Hastigheden i top
Loadtiden er i top - selv med store fotos og utallige produkter. Google page speed giver forsiden en flot 95/100.
Skalérbart website understøtter salgsprocessen med nyt design og bedre UX
Besøger du et byggemarked, kender du sikkert produkterne fra PLUS. PLUS er nemlig en af landets førende leverandører af hegn, låger, gyngestativer, havemøbler - faktisk alt til uderum, som sælges gennem danske byggemarkeder og store detailkæder samt webshops.
I 2018 er PLUS gået live med en ny digital platform. Organisationen ville væk fra indefra-og-ud kommunikationen og tekniske produktspecifikationer på deres website og i stedet sætte kundens behov i fokus.
Med den nye løsning har PLUS derfor fået en markant designmæssig opgradering - herunder et nyt inspirationsunivers - med fokus på UX og branding. Platformen er skalérbar i forhold til sprog og produktantal og -kategorier, så det matcher de ambitiøse digitale ambitioner hos PLUS.
Loadtiden er i top - selv med store fotos og utallige produkter. Google page speed giver forsiden en flot 95/100.
Dynamicweb var den oplagte platform til PLUS i forhold til integreret PIM-system og brugervenlig backend.
Løsningen er integreret op mod ERP-systemet Navision, der holder styr på de mange forskellige produktdata.
Dynamicwebs PIM-database holder styr på produktdata og -fotos. Systemet er brugervenligt og letter de interne arbejdsgange, fordi redaktøren fx hurtigt får overblik over samtlige produkter og kan opdatere dem. Hvilke produktgrupper skal udskiftes? Hvor mangler der billeder eller SEO-beskrivelser?
PIM-databasen får også ros fra forhandlerne, fordi de - via deres forhandler-login - nu let kan finde produktbeskrivelser, priser og forskellige billedeformater til deres eksterne kampagner.
Det nye site understøtter i højere grad købsprocessen online hos forbrugeren. Hvor PLUS tidligere var afhængig af forhandlernes marketing, har de nu fået deres eget digitale 'udstillingsvindue', hvor de kan præsentere produkterne optimalt.
Produkterne og flowet fungerer som en webshop, men er i virkeligheden en indkøbsliste, som skal bruges hos den lokale forhandler. På den måde husker kunden alle elementer - fx til et større hegnsmodul - og køber ind på hele PLUS-løsningen i den rigtige kombination og bedste kvalitet.
Indkøbslisten foreslår selvfølgelig også andre relaterede produkter undervejs.
Det nye og mere visuelle website er fyldt med store inspirationsfotos, der giver slutbrugeren nye idéer til projekter i haven eller på altanen. Den lyse og luftige visuelle stil fanger stemningen udenfor.
I første omgang findes websitet i en dansk og en tysk version, suppleret med norske og svenske landingssider. Men løsningen kan skaleres efter behov.
Brugerne udforsker flittigt de nye muligheder for produktfiltrering. Man kan sortere på størrelser, materialer, farver og serier - eller gå på opdagelse i temaer som 'leg i haven' eller 'vedligehold dit hegn'.
Filtre og produktkategorier kan sammensættes og udvides efter behov.
Tag fat i mig, hvis du vil høre mere om PLUS og deres digitale aktiviteter og resultater.