Ny platform booster konverteringsraten

Legekæden har i samarbejde med Novicell etableret en ny, stor webshop for at styrke kædens online tilstedeværelse. Kæden er Danmarks tredjestørste legetøjskæde med 200 medarbejdere og en årlig omsætning på 250 mio. kr.

Salget mangedoblet siden launch

Siden lancering af den nye platform 18. oktober 2014 ses en tydelig forbedring i andelen af brugere, der ender med at købe online:

Legekæden Konverering

Den øgede konverteringsfrekvens skyldes bl.a., at sitet nu er responsivt optimeret til mobile enheder, og at der i det hele taget har været fokus på at forbedre brugeroplevelsen.

Hele 40 % af legekædens brugere besøger sitet fra en tablet og yderligere 26 % fra smartphone.

Legekæden 3 skærme

Legekæden og Novicell vurderer løbende sitets performance og splittester forskellige delelementer for at hæve konverteringsraten og den gennemsnitlige ordreværdi yderligere.

Online platform skal understøtte de fysiske butikker

Den nye online-satsning er en del af en ambitiøs vækstplan i Legekæden, som både skal øge omsætning og markedsandele i det hårdt, konkurrenceprægede legetøjsmarked.

Vi ønsker at etablere den stærkeste platform, som understøtter de fysiske butikkers synlighed online. Det er tvingende nødvendigt for os at have et velfungerende samspil mellem de fysiske butikker og kædens e-handel. Vi indretter vores online-salg på en måde, så platformen også bliver yderst interessant for de fysiske butikker, siger Peter Kjeldsen, Marketing- og kædechef i Indeks Retail.

Click & Collect er populært

Novicells SEO-konsulenter hjælper med at markedsføre Legekæden-brandet samt de 45 fysiske butikker online.

Løsningen har individuelle butikssider under ’Find butik’ for at imødekomme lokale søgninger og generere salg i butikkerne via websitet. Ca. halvdelen af kunderne vælger faktisk at handle lokalt, dvs. at købe varen online og afhente i den nærmeste Legekæden-butik. 

Legekaeden Levering

Umbraco/uCommerce med plads til kreativitet

Legekæden.dk er bygget på en Umbraco/uCommerce-platform, og det visuelle har været en væsentlig del af udviklingsprocessen. Den digitale designer har fået lov til at lege med skæve vinkler og masser af farver, der appellerer til målgruppen.

Søgningen er baseret på Lucene teknologi og har instant visninger (foreslår søgeord ud fra først tastede bogstaver) med produktbilleder. På sigt kan en popularitetsfaktor også bygges ind i søgeresultaterne.

Den udvidede filtrering hjælper brugerne til at finde en alderssvarende gave:

Legekaeden Udvidet Soegning

Stordriftsfordele

Legekæden blev i 2013 solgt til boghandlerselskabet Indeks Retail A/S, der repræsenterer de tre kæder Bog & idé, Bøger & Papir og BOGhandleren.

Dermed er Legekæden blevet en del af Indeks Retails optimerede drift- og markedsførings-setup. Det gælder nu også online, hvor Indeks Retail igennem en årerække har samarbejdet med Novicell.

Vi kendte Novicells arbejde for Indeks Retail, og vidste derfor, det var et kompetent bureau med de nødvendig strategiske og tekniske kompetencer. Vi så det som en klar fordel, at Novicell også håndterer dele af Indeks Retails online markedsføring og konverteringsoptimering, så alt er samlet under ét tag. På den måde spiller de tekniske og de blødere online-discipliner optimalt sammen, siger Nicolai L. Jørgensen, E-commerce Manager hos Indeks Retail.

Det har også været en fordel for Legekæden, at en del af koden kunne genanvendes fra de øvrige løsninger i kæden.