dette?

Markedsføring

Markedsføringen er en essentiel del af forretningens evne til at skabe nye kunder. Med denne rapportside kan VVSPlus stille skarpt på, hvilke markedsføringsindsatser, der performer bedst, hvilke omkostninger, der er forbundet med at markedsføre sig overfor en ny kunde og hvor stor aktivitet deres individuelle markedsføringskampagner skaber.

Geografi

Denne side giver VVSPlus muligheden for at kunne sortere og filtrere deres forretning baseret på geografiske lokationer. Det er derfor muligt at samle de mest essentielle funktionaliteter på denne side, som så bliver fordelt geografisk. Deriblandt kan VVSPlus se dækningsbidraget for et bestemt område, omsætning, antal ordrer, online trafik, købsfrekvens og meget mere.

Vil du vide mere om løsningen til VVSPlus, eller om Power BI og hvordan man kan skabe forretning gennem data? Så kontakt mig gerne.