Nu kører opel.dk og opel.se med turbo

Opel Interdan Bil

Opel kan nu let rulle kampagner ud til

mere end 100 forhandlere i Danmark og Sverige

 

Interdan Bil er en privatejet bilimportør i Norden og med hovedsæde i København. Interdan Bil importerer og sælger Peugeot, Citroën, DS, Opel og Mitsubishi i Danmark og Sverige og står for et samlet netværk på cirka 300 forhandlere. I december 2018 overtog Interdan Bil importen af Opel til Danmark og Sverige og dermed også rettighederne og ansvaret for opel.dk og opel.se.

Da Interdan Bil ikke kunne afvikle kampagner i den hastighed, i det omfang og med den frekvens, som deres forretningsmodel krævede, valgte Interdan Bil at få udviklet en ny og dynamisk platform, hvor de kunne opnå en højere fleksibilitet i forbindelse med afvikling af kampagner. 

Valget faldt på Umbraco, hvor Novicell har udviklet en løsning, som let kan styre content ud til mange undersites og hvor redaktører let og hurtigt kan lave content i nogle ensartede skabeloner. Ikke mindst var det også af stor vigtighed for Interdan Bil at komme hurtigt i gang efter overtagelsen af importen af Opel.

Det består løsningen af: 

Umbraco 

Opel.dk og Opel.se og alle forhandlersites er bygget i Umbraco

.

Forhandlernet

Interdan Bil kan skubbe content ud til mere end 100 Opel-forhandlere i Sverige og Danmark f.eks. i forbindelse med kampagner

Umbraco Cloud

Hele løsningen er hostet i Umbraco Cloud 

Hele processen er gået hurtigt og effektivt. Og det var vigtigt for os. Designet var givet qua designkrav fra Opel, men resten er jo bygget fra bunden inklusiv alt indhold. Og inden for 3½ måneder fra vi indgik samarbejdet med Novicell, var vores sites i luften. Og vi har nu præcis den ønskede mulighed for at spejle vores kampagner ud på forhandlersites. 

Jacob Zeeberg, Forretningsudvikler, Interdan Bil A/S

 

 

 

At stille content til rådighed for mere end 100 forhandlere 

Interdan Bil stiller et site til rådighed for hver enkelt Opel-forhandler i Danmark og Sverige. Indholdet på siderne kan styres centralt fra på forskellige niveauer: Content kan skubbes ud til alle forhandlere, til en enkelt forhandler eller til en enkelt lokalitet. En forhandler kan have flere lokaliteter, dvs have en Opel-forhandler i flere forskellige byer – og det er ikke nødvendigvis det samme indhold, der skal skubbes ud til alle lokaliteter for det kan være, at den ene lokalitet har værkstedsfactiliteter, men den anden ikke– selvom de er ejet af den samme forhandler. Styringen af indholdet på de forskellige niveauer giver på en og samme tid en ensartethed i udtrykket men også en fleksibilitet, som naturligvis afspejler de faciliteter og kampagner hver enkelt Opel-forhandler ønsker.

Der kan også være Opel-forhandlere, der ønsker noget specifikt lokalt indhold (f.eks. en nyhed om et Åbent Hus-arrangement), hvilket er gjort muligt, idet forhandlere kan redigere et subset af indholdet via Umbraco.  

En god redaktøroplevelse

Redaktørværktøjerne er opbygget med simple, navngivne bånd, som giver redaktøren et godt overblik over sidestrukturen og nogle faste valg. Redaktørens muligheder er altså begrænsede til de relevante muligheder, således at siderne kan opbygges og redigeres ensartet og effektivt. Der er brugt både såkaldt Stacked Content eller Nested Content til at styre ensartetheden. 

Vil du vide mere om løsningen til Opel Interdan Bil?

Kontakt mig endelig, hvis du er gerne vil høre lidt om løsningen til Opel, om Umbraco eller hvordan man bedst kan styre content ud til hundredevis af undersites.