Kabelrender og Google-søgninger i Zambia

For en måned siden var endnu en flok kollegaer fra Novicell og DuGlemmerDetAldrig på besøg hos Eventures Projekt Zambia - denne gang for at sikre internet på projektets efterskole. Undervejs på turen sendte gruppen beretninger hjem, så vi herhjemme kunne følge med i deres oplevelser. Beretningerne blev skrevet på farten og giver blandt andet indblik i den strabadserende rejse, arbejdet med internettet, bøvl med strømmen og alle de andre ting, der gjorde indtryk på turen.

Hvis du ikke fik læst Noterne på Facebook, har vi samlet dem til dig lige her (du må også gerne bare kigge billeder, hvis du vil):

Novicell besøger Zambia

"Turen gik fredag morgen kl. 4:30 mod Hamborg, hvor flyet afgik. Ruten var Hamborg, over Istanbul til Dar Es Salaam i Tanzania. Herefter indenrigsfly til Mbeya, hvor vi landede i den mindste lufthavn, vi til dato har besøgt i et rutefly. En enkelte landingsbane med en god mængde sand på! Og bagageudleveringen var håndbåret fra flyet.

Fra lufthavnen i Mbeya skulle vi med taxa videre til grænsen til Zambia. Efter en del råben og forhandling endte alle med en pris, vi vurderede som en god handel for alle. Dog måbede de tre chauffører, da de så mængden af bagage sådan en flok ”Mozunguer” (hvid mand) skulle pakke ned i de tre biler.

De 17 kufferter indeholdt dog andet end rene underbukser. Nemlig grej til internet, tøj til børnene, sko til de unge og meget andet. Det hele blev klemt ind i bagagerummet, og vi var hurtigt afsted til grænsen. I Tanzania kører alle, hvor der er bedst vej - uanset om det er i modsatte vejbane, eller om der er en cyklist eller gående.

På vejen fik alle mand én på opleveren, hvor man fik fornemmelsen af, hvordan livet er i de mindre byer, vi kørte igennem. Der var rigtigt mange gående mennesker på vejen, hvor det primære transportmiddel er de bare fødder - og vejen vi kørte på, er den eneste asfaltvej. Alt videre trafik sker på små stier ind i skoven.

Da vi ankom til grænsen mellem Tanzania og Zambia, var der en del nysgerrige mennesker, der hele tiden holdt øje med, om de mon kunne hjælpe os med et eller andet. Et sim-kort, batterier, nye telefoner, colaer eller andet?

Efter at have udfyldt en formular for at komme ud af Tanzania, ventede der en ny kø for at komme ind i Zambia. Disse arbejdsgange er dog blevet væsentligt forbedret, ifølge dem der har været her tidligere. Da alle mand var kommet igennem, ventede Gilbert fra Eventure udenfor i en firhjulstrækker. Her var bagi 2 bænke, hvor vi blev placeret 4 personer på hver, og flettede ben med dem der sad overfor. Der sad desuden 2 på forsædet foran.

Efter en kort køretur stoppede vi ved et lokalt spisested. Frokosten var en lokal ret, som består af Shima (en stor klup af majsmel oprørt med vand) med tilbehør. Tilbehøret var kylling, bøf, kål-salat og andre forskellige dyppe-muligheder. Vi spiste selvfølgelig med fingrene. Godt mætte startede vi på den 3 timer lange tur på de meget hårde sæder bag i bilen. Den eneste luft var åbne vinduer. De lokale der vinkede fra vejkanten så kun ”mzunguer” hvert halve år, så vi var lidt af et tilløbsstykke.

Da vi kom Mpulungu, skulle vi finde båden, der skulle sejle os turen på 1 times tid - videre over søen til skolen. Det var en rigtig flot tur, hvor vi i horisonten hele tiden kunne se de høje træbeklædte bjerge bag skolen komme tættere og tættere på. Ved ankomst fik vi en varm velkomst fra alle de frivillige, der arbejder på skolen. Og efter en rejse på 37 timer med meget lidt søvn, var de fleste ret trætte og sultne. Heldigvis er lørdag den ugentlige kød-dag på skolen, og vi fik et rigtig dejligt måltid med svin stegt i jorden, salat, brød og whisky sovs.

