Teknisk overskud i ny kompleks shop-løsning

HC-CARGO

Ny webløsning tager udgangspunkt i BtB-kundernes brugeradfærd gennem lynhurtig søgning og håndtering af ordrer på farten

Det går stærkt, når autoværksteder verden over køber ind af reservedele. Det har den esbjergensiske leverandør af elektriske autodele HC-CARGO taget konsekvensen af med en ny toptunet BtB-shop med fokus på UX og lynhurtig performance.

HC-CARGO, som er en del af Bosch-koncernen, har en vision om at blive ”eCARGO - the no. 1 eTAILER in auto electrical parts” - og det i 95 lande. De kontaktede derfor Novicell i efteråret 2014 for at få hjælp til at dimensionere et online set-up, som kunne understøtte den nye vision.

En lynhurtig løsning

Konklusionen på foranalysen blev udviklingen af en helt ny responsiv shopløsning baseret på DynamicWeb suppleret med et lynhurtigt Angular-katalog. Angular sikrer god performance i søgninger, på kategorisider, produktlister m.m. og styrker på den måde brugeroplevelsen, hvilket er en afgørende faktor i kampen om kunderne. Derudover gør Angular det nemmere for HC-CARGO at vedligeholde sitet, da alle filtreringer og opdateringer synkroniseres på tværs af sitets forskellige kataloger.

Novicell har været en god sparringspartner igennem hele forløbet, og DynamicWeb-afdelingen har anbefalet os de nyeste teknikker i forhold til at sikre en lynhurtig performance. Samtidig har Novicells designafdeling leveret et flot produkt, som i allerhøjeste grad giver vores kunder den optimale brugeroplevelse.

Gitte Kristensen, Global ecommerce Manager

Søgning er motoren i maskinrummet

70-80% af erhvervskunderne i Europa og Nordamerika søger online, før de gennemfører et køb af autoreservedele. Derfor har søgemotoren i løsningen været hele omdrejningspunktet for projektet.

Med 24.000 produkter er en intelligent og hurtig søgning nødvendig for at få en overskuelig webshop med en intuitiv navigation. Et stort søgefelt er derfor centralt placeret på forsiden, mens topmenupunkter er skåret ned til et minimum.

Den komplekse søgning er bygget som ’type as you search’, der viser resultaterne, mens du taster din søgning. Resultaterne præsenteres i en dropdown fordelt på produkter, kategorier og artikler.

Samtidig kan HC-CARGO selv påvirke rangering af søgeresultaterne ved at pege søgninger hen på mere relevante resultater, hvilket kan være tilfældet med søgninger på synonymord. Eksempelvis vil mange kalde kabelbindere for strips, og ved at pege søgeordet strips ind på produktet leveres et mere målrettet resultat. 

Online markedsføring en del af leverancen

Processen har været intensiv fra projektets start i november 2014 til første løsning blev lanceret i Benelux i juli 2015. Løsningen forventes at være færdigudrullet i 10 lande foruden en global .com-version medio 2016. Teknisk set kunne udrulningen være realiseret hurtigere, men HC-CARGO har fokus på at klæde salgsorganisationerne i de enkelte lande godt på, inden de og deres kunder slippes løs i den nye løsning

Novicell leverer også SEO og SEM til HC-CARGO - i første omgang i Danmark. Dette set-up skal gradvist skaleres til de øvrige lande, så HC-CARGO sikrer sig så meget relevant trafik som muligt til den nye løsning, og den ambitiøse vækststrategi kan realiseres.

Responsivt design

Løsningen skulle naturligvis fungere responsivt for at understøtte brugernes adfærd, der er langt mere digital end før.

Som noget nyt er det muligt for kunderne selv at oprette sig som brugere, hvilket er unikt for denne type BtB-sites. Dette giver kunderne hurtig adgang til data om alle 24.000 artikelnumre, til at se pris og lagerstatus og til at købe varer, så også her sættes alt ind på at skabe den gode brugeroplevelse hele vejen igennem besøget.

Udforsk selv den nye løsning

Resultaterne

Med sine 150.000 produktlinjer performer det nye HC-CARGO site rigtig godt.

25.000

brugere

20%

øget omsætning

+100.000

online anmodninger i peak hour

Det bestod samarbejdet af

Et nyt DynamicWeb-site og integreret webshop med optimeret søgemotor. Alt sammen klar til at blive rullet ud i sproglag over hele verden.

DynamicWeb-løsning

Løsningen i DynamicWeb er skalerbar og passer perfekt til HC-CARGOs behov.

Responsivt design

Med det responsive design imødekommes brugernes behov.

11 sproglag

HC-CARGO ruller ud i hele verden - og deres sites følger med.

Årets B2B-løsning

Hvert år kårer Dynamicweb årets bedste danske og udenlandske partner, samt den bedste B2C, B2B og Corporate / Marketing løsning. Vinderne offentliggøres på den årlige Tech konference, og i 2016 løb HC-CARGO med prisen for Årets B2B-løsning!

Juryens begrundelse:
"HC-Cargo skaber 20% online vækst på bare ét år med ny Dynamicweb B2B ecommerce løsning med AX integration, 25,000 brugere og 30,000 unikke produkter på 5 sprog."

Vil du vide mere om løsningen til HC-CARGO?

Har du spørgsmål, eller er du blot nysgerrig efter at høre mere om løsningen og samarbejdet med HC-CARGO, så kontakt mig gerne.