Becksöndergaard

En webshop til mode med farver, kontraster og prints. Baseret på en moderne platform med flere integrationer

Becksöndergaard er en verden af modetøj og accessories. Brandet henvender sig specielt til kvinder, som elsker at have humoristiske og personlige designs i garderoben.

Virksomheden er dansk og blev grundlagt i 2003 med en passioneret tro på, at kvinder altid bør klæde sig på med et personligt anstrøg. Becksöndergaard har en legesyg og uhøjtidelig tilgang til farver og materialer, samtidig med at det er tro mod sine skandinaviske rødder. Og i dag er brandet anerkendt for sine farver, kontraster og unikke prints.

Salg via webshop, via forhandlerwebshops og i fysiske butikker  

For nylig valgte Becksöndergaard at få lavet en helt ny webshop. Ehandel er nemlig en vigtig direkte salgskanal ud til slutbrugerne, men kun én af mange, da Becksöndergaard også afsætter sine produkter igennem forhandlerwebshops som Zalando og via fysiske shop-in-shops.

Den nye ehandels-løsning er konstrueret på en måde, så den kan  understøtte salget igennem alle salgskanalerne. Et vigtigt værktøj her er vedligeholdelsen og oprettelsen af produkter, som er en del af ehandels-løsningen.

PIM-system med store gevinster 

Becksöndergaards nye ehandels-løsning er bygget i Shopify og har integrationer til ERP-systemet Navision, til Product Information Management systemet (PIM-system) Struct, og til recommendation-platformen Hello Retail.

Becksöndergaard valgte i forbindelse med ehandels-projektet at indføre et PIM-system, og det betyder en ny måde at arbejde med produkter på. Når Becksöndergaard får nye produkter i porteføljen, ”fødes” produktet i Navision, hvor basisdata tilføres, eksempelvis: Vægt, pris og produktnummer. Herefter føres produktet automatisk over i PIM-systemet Struct, hvor det puttes i kategorier og beriges med yderligere stamdata og marketingdata, f.eks. produktbeskrivelser, billeder og oversættelser.

Der er mange fordele ved at anvende et PIM-system. I Becksöndergaards tilfælde er de helt store gevinster:

  • Det er let og hurtigt at fremsøge produkter og putte det i eksempelvis en kampagnekategori
  • Det er let og hurtigt at redigere mange produkter ad gangen. Ændringerne kan slå igennem på alle de kanaler, som man ønsker, eksempelvis eget website, forhandlerportaler og Facebooks markedsplads
  • Webredaktøren og de produktansvarlige får et overblik over, hvor mange produkter, der har mangler. Det kan være, at nogle produkter mangler beskrivelser på fremmedsprogene, mangler produktbillede eller mangler at blive kategoriseret. I Struct fås et hurtig overblik, der giver webredaktøren  mulighed for at berige produkterne med de manglende data hurtigst mulig 

Læs mere om PIM-systemer og deres forretningsmæssige værdi her

Hello Retail giver intelligente søgeresultater og anbefalinger

I Becksöndergaards webshop er der også lavet integration til platformen Hello Retail, som anvendes til søgefunktionen og anbefalede produkter.

  • Når en besøgende på websitet starter en tastning i søgefeltet, så vises der øjeblikkeligt produktbilleder af søgeresultaterne direkte i siden – og omdirigerer altså ikke den besøgende til en side med søgeresultater. Det betyder, at den besøgende hurtigt og dynamisk kan ændre sin tastning.
  • ”Hello Retail” er også intelligensen bag produktanbefalingerne på Becksöndergaard.dk. og anvendes f.eks. i visningen ”Mest populære”

Shopify – en elsket løsning i modeverdenen

Becksöndergaard valgte Shopify som ehandels-platform. Shopify-platformen er nemlig opbygget med ehandel som kernefunktionen. Det betyder, at Shopify kan agere motor for en lang række websites til regionale og internationale markeder, fysiske butikker og marketplaces. Med Shopify kan man lave traditionel ehandel via egen hjemmeside, sælge direkte via marketplaces som Amazon, Wish og Ebay eller sælge via sociale medier. Shopify er derudover oplagt for virksomheder, der foretrækker en skalérbar og cloud-baseret infrastruktur frem for at investere i eget server-setup. Shopify er en stabil, driftssikker og hurtig webplatform.

Mange danske og internationale modevirksomheder bruger netop derfor Shopify som platform.

Med den nye webshop har vi fået et nyt og moderne udtryk. Vi har også fået en langt mere brugervenlig shop både på kundesiden og på administrationsdelen i vores ende. Men vigtigst af alt er brugeroplevelsen løftet markant med dertilhørende positive gevinster som f.eks. højere konverteringsrater. 

Eva Trosborg Andersen, E-commerce Coordinator, BeckSöndergaard

Overbevisende resultater 

Kunderne har taget særdeles godt imod webshoppen, som gik i luften i maj 2019. Antallet af besøgende er steget markant, ligeledes omsætningen og antallet af ordrer. Desuden har Becksöndergaard udnyttet muligheden for at gøre købsoplevelsen mere visuel og intuitiv, f.eks. er der lavet model-billeder ved scroll over på mange af produkterne. Snup en tur forbi Becksöndergaard.dk og kig.

38%

stigning i omsætningen i webshoppen

41%

stigning i antal besøgende

55%

stigning i antallet af ordrer

Vil du vide mere om løsningen til Becksöndergaard? 

Vil du vide mere om Shopify-platformen, PIM-systemer eller om samarbejdet med Becksöndergaard, så kontakt mig gerne.