Go to content

Dyrenes Beskyttelse

Ny fleksibel digital platform styrker dyrevelfærdsorganisationen i arbejdet for at hjælpe dyr i nød

Se deres website her

Styrket digital tilstedeværelse

Efter et omfattende strategiarbejde begyndte Dyrenes Beskyttelse sammen med Novicell arbejdet med at styrke dyrevelfærdsorganisationens digitale postion. Målet for samarbejdet var at gøre organisationens digitale platform enklere og mere brugervenlig for de godt 70.000 støtter og derudover være med til at styrke Dyrenes Beskyttelses position som en faglig meningsdanner i alle spørgsmål vedrørende dyrevelfærd. Udover det rent visuelle og kommunikative fik Dyrenes Beskyttelses digitale platform også et teknisk løft – blandt andet for at kunne målrette indhold og donationer til bestemte formål samt håndtere brugerdata korrekt.

Det bestod samarbejdet af

  • Skræddersyet Drupal-platform

    Dyrenes Beskyttelse havde en række ønsker, som har krævet skræddersyede moduler og funktionaliteter i den nye platform - bl.a. eksterne integrationer, datahåndtering og betalingsløsning.

    Drupal
  • chain icon

    Datasikkert donationsflow

    Med håndtering personfølsomme oplysninger som fx CPR-numre ifm. fradragsberettigede donationer var der brug for datasikring. Den udfordring er bl.a. klaret med mange lag af krypteringer.

  • icon of different lines and symbols

    Fleksibel modulopbygning

    Den fleksible sideopbygning i indholdsbånd giver Dyrenes Beskyttelse mulighed for at selv at oprette og modificere sider til kampagner, arrangementer, indsamlinger og meget andet.

Tid til forandring

Dyrenes Beskyttelses gamle platform var umoderne, ustruktureret og informationstung - og så var den ikke responsiv. Og med 65% af trafikken fra mobil eller tablet og 110.000 unikke besøg hver måned ønskede organisationen en omfattende relancering. Den nye løsning skulle både optimere forretningen, forbedre brugeroplevelsen og modernisere organisationens image med en energisk, dynamisk og tidssvarende æstetik. Dyrenes Beskyttelse ønskede at udstråle imødekommenhed, varme, professionalisme, troværdighed og integritet. Samtidig skulle løsningen kunne håndtere donationer, medlemsregistreringer, underskriftindsamlinger og meget andet. Derfor landede valget på en Drupal-platform med mange skræddersyede elementer og stor fleksibilitet i opbygningen.

Vores fokus for samarbejdet har været at løfte niveauet for vores digitale services og den digitale forretning, så det kommer dyrene til gode. Den nye digitale platform skal være med til at synliggøre vores arbejde og gøre vores services mere tilgængelige - og i den proces har Novicell været en stærk og kompetent medspiller.

Michael Lund Madsen
Digital Manager, Dyrenes Beskyttelse

Fleksibilitet er et nøgleord

Det har fra starten været et udtalt ønske, at platformen skulle være fleksibel, så Dyrenes Beskyttelse i høj grad selv kan skræddersy indholdssider til konkrete formål. Dette er imødekommet med et design, som kun rummer én sidetype bygget op af indholdsbånd. På den måde kan organisationen selv lave nye landing pages og skræddersy dem, så de kan fungere som kampagnesider.

De mange kampagnesider kan både styles og opbygges efter behov. Fx er underskriftindsamling muliggjort gennem en opsamlingsformular, der kan placeres på alle sider. Det samme gælder for specifikke donationer, og Dyrenes Beskyttelse har altså mulighed for at opbygge universer indeholdende både content og mere opsøgende aktiviteter som underskriftsamling og øremærkede donationer.

Andre features ved den nye løsning er blandt andet et custom made modul til DIBS-betaling samt medlemskabshåndtering.

Dyreadoption kræver ekstern integration

En vigtig del af dyrenesbeskyttelse.dk er muligheden for dyreadoption. Dyrenes Beskyttelse samarbejder med 8 internater, og den nye platform er derfor integreret med den eksterne leverandør Semaphor. Herfra importeres en opdateret database over dyrene på de 8 internater, som brugeren kan udforske. Løsningen håndterer alle typer dyr og muliggør søgning i kategorier som race, kendetegn, personlighed og meget andet. Desuden kan brugeren fx oprette annoncer med et forsvundet eller fundet dyr. Derefter er frem- eller efterlysningen tilgængeligt online i en stor database med dyr fra hele landet.

Besøg selv det nye site

Vil du vide mere om løsningen, eller om Drupal-platformen? Så kontakt mig gerne.