Nyt Google Ads interface: 6 ændringer, du skal kende

Hvis du arbejder med Google Ads, har du højst sandsynligvis bemærket, hvordan Google i løbet af 2017 og 2018 gradvist har opbygget og lanceret deres nye interface, ”the new AdWords experience”.

Nu er det nye Ads interface netop lanceret for alle annoncører. Men hvordan skal du forholde dig til de nye muligheder? Vi har taget et deep dive i det nye interface og præsenterer her 6 nye muligheder, som vi mener, kan skabe værdi for din virksomhed.

1. Nye muligheder for grafisk visualisering af din performance

“Halvdelen af de penge jeg bruger på markedsføring er spildte. Problemet er, at jeg ikke ved hvilken halvdel det er”. Sådan sagde verdens første butiksejer, der købte en halvsides reklame i en avis i 1874, John Wanamaker.

Det problem vil du (næsten) ikke møde i Ads’ nye interface. Google Ads tilbyder nemlig i ’Oversigten’ et utal af forskellige grafiske afbildninger, som repræsenterer din øjeblikkelige performance.

Graferne og søjlerne afspejler blandt andet dine resultater på tværs af forskellige nøgletal, enheder, ugedage og klokkeslæt, mest viste annonce og auktionsindsigter sammenholdt med dine konkurrenters tilstedeværelse.

Rapporteringen giver dig indsigt i din aktuelle performance, så du kan reagere på baggrund af data og sikre dig en effektiv udnyttelse af dit mediespend og en positiv ROI.

google adwords

 

google adwords

2. Nye demografiske målretningsmuligheder

Hvor du i det i gamle interface udelukkende kunne målrette dine annoncer og budjusteringer på baggrund af køn og alder, har Google i det nye interface øget målretningsmulighederne.

Med lanceringen af det nye interface kan du fx målrette mod brugere på baggrund af deres hustandsindkomst. Målretning og ekskludering på baggrund af hustandsindkomst er tilgængelig på både søge- og displaynetværket.

Den nye tilføjelse giver dig yderligere fleksibilitet og mulighed for nye kombinationsmuligheder, når det kommer til at nå din målgruppe effektivt. Funktionen er endnu ikke fuldt funktionsdygtig på det danske annoncemarked, hvorfor ’ukendt’ stadig fylder klart mest, men vil i fremtiden udgøre endnu en værdifuld segmenteringsvariabel.

google adwords

3. Autogenererede målgrupper

Google har som en del af det nye interface lanceret nye alternativer, hvad angår autogenerede målgrupper.

De nye autogenerede målgrupper vælges let på en dropdown menu under ’målgrupper’ i det nye interface og baseres på machine learning. Her har Google sammensat et publikum baseret den viden, Google løbende indhenter om deres brugeres søgeadfærd.

Du vil således nemt og lavpraktisk kunne målrette eller budjustere dine kampagner mod besøgende, som er på markedet eller søger aktivt inden for din produktkategori. Hvad enten det er rejser, hus & have, software eller noget helt fjerde.

På den måde har Google simplificeret oprettelsen og indhentningen af målgrupper til AdWords, så du nu kan overvåge og målrette effektivt i forhold til adfærd.
Customer Intent er en anden ny og værdiskabende målgruppemulighed i Google Ads.

Med Customer Intent kan du lave målrettet display-annoncering mod personer, der har besøgt specifikke websites eller søgt mod produkter/services, som du vil være synlig på.

Du kan på den måde indtaste dine konkurrenters hjemmesider og begynde en jagt efter at erobre dine konkurrenters kunder.

google adwords

4. Avanceret budjustering

Hvis du er en del af servicebranchen, er du sandsynligvis mest interesseret i at modtage kundehenvendelser per telefon, så du kan krydssælge komplimenterende produkter. Du vil eksempelvis som rejsebureau have lettere ved at mersælge en lejebil, guidede udflugter og lignende, når du rent faktisk taler med kunden.

For at imødekomme dette har Google introduceret avancerede budjusteringer, som muliggør budjustering på baggrund af interaktionstype. Det vil altså sige, at du fremover har mulighed for at byde mere for at få vist dine opkaldsinformationer på søgninger via mobile enheder.

google adwords

5. Promovering af særlige tilbud

Google havde i forvejen et bredt udvalg af forskellige udvidelser til søgekampagner, mens de i november lancerede nyeste skud på stammen, promotion-udvidelser, som vi allerede har set flotte resultater på i beta-perioden.

Promotion-udvidelser giver dig mulighed for at fremhæve et særligt aspekt ved igangværende tilbud/udsalgsperiode. Det kan fx være relevant at fremhæve rabatkoder, den procentvise besparelse eller en særlig anledning – skolestart, Black Friday, ferier eller lignende.

google adwords

 

google adwords

6. Nye muligheder for split-testing af forskellige annoncevarianter

I det gamleAdwords interface afhang succesen af split-testing af forskellige annoncevarianter i høj af analytiske færdigheder og en grundig arbejdsindsats med at spotte og udbygge et arsenal af effektive annoncevarianter.

Nu har Google imidlertid udarbejdet et værktøj til formålet.

Redskabet findes under ’Kladder og eksperimenter’ og ’Annoncevarianter’. Med værktøjet ved din side kan du - på et operationelt og brugervenligt niveau – split-teste og kontrollere forskellige udgaver af dine annoncer på baggrund af brugerdefinerede variabler.

Herefter kan du skalere den mest effektive af de testede annoncer til at blive den gældende, hvorved din beslutning i endnu højere grad baseres på performance og data - frem for mavefornemmelse og tilfældigheder.

google adwords

Vi er allerede i gang med at implementere og afprøve mange af de spændende features på flere af vores kunder. Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til Google Ads’ nye interface, er du altid velkommen til at kontakte os.