Royal Arctic Line

3300km er ingen hindring for effektivt samarbejde

Royal Arctic Line A/S har enekoncession til al søtransport mellem Grønland og resten af verden samt sejladsen mellem de grønlandske byer. Koncernen er ejet af Grønlands Selvstyre.

Koncernen stod med akut behov for en ny online løsning og var heldigvis klar på et langdistanceforhold med Novicell. 2 måneder senere var Umbraco websitet udviklet med responsive design, så processen har været særdeles komprimeret og effektiv.

Vi er rigtig godt tilfredse med vores løsning - både i forhold til brugerne, til at arbejde i backenden og rent designmæssigt. Og afstanden var egentlig ingen udfordring for samarbejdet, da vi jo kunne følge processerne undervejs i FogBugz

Jakob Strøm, Kommunikationschef i Royal Arctic Line

Workshop og wireframes sikrer forløbet

Samarbejdet startede med en workshop med Novicells design-team om Royal Arctic Line’s identitet og kerneomåder for at sikre kommunikationen af disse online.

I praksis var det tre dage med bl.a. masser af wireframes - som er en slags ’blueprint’ af websitet, der prioriterer indholdet og funktionaliteten på websitet. Wireframes sikrer, at alle parter er enige om strukturen, inden man går videre med det visuelle udtryk.

Eksempler på design-features:

  1. Responsive design, der tilpasser sig alle devises
  2. Full size baggrundsbilleder - scroll ned og se havbunden!
  3. Sticky menu, der forbliver i toppen
  4. Mega menu og fat footer

Fotos fra de grønlandske fjorde er jo taknemmelige designelementer at arbejde med, så derfor har teamet ladet disse være gennemgående på hele websitet.

Følg skibene online

Man kan naturligvis lave en booking request og tracke ordren løbende. Men en sjov feature i den forbindelse er, at man som kunde kan følge skibenes rutefart på et kort og via webcams monteret på skibene.

På websitet findes også sejlplaner integreret med virksomhedens godsstyrings-system.

2 nye websites på vej

Næste step for Royal Arctic Line er udviklingen af to nye websites til koncernen i samme model.

Vil du høre mere om løsningen?

Kontakt mig og hør mere om vores løsning for Royal Arctic Line