Ny platform og selvbetjening

NRGi

UX og intelligent brug af data skaber gode selvbetjeningsløsninger

Ny digital platform til et af landets største elselskaber

NRGi Elsalg er en del af NRGi-koncernen og et af Danmarks største energiselskaber med 1.100 medarbejdere og ca. 220.000 kunder. NRGi dækker hele landet og leverer energi til 50.000 private boliger fra egne vindmøller og solceller.

Novicell har leveret en ny webplatform til NRGi. Platformen skal styrke kundedialogen med selvbetjeningsuniverset Mit NRGi, samt levere et indbydende site, der tydeligt kommunikerer NRGi´s fokus på transparente priser, gode intentioner for miljøet og investeringer i bæredygtige projekter. 

Liberaliseringen af elmarkedet ændrede NRGi's online behov

Med liberalisering og de medfølgende nye udfordringer i elmarkedet opstod et behov for et mere kommercielt NRGi-website, som var mere attraktivt for nuværende og potentielle kunder.

NRGi ville sætte fokus på kundernes behov for selvbetjening og mobiladgang for at fremme kundeoplevelsen. Samtidig ønskede organisationen en platform, som var let at arbejde i - dels ved fremtidige større ændringer på websitet og dels på daglig basis for NRGi Elsalgs egne indholdsredaktører.

Kundeønsker: Brugervenlig selvbetjening og transparente priser

Gennemsigtighed og tilgængelighed er nøgleord for NRGi. Derfor er det vigtigt, at websitet lever op til netop det. Med et let, lyst og imødekommende design lægger NRGi.dk op til, at man kan undersøge sine muligheder som el-kunde, og der er rige muligheder for at blive klog på el gennem diverse udgivelser fra NRGi’s egne redaktører. 

Vi har mødt et projektteam, UX specialister og folk med en masse database-erfaring – og de er virkelig dedikerede. Og det var præcis det, som vi ledte efter: Dedikerede mennesker. For det er også det, vi selv vil have i vores egen forretning. Når vi arbejder sammen med Novicell er det rart at føle at vi er ét og samme hold.  

 - Rasmus Jung Møller, Marketing Manager, NRGi  

Gode brugeroplevelse i samspil med intelligent brug af data 

Novicell leverede et nyt website på NRGi.dk på en ny platform i juni 2018.

NRGi.dk er bygget på Umbraco med integrationer til en række eksterne services med forskellige teknologier, som spænder fra REST-API til WDSL med proprietære tjenester af varierende kompleksitet. Forbrugsdata hentes fra WebTools og fakturerings- og kundedata hentes fra systemet Simplex. Foran hele systemet er der lavet en skræddersyet Single Sign-On løsning, så kunderne selv kan vælge, om de vil logge ind med Facebook, Google, email, kunde-ID eller andet. 

Alt dette munder ud i et elegant bruger-interface, hvor kunderne har ét samlet og intuitivt sted at håndtere deres konto hos NRGi.

Brugervenlighed

Kunden er i fokus på det nye site, hvor der er selvbetjening, Single Sign-On og fakturering via MobilePay.

Høj hastighed

Sitet performer i top.

Fleksibilitet i indhold

Den nye platform bryder sitet op i grids, som gør det let for NRGi's egne redaktører at redigere i og skabe variation på sitet

Betaling med MobilePay? Selvfølgelig!

Platformens design gør det muligt at integrere tredjepartskomponenter, og det får kunderne gavn af i denne sammenhæng, hvor NRGi's kunder fremover kan betale med MobilePay. Dermed kan betalingen overstås med et simpelt swipe. 

Vil du vide mere?

Tag fat i mig og hør, hvordan vi har samarbejdet med NRGi om at skabe den optimale platform
for bedre selvbetjening og brugervenlighed.