Smuldrer din digitale markedsføring med udfasningen af tredjeparts cookies?

Digital annoncering står netop nu foran en stor forandring, som vi som annoncører bliver nødt til at tage stilling til. De data, vi bruger til målretning, tredjeparts cookies, forsvinder nemlig fra annoncerings-økosystemet.

Hvis du i dag bruger retargeting, altså målretter annoncer mod brugere, som eksempelvis har kigget på eller lagt et produkt i kurven på dit website uden at købe det, så sker den målretning med tredjeparts cookies, og de forsvinder nu. Det gør de, fordi vi igennem de seneste par år har set forskellige aktører begrænse, hvordan vi sporer onlineadfærd og målretter budskaber mod de brugere og kunder, hvis opmærksomhed vi gerne vil fange med vores produkter og services.

Med Google beslutning om at udfase tredjeparts cookies i 2023 i deres markedsledende browser Chrome er den sidste dominobrik væltet og kapløbet om alternativer til kendte formater som retargeting og programatic ads skudt endeligt i gang. 

Så hvis du køber målrettet annoncering online, så står du foran en udfordring.

Længe leve førsteparts data

Tredjeparts cookies er en stor del af den måde, vi i dag målretter annoncering på de store digitale platforme på. En udfasning af tredjeparts cookies vil få afgørende betydning for de virksomheder, der driver meget af deres forretning fra kanaler uden for deres egen kontrol. Det er dig, der driver trafik ind fra annoncer på Facebook, Linkedin og Google, og fra annoncer på de mange små og store websites, der lever af annonceindtægter fra de samme platforme.

Det er dig, der konverterer trafikken fra disse kanaler til salg, men som ikke lykkes med at skabe en direkte kommunikationsvej til kunden uden om disse platforme. Så når du skal have et nyt salg igennem, er du afhængig af de store annonceringsplatforme. De kender dine kunder bedre end dig, fordi de sporer dem ved hjælp af blandt andet tredjeparts cookies. Og selvom udfasningen af tredjeparts cookies ikke sker natten over, er den i gang og det vurderes allerede nu, at op mod 40% af onlinetrafikken i USA har blokeret for tredjeparts cookies, hvilket gør målretningen af annoncering mindre og mindre effektiv.

Det er den samme tendens, vi ser i Danmark og derfor skal vi allesammen til at forholde os til hvilke udfordringer vi vil møde med udfasningen af tredjeparts cookies, og hvilke løsningsmodeller der allerede nu kan tegnes op. Vi peger blandt andet på loginløsninger, customer data platform, customer relationship management og serverside tracking, men det er blot nogle mulige tilgange. Der er flere muligheder alt efter hvordan jeres marketing setup ser ud og løsningerne er ikke hinanden udelukkende.

Hent vores guide til fremtidens digitale markedsføring uden tredjeparts cookies

Udfyld formularen, så sender vi guiden til din mail.

Tidslinje for tredjeparts cookiens død

2011: EU udsteder ePrivacy direktivet som giver personer ret til at afvise cookies.

2016: EU godkender General Data Protection Regulation (GDPR) som udvider kravene til at indhente accept fra brugere på et website før de må spores med cookies.

Sept. 2017: Safari begynder at blokere nogle tredjeparts cookies med den første version af Intelligent Tracking Prevention (ITP).

Okt. 2018: Firefox introducerer “Enhanced Tracking Protection” som blokerer tredjeparts cookies, men den feature er ikke slået til som standard.

Sept. 2019: Firefox blokerer alle tredjeparts cookies som standard.

Jan. 2020: Google annoncerer at de vil blokere alle tredjeparts cookie som standard: “Vores intention er at gøre dette indenfor 2 år”.

Marts 2020: Safari blokerer alle tredjeparts cookies som standard.

Juni 2021: Google annoncerer endeligt at de blokerer alle tredjeparts cookies som standard i 2023.