Matcher dit marketingmix de nye digitale kanaler?

Hvor meget kan du nå på ét minut?

Måske kan du nå at sende en e-mail, uploade et nyt billede til din Instagram story eller like et opslag på LinkedIn. De fleste af os vil dog have begrænset succes med at udføre opgaver af mere kompleks karakter på blot 60 sekunder.

Ser vi derimod på den aktivitet, der finder sted på Internettet på ét enkelt minut, tegnes der et helt andet billede.

Vi har kigget nærmere på infografikken ”An Internet Minute” for at give dig et overblik over udviklingen af digitale kanaler og giver dig tips til, hvordan du selv kan komme i gang med at bruge nogle af de mange platforme i din markedsføring.

 

 

Grafikken stammer fra Lori Lewis og Chadd Callahan, og det er tydeligt at se, at samtlige digitale platforme er vokset i det seneste år.

Blandt andet er salget af voice-first devices – HVERT eneste minut - steget fra 50 til 67 fra 2017-2018. Twitch, et website der live streamer computerspil, har i 2018 næsten 1 millioner views – hvert ENESTE minut. Og streaming-giganten Netflix er gået fra, at brugerne i 2017 samlet så 70.000 timer til i 2018 at se 266.000 timer - hvert ENESTE minut.

Udviklingen viser med al tydelighed, at en lang række digitale platforme har haft eksplosivt vokseværk det seneste år, og kigger man i den digitale krystalkugle, ser det ikke ud til, at denne vækst stilner af lige foreløbig. 

Men hvordan sikrer du, at din virksomhed udnytter det fulde forretningspotentiale, der følger de digitale kanalers enorme udvikling?

Se også vores gratis seminar om kampagnestrategi


3 tips til kontrol over din digitale markedsføring

#1 - Målgruppen og strategien før kanalen!

Vi kender det alle sammen - at stå i en lækker buffet og øse lidt af det hele op på tallerkenen, så vi kan smage på de mange forskellige ting. Vi kender det nok lige så godt, at vi ofte må levne. Fordi vi bogstaveligt talt gabte over for meget. På samme måde lader virksomheder sig ofte lokke til at investere i et væld af digitale platforme for at øge fx brand awareness eller online handel.

Ved første øjekast er det nemlig tiltrækkende at investere i digitale platforme. Fordi andre har haft succes med disse. Fordi dine konkurrenter benytter sig af dem. Eller blot for at ”hoppe med på moden”. Men overvej altid hypede tendenser meget grundigt.

Novicell anbefaler, at du gennemtænker virksomhedens Digitale Kanalstrategi, før du smider annoncekroner efter tilfældig digitale marketing. Det er især vigtigt at tænke på, hvor dine kunder rent faktisk er, før du kaster dig ud i nye kanaler.

Med en gennemarbejdet kanalstrategi kan du prioritere virksomhedens indsatser i de forskellige kundevendte kontaktpunkter og fokusere på netop de indsatser og kanaler, der skaber den største værdi for jeres kunder - og for jeres egen forretning. Altså, tænk i målgruppe og strategi før kanalen!

#2 – Vigtigheden af gode metrics

For at udnytte virksomhedens online forretningspotentiale er det vigtigt at finde den rette balance mellem investeringer i kanaler og annoncering målt op mod værdien af outputtet. Det kræver løbende opfølgning og vedligehold af dine aktiviteter, og du skal hurtigt kunne optimere eller helt stoppe aktiviteter med en negativ ROI/ROAS.

En fokuseret indsats kræver, at du udpeger relevante Marketing Metrics. Det gælder om at være særligt opmærksom på performance og på at opstille mål/targets, der er relevante for netop din virksomhed. Se fx 5 trin til et digitalt KPI setup eller Få et KPI setup, der virker.

#3 – Få mest muligt ud af dit indhold

Når den digitale kanalstrategi er på plads, og du har opsat relevante metrics, er det tid til at udforme en plan for, hvilket indhold (content) der skal leve på jeres udvalgte digitale platforme.

En typisk fælde er, at content-arbejdet sker ad hoc uden en veldefineret plan, som kan sikre effekten af indsatsen. I stedet udfærdiges indhold til specifikke medier uden at tænkte det ind i en samlet indholdsstrategi.

