Novicell er udnævnt til Umbraco Contributing Gold Partner 2020

Contributing Gold Partner titlen er et nyt initiativ fra Umbraco, der fremhæver de Gold Partners, der yder en ekstra indsats for Umbraco og deres community. Hos Novicell er vi enormt stolte over at modtage denne titel.

I løbet af de sidste 2 år har Umbraco tildelt 26 Gold Partners denne specielle anerkendelse. Både Novicell DK og Novicell UK har opnået status som Umbraco Contributing Gold Partner i 2020.

Hvad vil det sige at være Umbraco Contributing Gold Partner?

I løbet af de sidste par år har Umbraco set en stigning i antallet af nye Gold Partners. Der er flere årsager til at Gold Partners er vigtige for Umbraco, heriblandt den kontinuerlige udvikling af Umbraco software.

Stigningen i antallet af Gold Partners har fået Umbraco til at tænke over hvordan de kan få deres 'golden oldies' til at skille sig ud fra mængden. Umbraco ville gerne fremhæve virksomheder, der har arbejdet med Umbraco i længere tid og samtidigt har bidraget med mere end bare den sædvanlige betaling for Gold Partner statussen f.eks. pull requests, festival planlægning og meget mere.

Ligesom med Umbraco MVP statussen, ville Umbraco belønne Gold Partner bureauer, der år efter år bidrager med noget værdifuldt ud over den sædvanlige betaling så som; tid, viden og hårdt arbejde. Man kan derfor se det som en MVP status for bureauer.

Derfor har Umbraco lanceret badget: Contributing Gold Partner. Dette badge tildeles Gold Partner bureauer, der bidrager med noget særligt.

Hvordan får en Gold Partner denne status?

Ligesom MVP statussen bliver Contributing Gold Partner badget tildelt bureauer, der yder en ekstraordinær indsats og bidrager til Umbraco. Evalueringen bliver foretaget af Umbraco HQ.

Umbraco har samlet en liste over kriterier, der opsummerer hvad disse indsatser for eksempel kunne være.

Tidligere anerkendelser

Det skal ikke være nogen hemmelighed at det heller ikke er første gang at Umbraco har anerkendt Novicells ekspertise. I starten af marts 2020 fik Novicell også tildelt Umbraco Cloud Powerhouse badget.

I 2018 vandt Novicell to Umbraco awards for “Best designed site” med Lighthouseaarhus.dk og “Jury’s Choice” for Benns.dk.

Umbraco uddeler hvert år priser til personer, der bidrager aktivt til det internationale Umbraco-community. De får titlen most valuable people (MVP). Senest i 2019 blev Søren Gregersen udnævnt til Umbraco MVP. Vi er naturligvis stolte over anerkendelserne fra Umbraco og vil glæde os til at levere endnu flere prisvindende Umbraco-løsninger. Og hvem ved, måske bliver din løsning den næste.

Skal din virksomhed bruge hjælp til en eksisterende eller fremtidig Umbracoløsning?

Hver løsning er forskellig og har specielle tekniske og forretningsmæssige krav. Du kan læse meget mere om vores Umbraco-kompetencer og kontakte os for mere information om hvordan du ved hjælp af den rette teknologi kan opnå dine forretningsmål.

Læs mere om Umbraco og vores Umbraco-kompetencer