Nye features på vej i Google AdWords og Analytics

Hvad betyder de for dig?

Google løfter nu sløret for nogle af de nye features, som er på vej i Google AdWords og Google Analytics. Det skete, da de afholdt deres Keynote fra Google Ads & Analytics Summit tirsdag d. 24. maj 2016.

Artiklen her opsummerer de største ændringer inden for AdWords og Analytics, som vi vil se udfoldet i løbet af et par måneder. Til slut kommer lidt dugfrisk statistik – særligt for cross channel virksomheder. 

Skal vi altid lytte til Google?

Ja! Google er den ubetinget største spiller, når det kommer til digital marketing. De datamængder de behandler, og det indblik, de har I vores allesammens liv, er både fascinerende og til tider lidt skræmmende.

Fx måler Google på konverteringer på webshop-besøg (store visits), og her har de allerede data for over 1 milliard (ja, 1.000.000.000!) butiksbesøg. 

Store forbedringer i Google AdWords

1. Det klassiske annonceformat ændres

  • De normale tekst-annoncer bliver opgraderet i løbet af i år, så der nu bliver to overskrifter og én længere beskrivelseslinje at arbejde med. Som annoncør er det gode nyheder, for du får dermed 50% mere plads at gøre med. Det er faktisk første gang siden Google AdWords startede, at de ændrer i formatet! I testforløbet oplevede annoncørerne et løft på 20% i performance.(Læs mere i vores artikel om expanded text ads)

expanded texts ads

  • Derudover kommer der nye Display-formater, som giver mulighed for at lave bedre, responsive annoncer ud fra bare et billede, en tekst og en URL.

2. Målretning af annoncering

  • En længe ønsket feature er, at det nu bliver muligt at byde op (og ned) for både desktop og tablet. Indtil nu har det kun været muligt at lave individuelle bud for mobil, og det har frustreret mange, at man ikke har kunnet byde markant ned for tablet-trafik, hvis ens konverteringsfrekvens har været meget lav. Oftest er tablet dog det device med den bedste konverteringsrate, så får mange virksomheder vil det være gode nyheder at kunne hæve buddet her.
  • Det bliver nu også muligt at lave "similar audiences" på søgenetværket. Har du fx segmenteret tidligere besøgende på websitet, vil du kunne byde op (eller ned) for personer, der minder om dem i dine søgekampagner. Google har i nogen tid opereret med en ”smart list”, som består af profiler, som har besøgt sites, som minder om dit.
  • Samtidig bliver det også muligt at bruge demografi-data på søgenetværket. Sælger du fx luksus-rejser til Spanien målrettet 50+, vil du nu kunne ekskludere irrelevante brugere under denne alder.

3. Lokal/Google Maps annoncering

  • Du får flere muligheder for at lave annoncering direkte i Google Maps.
  • ”Promoted pins" kan vise et lokalt tilbud på en rute i Google Maps.
  • "Product inventory" viser, hvilke produkter virksomheden har i den lokale butik direkte i Google Maps.

google maps

4. Displaynetværket udvides

  • Google Displaynetværket bliver endnu bredere, så der kommer op til 20% større reach på dine display-kampagner.

5. Nyt design af brugerfladen

  • Som det tidligere er annonceret er selve AdWords-interfacet ved at blive redesignet. Den tiltrængte fornyelse bliver formentlig rullet ud i 2017.

Analytics Suite 360 udfordrer konkurrenterne

For et par måneder siden præsenterede Google deres Analytics Suite 360. Det er i grove træk en enorm opdatering af deres Google Analytics Premium pakke og tilføjelse af nye produkter til pakken.

Google Analytics Premium (og Analytics Suite 360) er et betalings-værktøj, som primært henvender sig til de helt store spillere. Værktøjet er et forsøg på at integrere tests, machine learning, tag management datavisualisering, og skal ses en konkurrent til de store betalings-systemer fra fx Adobe.

Google Analytics 360 Suite bliver i den kommende tid rullet ud til deres Google Analytics Premium kunder.

... og som en ekstra bonus for de mange der "bare" kører Google Analytics: Google annoncerer en gratis version af Google Data Studio, som er et visualiserings-værktøj, der skal tage kampen op med de populære visualiseringsværktøjer som Geckoboard og Klipfolio

Interessante indsigter fra Google

Google løftede sløret for ny statistik, der er rigtig interessant for cross channel kunder:

  • 30% af alle mobilsøgninger kan relateres til en lokation
  • 28% af alle lokalitetsrelaterede søgninger, ender med et køb
  • 33% af alle, der klikker på en search Ad, besøger butikken
  • 75% besøger butikken samme dag, som de laver søgningen

Sidst, men ikke mindst meldte Google ud, at "mobile first" nu er en realitet. Ifølge Google er mere end halvdelen af alt trafik på verdensplan nu fra mobil og tablet.

mobile first

Vi glæder os til at se resultaterne af de nye ændringer, og vi er allerede i gang med at teste de mange spændende muligheder af.