Virksomheder må ikke tænke digitale platforme som 'siloer', men derimod anbefaler vi, at du tænker forskellige platforme som én samlet enhed, hvor content kan leve i mange kanaler samtidigt.

Du kan med fordel udvikle en 'content-base', hvor al virksomhedens gode content samles, således at hvert nyhedsbrev, blogindlæg, guide osv. kan distribueres af flere omgange på forskellige kanaler og i forskellige formater. Herigennem udnytter du dine ressourcer langt bedre og opnår det fulde potentiale på tværs af digitale kanaler.

Her kan du læse mere om content marketing strategi og content basen.

Et kig i den digitale krystalkugle

Den enorme vækst på tværs af de digitale kanaler går heldigvis hånd i hånd med et øget potentiale. Men som beskrevet tidligere, kan det være svært at vurdere, hvilken kanal der fortjener netop din opmærksomhed.

Derfor kommer vi her med vores bud på fire platforme med det største potentiale. Og vi giver konkrete tips til, hvordan du kan komme i gang.

 

1. Snapchat er modnet på målgruppe og features

Snapchat er et af de hurtigst voksende sociale medier på markedet. I slutningen af 2017 havde over 27% af danskerne samlet en Snapchat profil - og prognoserne forudser at det kun vil stige yderligere. Derfor bør du overveje Snapchat som en potentiel kanal i dit marketingmix.

Snapchat har tidligere primært været anvendt blandt det yngste publikum, men det er ved at ændre sig. I 2017 havde 76% af danskere i aldersgruppen 15-25 år en Snapchat profil - men hele 20% af de 26-35-årige samt 28% af de 36-55 årige var også 'på snappen'.

De færreste danske virksomheder bruger Snapchat strategisk, og derfor er der netop nu god mulighed for at få firstmover fordele ved at hoppe med på vognen. Og klikpriserne er fx stadig yderst konkurrencedygtige sammenlignet med Facebook og Instagram. Som glasur på den digitale kransekage, har Snapchat nu oven i købet gjort det nemmere for annoncører at beregne ROI og annoncere på platformen med nye features som video ads, sponsorerede geofiltre og swipe-up annoncer. Det gør kanalen velegnet til at holde kontakten med dine potentielle og eksisterende kunder, lave promotions og konkurrencer, samt skabe indhold, der underholder og engagerer.

Det skal dog bemærkes, at Snapchat kræver, at du investerer minimum 50 USD om dagen i annoncebudget. Ligeledes lægger kanalen op til, at du løbende udformer nyt content, og interagerer med dine følgere for at få det fulde udbytte af din indsats.

Du kan skrive dig op til vores nyhedsbrev og modtage den kommende artikel om, hvordan du konkret kommer i gang med at bruge Snapchat som marketingkanal.

 

2. E-mail Marketing er ikke dødt

Hver eneste dag bliver der sendt et stadigt stigende antal e-mails. Spørgsmålet er, hvordan du nu skal forholde dig til brugen af e-mails som marketingkanal?

Det stigende antal e-mails skærper konkurrencen om at få forbrugeren til at klikke på netop din mail. Derfor er det vigtigt at forstå, hvordan du kan vende væksten i antal sendte e-mails til din fordel gennem en effektiv plan for brug af kanalen.

Et nyhedsbrev kan bruges forskelligt afhængig af formål. Du skal indtænke nyhedsbrevet som en del af et større flow og den overordnede marketingsstrategi og få identificeret, præcis hvad nyhedsbrevet skal bidrage med i forhold til dine øvrige digitale kanaler.

E-mails er generelt velegnet til at tiltrække og fastholde kunder, og flere undersøgelser peger på, at e-mails ofte er virksomhedens af de bedst konverterender kilder. Så hvis du overvejer (fortsat) at anvende e-mail marketing som en del af dit marketingmix, kommer her vores bedste tips til at få mest muligt ud af kanalen:

  • Skab personaliseret indhold (også ud over bare at bruge modtagerens fornavn)
  • Brug dynamisk og interaktivt indhold til at give modtageren en unik oplevelse
  • Opsæt automatiserede brugerflows – dette giver ikke kun modtageren en god oplevelse, men frigør også ressourcer for virksomheden
  • Opsæt automatiserede mails til brugere, der har forladt kurven (eller anden konverteringsside) – så er du godt på vej mod en høj konverteringsrate

Læs mere om e-mail marketing og permissions.

