Med Novicell på dotCSS og dotJS 2018

15 frontendere fra Novicell var i starten af november på konference i Paris til to dage med nye CSS- og JavaScript-input. Konferencerne var delt op i to: Torsdag bød på dotCSS og fredag dotJS

Alt i alt var konferencen bundet rigtig godt sammen med gode speakers, venue, forplejning og et tætpakket og intenst program. En cool detalje var muligheden for at komme helt tæt på scenen og suge det hele til sig liggende i en bean bag! 


(Julian har lige bestilt en dejlig kop kaffe)

Twilios stand havde de bygget en kaffe-robot, som man kunne chatte med og bestille sin kaffe, så man slap for køen. Fedt! Selvom robotten blev lidt presset i løbet af dagen var det stadig en fed gimmick - og kaffen var god!

dotCSS – fonts, SVG-filters og lær at læse hex

dotCSS 2018

Med Una Kravets som emcee (MC) blev vi ført sikkert igennem dagen med otte speakers og spændende indlæg. 

Variable fonts 

Hvis du er lidt rusten i, hvad variable fonts egentlig er, beskrives det sådan her: "An OpenType variable font is one in which the equivalent of multiple individual fonts can be compactly packaged within a single font file" (kilde). 

Mandy Michaels fortalte om fordelene og viste gode eksempler på, hvad man kan opnå og spare i båndbredde. Fonts fylder mindre, når der bruges mere end to, og man har mulighed for animering mellem fonte, font-weights osv. 

Tag et kig på v-fonts.com og se eksempler fra oplægget her: codepen.io/collection/XqRLMb

Photoshop effekter i browseren med SVG-filtre

SVG-filters

Kender du det, når designeren (ikke Novicells selvfølgelig!) har lavet mega fede effekter, men liiige glemte at tjekke, om det rent faktisk kan laves i en browser?

Den tid er måske snart forbi, Sara Soueidan viste nogle fede effekter med SVG-filters og brug af filters, masking og clipping. 

Tjek eksempler på CodePen: 

Se talk: VG Filters: A Mini Crash Course

Lær at læse #hex 

Udover at David DeSandro har lavet Masonry, er han også farveblind udvikler. Det giver lidt udfordringer, men betyder, at han har lært sig selv at læse hex-farvekoder! 

I sin talk gennemgår han slavisk med publikum, hvordan man lærer at læse hex. Det var så nørdet og fedt at høre, at du simpelthen ikke må snyde dig selv for at se det. Selvom det måske kræver lidt øvelse efterfølgende. 

Se talk: Read color hex codes

dotJS: React og Javascript

State of JavaScript

Hvordan ser brugen af de mange forskellige JavaScript frameworks egentlig ud? Hvilke er på vej frem og kan roligt bruges i produktion, og hvilke skal man måske holde sig fra? 

Det svarede Sacha Greif på i sit talk om The State Of JavaScript. Du har formentlig allerede hørt om undersøgelsen, og måske har du også deltaget i den. Hvis ikke, så hop forbi og sign up på stateofjs.com.

Der blev afsløret et tidligt preview af resultatet af undersøgelsen, hvor man skulle gætte, hvilket framework der hører til hvor i en satisfaction-matrix. Her røg Angular i “Analyze”-kassen (har du virkelig brug for det og tør du?), Polymer og Ember i “Avoid”, Vue.js og Preact i “Assess” og React var det sikre bud, du uden risiko kan tage i brug. 

Minecraft i React 

Mojangs Experience Design Director Tobias Ahlin gav en talk om, hvordan de har bygget Minecrafts UI i React og på den måde lettere kan prototype-teste i browseren.  

Det var fedt at høre om processen for at nå derhen, og man kunne ane en usikkerhed ved, om det nu også var de rigtige valg, de havde truffet. Selvom de ikke reelt havde udviklet det her, var det stadig en fed talk, du ikke må gå glip af. 

Lidt ekstra anbefalinger

Nu har jeg nævnt de fedeste ting, jeg ville dele med jer, men der var selvfølgelig mere, der er værd at se og høre. 

Er par ting vi samlede op/blev mindet om, var blandt andet at kigge kritisk på node dependencies. Det er selvfølgelig ikke noget nyt, men man glemmer det måske, når det bliver hverdag, og der er travlt. Et eksempel handlede om, hvordan en enkelt package faktisk hentede utroligt meget data, der ikke var brug for. Så få tjekket dine dependencies igennem! 

Et andet eksempel, var brugen af querySelectorAll i forhold til getElementsByClassName - querySelectorAll er den 99% langsommere! 

Der var også en god talk om valg af framework, hvor pointen var, at det måske ikke er så vigtigt, om man bruger React, Vue.js eller Angularda de i sidste ende minder utroligt meget om hinanden, og at læringskurven er knap så stejl, så længe man har forstået de grundlæggende principper. 

Og selvom det nok ikke er en nyhed for alle: Stop med at brug console.log() og begynd at bruge en debugger i stedet!  

Zalando – tech + logistik 

Vi var også forbi Zalandos stand (måske fordi man kunne få et par kode-sokker) og fik en snak med dem. Det er ret interessant at høre om, hvordan en virksomhed, der sælger tøj og andet på nettet, faktisk er en logistik- og tech-virksomhed med over 2.000 udviklere!  

Tid til flere talks?

Hvis du ikke har fået nok, er her et par underholdende talks, vi også kan anbefale: 

Skal du med næste år?

Måske er det dig, vi skal have med på konference næste år? Tag et kig på vores ledige frontend-stilling i Aarhus, eller send os en uopfordret ansøgning.