Go to content

Randers Social- og Sundhedsskole

Der er brug for folk, der har mod på og kompetence til at yde omsorg for samfundets svageste. Dét ved Randers Social- og Sundhedsskole. Med et nyt website har skolen derfor taget kampen op for at tiltrække ambitiøse elever.

Det bestod samarbejdet af

  • three color palet icon

    UX-foranalyse

    Løsningen er baseret på en foranalyse bestående af en workshop og interviews.

    Indsigt og analyse
  • Umbraco logo

    Umbraco integration

    Platformen er bygget i Umbraco med integration til kursusmodulet Easy A.

    Umbraco
  • Digital devices icon

    Overbliksgivende digitalt design

    Designet anskueliggør de mange uddannelser og kurser.

    Digitalt design

Det nye website er funderet på en grundig foranalyse af de tre målgrupper for sitet: Potentielle elever, eksisterende elever og andre interessenter. Ud fra en målsætning om at rekruttere potentielle elever har analysen specielt søgt at afdække, hvad de identificerer sig med. Potentielle elever vil typisk være unge, der er på udkig efter en uddannelse efter at have afsluttet folkeskolen.

Analysen har mundet ud i sitets identifikationsskabende content, der afspejler, at det er mennesker vi har med at gøre - både på skolen og i jobbet, der følger. Eksempelvis er sitets billedbrug - fx i billedmenuerne - fokuseret på mennesker. Ligeledes fungerer video-integreret content som signs of proof på det studiemiljø, som elever kan forvente at blive en del af.

Foranalysen har bestået af en workshop og en række interviews med målgruppen for potentielle elever. Den og wireframes på de vigtigste sidetyper har vist sig at være en rigtig god investering, idet behovet for iterationer undervejs i implementeringsforløbet har været minimalt.

Integreret kursusmodul

Websitet til SOSU Randers er bygget i Umbraco 7.3.3 og er integreret med Easy A - det administrationssystem, som erhvervsuddannelserne typisk anvender til at håndtere udbud af og tilmeldinger til kurser. Integrationen af Easy A gør det nemt for websitets brugere at navigere i mange forskellige kurser og finde information om hvor, hvornår og i hvor mange dage, de enkelte kurser afholdes. Selve tilmeldingen foregår på Efteruddannelse.dk, som brugerne automatisk bliver sendt videre til.

Det har været et stort arbejde at lave det nye website, men samarbejdet med teamet hos Novicell har været super godt og gjort processen nemmere. Vi er meget tilfredse!

Trine Puggaard fra Randers Social Og Sundhedsskole | Novicell
Trine Puggaard, Kommunikationsmedarbejder
Randers Social- og Sundhedsskole

Tager brugeren i hånden

Som en veletableret uddannelsesinstitution har SOSU Randers meget at gøre rede for over for deres forskellige målgrupper. Men websitets opbygning sikrer, at brugeren ikke bliver bombarderet med informationer, men i stedet sluser brugerne ind i informationer trin-for-trin. Den venstrestillede rullemenu virker som en 'informationstragt', hvor brugeren gradvis kan gå ned i mere dybtliggende information. Det sikrer en vis overskuelighed på trods af den store mængde af viden, som sitet rummer. Generelt er der blevet arbejdet meget med prioritering af indholdet ved at skærpe fokus på alle sitets sider. Formålet er at hjælpe brugeren på vej og ikke forvirre med unødig information. Det bliver understøttet af et digitalt design, der giver overblik over de forskellige uddannelsers forløb ved at visualisere dem fra ende til anden.

Gå til visualiserings på deres hjemmeside

Har du spørgsmål til løsningen, eller vil du vide mere om Umbraco-platformen? Så kontakt mig gerne.