Over 100 år gammelt hotel i natursmukke omgivelser

Hotel Vejlefjord

Hotel Vejlefjord kommer tættere på sine B2B- og B2C-kunder med målrettet markedsføring og et website, som formidler hotellets historie.

Hotel Vejlefjord har eksisteret siden 1895. For mange har det været mest kendt som et spahotel - og i mindre grad som konferencecenter. Men i 2013 besluttede Vejlefjord sig for at ændre på det: Man ville tættere på sine kunder, både hotel- og spagæsterne, men især de kunder, som har behov for konferencefaciliteter. 

Det blev kimen til et samarbejde med Novicell om en række initiativer, der havde til formål at udbrede kendskabet til Hotel Vejlefjord og dets faciliteter. 

B2B-prioriteret markedsføring

Til at øge kendskabsgraden til hotellets B2B-produkter anbefalede Novicell at sætte fokus på hotellets online annoncering via Google AdWords

Målet var at få flere konferencegæster ved at vækste trafikken til websitet med kvalitetsbesøg på møde- og konferencesiderne. Kvaliteten blev målt ud fra den besøgendes adfærd på websitet, d.v.s. gennemsnitlig besøgsvarighed, afvisningsprocent og sidevisninger. Desuden blev der opsat en række konverteringsmål i tæt samarbejde med Hotel Vejlefjord.

Samtidig satte vi gang i en intensiv SEO-indsats, som indeholdt opgradering af content, løsning af tekniske SEO-udfordringer, linkbuilding samt optimering af websitets struktur. Indsatsen skulle resultere i langt mere organisk trafik til konferencesektionen. 

Formålet med at skabe mere relevant trafik, var i sidste ende at konvertere flere besøg til gæster. Derfor blev siderne gennemgået for at sikre, at de var konverteringsoptimeret med velvalgte og klare Call-to-Actions. 

Se video om Hotel Vejlefjord

Hør Hotel Vejlefjords Online Marketing Manager Marianne Hofman fortælle om, hvordan en digital indsats har skabt kontante resultater.

Website med fokus på oplevelser

Optimeringen af Hotel Vejlefjords online markedsføring udviklede sig til et videre samarbejde med Novicell om et redesign af hotellets website. Målet var at lave et website, der afspejler Hotel Vejlefjords visuelle udtryk, og som understøtter hotellets digitale strategi med fokus på B2B-resultater.

Webløsningen er bygget i Umbraco og har prioriteret B2B-indholdet, så fotos, topmenu og tekst tydeligt signalerer møde- og konferencefaciliteter.

Til at understøtte Hotel Vejlefjords identitet satte Novicell fokus på at forene det klassiske udtryk med et moderne webdesign – nøjagtig ligesom at hotellet selv kombinerer moderne wellness- og konferencefaciliteter med de historiske bygninger.

Derfor spiller billeder af hotellet og omgivelserne i slider og billedmenuer en central rolle i forhold til at formidle de mange oplevelser, som hotellet danner ramme for. Alt sammen i et responsivt design, som prioriterer indholdet forskelligt, afhængig af devices, og præsenterer det lækkert på alle enheder.  

Konverteringer er centralt

En vigtig del af den nye Umbraco-løsning var integrationen af en velfungerende webshop, som gør det nemt at købe produkterne fra spaopholdet - også når gæsten vender hjem. Her er især gavekort til wellness-ophold et populært produkt. uCommerce er valgt som webshop-løsning, der er ligetil at sætte op med Umbraco. 

Næste projekt er allerede i støbeskeen - et nyt bookingsystem, som skal gøre booking af dit næste ophold på Hotel Vejlefjord til en leg. 

Aktivering af det sociale publikum

En stor del af resultaterne er skabt ved at opbygge relationer med gæsterne på sociale medier.

Hotel Vejlefjord startede op på Facebook i januar 2013, og har siden da rundet de 30.000 følgere - og flere kommer til. Den store fanbase er skabt i en kombination af opslag, som tager gæsterne ind bag hotellets facade, konkurrencer, små fortællinger, gode tilbud og annoncering på Facebook.

Samtidig er Hotel Vejlefjord gode til at bruge sine sociale medier til at aktivere gæsterne, som deler oplevelser på blandt andet Instagram under #hotelvejlefjord. Her får de en række ambassadører, som viser autentiske og nærværende oplevelser på hotellet.

Gå til Hotel Vejlefjords Facebook-side

Jeg bruger Novicell både som sparringspartner og leverandør. Onlinekanalen er en stadig vigtigere del af vores forretning, og vi er mere end tilfredse med de resultater, der er skabt i en kombineret indsats af udvikling og online marketing.

Marianne Hofmann, Online Marketing Manager på Hotel Vejlefjord

Resultaterne

Udover at Hotel Vejlefjord har fået 30.000 flere følgere på Facebook og et website, der styrker hotellets identitet, har projektet ført til følgende resultater.

+24%

Flere besøg på websitet

+7%

Stigning i konverteringsraten

+20%

Vækst i omsætningen

Målt i perioden 2014 til 2015

Det bestod samarbejdet af

Samarbejdet med Novicell indebærer bl.a. målrettet online markedsføring, et nyt responsivt website med webshop og en aktivering af gæster på sociale medier.

Målrettet online marketing

Indholdsoptimering og annoncering af B2B-faciliteter med fokus på konverteringsoptimering.

Klassisk-moderne digitalt design

Moderne website, designet til at udtrykke hotellets historie og sætte gæsternes oplevelser i fokus.

Umbraco-platform

Nyt, responsivt website udviklet i Umbraco CMS med fokus på at understøtte B2B-strategi.

Vil du vide mere om indsatsen på Hotel Vejlefjord?

Kontakt mig, hvis du vil høre mere om, hvordan vi hjalp Hotel Vejlefjord med at vækste sin forretning online.