Også en online attraktion

Lighthouse

Inbound marketing og oplevelsesunivers i 3D sælger kommende lejligheder i Danmarks højeste bygning

Opgaven

Danmarks højeste bygning skal bygges i de nye havneområder i Aarhus Ø. Det visionære byggeprojekt har navnet Lighthouse og bliver byens nye vartegn ved indsejling til Aarhus. Byggeriet af de mange lejligheder forventes at stå færdig i 2020, hvor de kommende beboere rykker ind. Lighthouse består bl.a. af lejligheder, et bugtcenter, butikker, samt en café, restaurant og udkigspost på øverste etage. 

Men allerede nu kan nysgerrige sjæle få en meget realistisk fornemmelse af, hvordan Aarhus’ nye vartegn kommer til at se ud. I samarbejde med Novicell har bygherren DOMIS og Kilden & Hindby nemlig skabt et virtuelt oplevelsesunivers, hvor man kan opleve byggeriet fra vands, til lands og fra luften.

En væsentlig del af idéen med arkitekturen i Lighthouse-byggeriet er at skabe en attraktion på Aarhus Ø, som skal være åben for alle aarhusianere. Og den idé føres allerede ud på nettet med den nye virtuelle oplevelsesplatform.

Prisvindende oplevelsesunivers

Det eksklusive design kombineret med de interaktive videoer og realistiske 3D animationer har haft den ønskede effekt: Lighthouse Aarhus er blevet en attraktion - allerede her mens det kun eksisterer i digital format.

Websitet har også vundet adskillige internationale og danske priser:

  • Umbraco Awards: Best designed website 
  • Awwwards: Honorable Mention
  • Awwwards: Mobile Excellence
  • CSSWinner: Site of the day
  • CSS Design Awards: Special Kudos

Universet er skabt via 3D, lyddesign, droneflyvning, videooptagelser fra luften med Nordic Seaplanes og dykning i bugten med Aarhus Searangers.

Interviews med arkitekten supplerer oplevelsen med tankerne bag byggeriet.

Gå selv på opdagelse på lighthouseaarhus.dk

Platformen kvalificerer leads

Websitet er dog mere end branding. Hele oplevelsesuniverset integreret til HubSpot, dvs. en inbound marketing-teknologi, der har til formål at kvalificere leads. Lighthouse holder dermed dialogen med potentielle købere under byggeriet og kommunikationen er nu mere målrettet på baggrund af online adfærd – blandt andet gennem automatiserede nyhedsbreve om livet i Lighthouse.

På den måde styrer bygherren i højere grad selv salget, skaber proaktivt alle leads og kan også bruge dem til senere projekter. Det har været en helt ny måde at gå til markedet på, som nu er mulig, fordi løsningen er tænkt sammen med inbound marketing fra starten.

Resultater fra de 3 første måneder

40 %

vækst i nyhedsbrevsmodtagere - opkvalificeret med nye kontaktinformationer og segmenteret efter interesse for bestemte lejligheder.

43 %

af permissions er salgskvalificerede leads. De mange potentielle købere modtager automatiserede mailflows for at holde dialogen mens byggeriet står på.

+ 50

lejligheder solgt eller reserveret efter inbound marketing bearbejdning af nye og eksisterende leads og overlevering til ejendomsmægler.

    Teknologien bag Lighthouse

    Målet var at få den relativt komplicerede teknologi til at fremstå enkelt og let at gå til. 

    Her er et udpluk af teknologierne bag det prisvindende design. De forskellig værktøjer gør, at brugeren kan interagere med websitet og komme så tæt på det færdige Lighthouse som muligt.

    • Umbraco 7.7
    • Parallax Js - ScrollMagic
    • Green sock animation platform
    • Vue Js - Babel - PostCSS - CSSNext

    Platformen giver virkelig en realistisk fornemmelse af, hvordan byggeriet kommer til at se ud – ikke bare fra en tilfældig lejlighed på 40. etage, men hele vejen rundt. Og det er afgørende for salget, at vi nu proaktivt kommer de interessede købere i møde.

    Rune Kilden, byudvikler hos Kilden og Hindbye

    Fase 1. Opstart

    Branding af projektet som helhed via oplevelsesunivers. Sitet er afsæt for dialog med potentielle købere, dvs. leads som bearbejdes via inbound marketing.

    Fase 2: Byggeprocessen

    Byggeriet tager fart og brugerne skal kunne følge med i processerne via en logbog og løbende timelaps over byggepladsen.

    Fase 3: Færdige lejligheder

    Brugerne kan se de færdige lejlighedsplaner, booke fremvisninger og selvfølgelig købe de mange forskellige typer af lejligheder.

    Kontaktperson for Lighthouse

    Vil du vide mere om den digitale forretningsstrategi bag Lighthouse? Tag fat i mig og hør, hvordan man kombinerer kreative designs med nyeste teknologi.