Nu kører pendler-programmet på skinner

Arriva PendlerPlus

Den mobile platform, der gør det lidt sjovere at være pendler

Arriva har været en del af den kollektive trafik i Danmark siden 1997. I dag er Arriva Danmarks næststørste togoperatør og står for togdriften i hele Midt- og Vestjylland. Arriva havde et stærkt ønske om at tiltrække og fastholde pendlere ved at tilbyde dem nogle faste fordele – og det var starten på at omsætte visionen om et pendlerprogram til virkelighed.  

Til den opgave valgte Arriva Novicell som partner og det er blevet til den mobile platform, PendlerPlus, som tilbyder pendlere forskellige medlemsfordele og automatisk kompensation ved togforsinkelser. Platformen er udviklet på Sitecore og får stor ros fra både pendlere og Arriva selv.

PendlerPlus - en brugervenlig webapp

PendlerPlus er kort og godt en medlemsordning, som pendlere gratis kan tilmelde sig. PendlerPlus giver automatisk kompensation, hvis Arrivas tog ikke kører som lovet, samt adgang til en række fordele og tilbud. Pendleren får blandt andet mulighed for at få gratis kaffe, halv pris på pladsbilletter i Arrivas tog og en månedlig bonus i form af en Pendler Fribillet.

Via PendlerPlus webapp´en kan pendleren tilgå forskellige nyttige informationer, f.eks. medlemsfordele ved at være PendlerPlus-medlem, punktlighed inden for den sidste måned og antal fribilletter til rådighed. Herudover kan pendleren også indløse sine fribilletter via PendlerPlus. 

Medlemsantal i top

PendlerPlus har endnu ikke været i luften i 12 måneder endnu, men medlemsantallet udvikler sig foreløbig tilfredsstillende

 

Sitecore

Arriva og Novicell har et langvarigt partnerskab inden for udvikling og vedligehold af Sitecore-løsninger, og valget faldt også på Sitecore til PendlerPlus. App´en er udviklet i Sitecore 8.1

Integrationer

Der er lavet integrationer til Rejsekort API og Arriva Tog API for at sikre, at alle PendlerPlus data altid er opdateret 

Et univers af fordele, der er styr på 

PendlerPlus er lanceret under sloganet ”Få mere oven i hatten”. Alle pendlere får en månedlig gratis fribillet og derudover fribillet(ter), hvis punktligheden i den forgangne måned har været under 97% på ens anvendte pendlerstrækninger.

For at kunne honorere dette, kræves det dels, at PendlerPlus ved, om pendleren egentlig har status af pendler og derudover hvilke strækninger, pendleren har benyttet sig af i den forgangne måned. Hver måned sker der derfor en kørsel, hvor samtlige PendlerPlus-brugere kigges igennem, synkroniserer hvem der er aktiv og hvem, der skal have fribilletter. Det er naturligvis beregnet på baggrund af data om forsinkelser på samtlige af Arrivas strækninger. 

Udover fribilletter får pendlere også halv pris på pladsbilletter i Arrivas tog, en voucher til to måneders gratis adgang til Mofibo og Viaplay Film & Serier og mulighed for gratis kaffe, som kan nydes på togturen. Og da Danmark er en af de mest kaffedrikkende nationer i verden, så har dette lille simple greb været en kæmpe succes. 

Let for Arriva at drive PendlerPlus 

Alt kører med en meget høj automatiseringsgrad. I dagligdagen er PendlerPlus-programmet derfor let og gnidningsfrit for Arriva at drive og vedligeholde. En gang om måneden opdateres de enkelte strækningers punktlighed, og på baggrund af dette samt tjek af integrationerne, udsendes der automatisk statusmails på forskellige templates til de forskellige kundetyper.

Samarbejdet og dynamikken i udviklings-processen har været fortrinligt. Man kan ikke lige slå op i en bog og læse, hvordan en pendler webapp skal fungere eller se ud, og derfor var samarbejdet helt afgørende. Novicell har været gode til finde løsninger, der er brugervenlige og samtidig lette for os at håndtere.

Anders Rasmussen, Kunde- og kvalitetschef, Arriva Danmark

UX, UX, UX

En webapp skal være brugervenlig og helst også indbydende at kigge på – og det er PendlerPlus. Der  er lagt mange kræfter og tanker bag UX-delen og at webapp´en skal være let at forstå og betjene. Det er nemlig et bredt udsnit af den danske befolkning, som kører med tog, og webapp´en skal derfor appellere bredt. Nedenfor kan du se nogle af de skærmbilleder, som pendlere møder i PendlerPlus:

Punktligheden på sidste måneds kørte strækninger

Indløs fribilletter

Levende kaffe, der damper

Burger-menupunkt: Dørene åbner som i en togvogn

Arriva valgte Sitecore

Arriva valgte at få udviklet PendlerPlus i Sitecore. Arriva.dk kører i forvejen på en Sitecore løsning og det var vigtigt for Arriva, at deres kundeserviceafdeling bruger så få værktøjer som muligt for at kunne betjene og hjælpe kunderne hurtigst muligt. 

Sitecore er baseret på Microsoft .NET platformen og anvendes - udover Arriva - af en lang række  andre, større danske og internationale virksomheder. Du kan læse mere om Sitecore her

 

 

 

 

Vil du vide mere om løsningen til Arriva?

Tag fat i mig, hvis du vil høre mere om løsningen, udvikling af webapps eller om Sitecore.