 

3. Facebook & Instagram har de bedste marketing features

Facebook og Instagram er sværvægtere, når det kommer til digitale kanaler. Ca. 80% af danskerne har i dag en Facebook-profil, og 27% af danskerne anvender Instagram.

Begge platforme er yderst relevante for danske virksomheder og kan anvendes til både paid, owned og earned media. Kanalerne giver dig en stærk platform til at dele relevante nyheder, underholde dine følgere, styrke brand awareness og sælge dine produkter.

Ved du, at dine målgrupper anvender Facebook og Instagram? Så er første step at fastlægge solide Marketing Metrics, der kan guide din brug af kanalen til at sikre det ønskede afkast på din marketing investering.

Her er nogle af de mest brugte Metrics for brugen af Facebook og Instagram:

  • Salg af produkter
  • Sign-ups til fx nyhedsbrev
  • Synlighed
  • Opsamling af leads
  • Hvor stor en indtægt, du får ud af dine annoncekroner (ROI/ROAS)

Med relevante Metrics kan du holde fokus på effekten af dine tilstedeværelse og få en pejling på, om din indsats på kanalen giver pote. Læs om vores anbefalinger til brug af Sociale Medier og konvertering, implementering af Facebook pixel [video] eller hvordan du kommer i gang med annoncering på Instagram.

 

4. Voice-first er endnu first-mover-land

”Hey Google, why should I use voice-first devices in my marketing mix?”. Sådan kan en søgeforespørgsel lyde, hvis du spørger dit voice-first device i stedet for at taste søgningen ind på søgemaskinen.

Antallet af voice-first devices er støt stigende, og 20% af alle søgninger på Android er ifølge Google allerede stemmebaserede – og denne tendens er forudset til at stige eksplosivt i de kommende år.

Mange danske virksomheder arbejder endnu ikke strategisk med voice-first søgninger, så derfor er der rig mulighed for at komme foran konkurrenterne og aktivt gøre dit marketing-setup klar til den type af søgninger.

Spørgsmålet er, hvilken betydning stemmesøgninger får på dine marketingkanaler? Med stemmesøgninger bliver det vigtigere end nogensinde at ligge øverst i søgeresultaterne, fordi Amazon Alexa og Echo, Apples Siri og Google Home kun vil nævne det øverstplacerede resultat.

Du skaffer kun en topplacering gennem en dedikeret SEO indsats, strategisk arbejde med AdWords annoncering - og frem for alt værdifuldt content. Vi anbefaler derfor, at du allerede nu ser på, hvordan du kan:

  • fokusere på teknisk SEO: Søgemaskinernes mulighed for at crawle og indeksere dit website er altafgørende for en topplacering
  • optimere websitets performance på mobile enheder: Fordi stemmesøgning bliver foretaget her.
  • Tilpasse indholdet på dit site, så det matcher stemmesøgninger: En mundtlig søgning vil ofte have en anden ordlyd, end hvis den blev skrevet.

Selvom voice-first trenden endnu ikke har taget fart i Danmark, forudser vi, at det blot er et spørgsmål om tid. Selvom der stadig er stor uvished om, hvordan det konkrete samspil mellem SEO, organiske resultater og AdWords annoncer vil fungere (og hvordan Google vil favorisere forskellige søgeresultater) tør vi godt love, at de der allerede nu tænker voice-first ind som en del af SEO-indsatsen, vil være langt bedre rustet, når trenden for alvor rammer.

Du kan læse mere omkring søgemaskineoptimering og teknisk SEO.

Hvad så nu?

Vokser dine marketingresultater i takt med kanalernes udvikling? Vi hjælper dig gerne med at prioritere mellem de digitale kanaler og lægge den rigtige strategi.

Kontakt Novicell for sparring.