Lad os stille om, tune ind og rokere rundt – også digitalt

De færreste af os kan finde en passende sammenligning med den situation, vi oplever nu. Vi har samlet nyttige tips til, hvad du bør overveje digitalt i relation til den anormale situation, og hvordan du kan udnytte de måske lidt mere stille tider i øjeblikket til at få gennemgået en lang række digitale "oprydningsopgaver", som du nok ikke får givet helt så meget attention i hverdagen. 

Og der er nok at gøre. For både marked og brugermentalitet er i en forandringsproces nu. Med al den opmuntring vi overhovedet kan finde frem til dig og din forretning, deler vi hermed nogle perspektiver, der er værd at overveje i den omstillingskrævende proces, vi alle oplever nu – også digitalt. 

Strategi og taktik 

  1. Udnyt tiden til at gentænke din strategi 
  • På den korte bane: Hvad skal der ske NU? 
  • På den lange bane: Hvordan ser din forretning mon ud i næste måned, og hvordan reagerer du bedst muligt på det? 
  1. Hvordan du ”opfører dig” nu har stor indflydelse på dit brand image. Overvej beslutninger og din eksterne kommunikation nøje. Kommunikér taktisk, ansvarligt og langsigtet
  2. Hvordan har din målgruppe det? I dag? I morgen? Overvej ændringer i din segmenteringstaktik
  3. Salget i de fysiske butikker er faldende: Overvej om du skal omrokere dit marketingbudget nu, så en større andel anvendes digitalt 

Email 

  1. Opbyg din email-database med Lead Ads nu for at opbygge vedvarende kunderelationer 
  2. Har du et velkomstflow sat op til dine nyhedsbrevsmodtagere? Måske er tiden netop nu til at få udarbejdet et godt og velfungerende mailflow, der fastholder interessen hos dine kunder
  3. Planlæg et fremtidigt kampagneflow – så skal du ikke tænke på det senere
  4. Få kigget på dine lister (fjern duplikerede emails, fjern inaktive mails eller sæt dem på pause) 
  5. Forbered en win-back kampagne til dine inaktive subscribers 
  6. Dyk ned i data og bliv klog på dine sweetspots: Analysér tidligere kampagner og find ud af, hvilke tidspunkter, emner, triggers og call to actions, der fungerer bedst for din virksomhed og målgruppe. 

Social media og annoncering 

  1. CPM-priser er faldende – op til 10-20% på Facebook lige nu – fordi flere og flere annoncører ”sparer” deres mediebudget, hvilket giver mindre konkurrence i budauktionen. Udnyt det til at være synlig på platforme. Overvej om det er nu, du skal investere mere i topfunnel/branding baseret marketing  
  2. Opbyg din email-liste med Facebook Lead Ads. Vores bedste Lead Ads leverer i skrivende stund 1.068 nye emails til vores kunde til 0,85 kr. pr. lead. 
  3. Optimér og strukturér dit kampagnesetup, dine målgrupper og kreativer
  4. Sluk ikke for dine Google Ads kampagner. Overvej blot at skrue ned for budgettet. Din forretning fortsætter nu og i fremtiden – specielt hvis den er online, hvor de fleste af os befinder os lige nu
  5. Opdatér dine annoncetekster. Vi anbefaler minimum to responsive annoncer og to udvidede annoncetekster pr. annoncegruppe på Google
  6. Gennemgå og optimér produkttitler til Google Shopping

Website og content 

  1. Din liste her er sikkert lang i forvejen – nu er det tid til at få sat flueben nedad
  2. Optimér og udbyg content på dit website ud fra din seneste søgeordsanalyse (vær på vagt, hvis du genbesøger analysen nu – situationen nu giver sandsynligvis et lidt skævt billede – til gengæld kan du se, hvor du kan sætte ind NU). Alt fra brand-, kategori- og produkttester til artikler og blogindlæg – og måske nogle opdaterede captions på din forside? 
  3. Hvordan har din contentplan det? Måske er det tid til at få lavet en god oversigt og struktureret planen i et godt tool som fx Trello, Airtable eller lignende? 
  4. Ligesom med søgeordsanalysen vil der både være gevinst og skævvridning ved at foretage brugertest og analyser af navigation nu – overvej, hvad der giver dig mest værdi  
  5. 1, 2, 3 action: NU skal der skrives og designes: Blogindlæg, social content, infografikker, guides, white papers – fortsæt selv
  6. Vi ser lige nu en højere aktivitet specielt på Linkedin. Overvej at lave en plan for, hvordan du kontinuerligt anvender potentialet her. Hvis tiden ikke er til at forfatte indhold nu, hvornår så?  

En disclaimer og et sidste råd 

Med denne halvlange – men til gengæld meget konkrete – huskeliste til vores allesammens "nye hverdag", har vi både en afsluttende disclaimer og bøn: 

  1. Disclaimeren: Du kender din forretning bedst. Derfor skal du naturligvis se huskelisten her som inspiration, hvis du ligesom mange af os andre lige nu, gerne suger til dig i en kollektiv brainstorm
  2. En lille bøn: Undgå at tage drastiske beslutninger og lukke alt ned nu, fordi du måske ikke sælger/konverterer/fungerer som for et par dage siden. Men orientér dig selvfølgelig løbende. 

Tænk langsigtet og udnyt tiden nu til at være toptunet og klar, når normaltilstande atter sænker sig. 

 

Skal vi vende din digitale forretning? 

Har du lyst til at vende din digitale forretning med os? Vores Content & Communication Lead, Malene, Digital Marketing Lead, René og SEO Lead, Sune, sidder klar ved tasterne og lægger planer for fremtiden. Og vi vil også gerne tale med dig.