Målbare, internationale marketingindsatser

Troldtekt

Opgaven

Siden 1935 har Troldtekt designet, produceret og solgt akustikplader. Troldtekts produkter udvikles og produceres i Danmark, og forhandles i dag i en række lande verden over. Interessen for Troldtekts akustikløsninger er støt stigende, og løsningerne anvendes i de fleste type byggerier, herunder i uddannelsesinstitutioner, kultur- og sportsbyggerier, hoteller og restauranter samt i private hjem. 

Troldtekt har samarbejdet med Novicell siden 2017 med henblik på at udvikle og styrke virksomhedens online tilstedeværelse. Målet er at udbrede kendskabet til Troldtekts produkter samt få endnu bedre indsigter omkring virksomhedens B2B målgrupper i arkitekt- og byggebranchen. Samarbejdet omfatter SEO, Google Ads samt eksekvering af inbound kampagner med fokus på at øge kendskabet til Troldtekt på de tre primære markeder: Danmark, Sverige og Tyskland i form af en differentieret, digital kanalstrategi.

Internationale indsatser

I takt med, at Troldtekt vækster på de forskellige markeder, er der konstant fokus på, at online-tilstedeværelsen følger med. I den forbindelse har en strategisk indsats omkring Troldtekts tilstedeværelse på Google spillet en væsentlig rolle. I samarbejde med professionelle oversættere og Troldtekts marketingafdeling har Novicell hjulpet med til at få udbredt kendskabet til Troldtekt brandet og virksomhedens grundlæggende værdier på alle virksomhedens primære markeder - og dermed sikret et ensartet udtryk på tværs af kanaler, f.eks. Google Ads og SEO. Det omfatter bl.a. annoncetekster, keywords, metatitles, decriptions m.m. 

Novicell samarbejder med Troldtekt om markedsføring på følgende markeder:

Marketingindsatser under konstant udvikling

Troldtekt agerer i en hård international konkurrence. For at styrke konkurrenceevnen leverer Troldtekt kvalitetsløsninger til kunderne samt har det som et klart fokusområde at skabe en stærkere online-tilstedeværelse og en høj kendskabsgrad hos virksomhedens målgrupper. Det skabes bl.a. i kraft af en gennemgående SEO-indsats samt always-on kampagner i Google Ads. Sidenhen har samarbejdet udviklet sig til også at indbefatte kontinuerlig Facebook og LinkedIn annoncering til at understøtte Troldtekts Inbound Marketing-kampagner.

 

Udvalgte resultater, som Troldtekt og Novicell har skabt i fællesskab siden start af samarbejdet: 

177%

stigning i organisk trafik i Sverige

59%

flere gennemførsler i produktgeneratorne genereret fra Google Ads (DK)

43%

øget værdifuld trafik fra Google Ads(DE)

Inspirere slutkunder ved brug af sociale medier

Opgaven omkring Troldtekts online-aktiviteter omfatter forskellige initiativer, der hovedsageligt fokuserer på B2B målgrupper. Samtidig arbejdes der sideløbende med at inspirere og præsentere Troldtekts slutkunder i Danmark for akustikløsninger. 

Med brugen af Facebook lead har vi fået godt fat i slutkunde-segmentet på det danske marked. Slutkunderne er meget inspireret af at modtage Troldtekts inspirationsmagasiner som led i målrettede inbound-kampagner. 

 

Værdifuldt samarbejde i en travl hverdag

I en travl hverdag er det meget værdifuldt at kunne trække på samarbejdet med Novicells online marketingafdeling. Både i forhold til overblikket på den lange bane, men også i forhold til tiltag, hvor der skal handles med mere kort varsel, implementeres nye aktiviteter etc. Netop den kontinuerlige og vedholdende indsats er afgørende for effekten af online marketingarbejdet 

Carina Graae Rasmussen, Marketing- og kommunikationskoordinator, Troldtekt

Vil du vide mere om Troldtekts internationale marketingindsats?

Kontakt mig endelig, hvis du er nysgerrig efter at høre mere om løsningen og samarbejdet med Troldtekt.