Efter lidt hygge og et par Mosi’er (den lokale øl) hoppede alle i seng, så vi var klar til næste dag og ikke mindst arbejdet med at sikre net til skolen.

Det er slutningen af regntiden så himlen åbnede sig for alvor, da vi skulle i seng. Selvom der kun er 200 meter fra hovedbygningen (Main) til sovesalen, blev de fleste gennemblødte på løbeturen i regnen med hver sin pandelampe.

Morgenstunden bød på lækker havregrød samt brød med peanutbutter.

"Den efterfølgende rundtur på hele området ved skolen gjorde alle mand ekstra motiverede for at løse opgaven til perfektion. Området og alt, der er skabt med ud fra nærmest intet, er nemlig helt vildt imponerende."

Alle mand havde lavet et godt forarbejde hjemmefra, så vi krydsede fingre for, at alt klappede på et par dage. Overraskelsen var dog stor, da de medbragte paraboler sikrede internet på 30 minutter og access punkterne virkede helt som de skulle!

På første dagen havde vi altså løst hovedopgaven, vi havde sat os for. Det er fantastisk, for så har vi heldigvis tid til at lave en masse ekstra ting, der gør livet nemmere for frivillige og eleverne. I morgen står den fx på ”tablet night”, hvor eleverne første gang kan prøve internettet.

Efter lidt problemer med power i et par switches og noget kreativ routing af netforbindelse, var der også internet i den sidste del af Eventure området, vi havde planer om. Testen af vores net kom om aftenen, hvor vi skulle have tablet night med eleverne fra skolen. Her kan eleverne normalt bruge laptops og tablets til at se videoer, der er på den lokale server kollegaerne fra Novicell satte op sidste år, samt andre offline aktiviteter.

Efter en kort intro til Internettet, var der vild jubel og klapsalver, efter en søgning efter ”Zambia” viste sig på projektoren [se den fine video på Novicells facebook-side]. Herefter fik eleverne selv lov til at slå sig løs på internettet, og der blev søgt efter alt lige fra “landbrug” til ”Zambias bedste rapper.

Forinden var den tidligere omtalte 80 meter kabelrende blev målt op til ca. 100 meter. Det presser kablet til grænsen. Gilbert, der er ansvarlig for alle de lokale ansatte, har lovet de er færdige med renden lige efter frokost. Er par Novicell’er gik med arbejderne mod haven, hvor renden skulle graves. Jorden er fyldt med sten og ler, så en almindelig skovl kommer man ikke langt med - så de bruger en hakke for at komme igennem jorden. Arbejdet gik hurtigt, men Novicell’erne må erkende, at de er bedre til kontorarbejde end hårdt fysisk arbejde med hakke og flere fik flotte vabler med hjem :-)

Zambia har et rigt dyreliv, hvilket vi også fik at se, da vi fandt en skorpion, hvor vi gravede. Haven er ligeledes flittigt besøg af mambaer og cobraer, så der er masser af kryb udover de mange malariamyg.

Er der mon nok strøm?

En af de helt store udfordringer her på skolen er dog elektricitet, da der kun er den strøm til rådighed, som solcellerne på stedet kan producere. Er der overskyet en dag, er det derfor begrænset hvor meget strøm, der bliver opsamlet. Og da solen går ned kl. 18,00, opsamles der ikke mere strøm herefter, og der bruges af de opladede batterier. 

Når der så bliver opsat nyt udstyr, som fx det vi kommer med, bliver strømforbruget øget kraftigt og bliver en udfordring. Også selvom vi har fundet udstyr med minimalt strømforbrug. Så udfordringen er, at huske at slukke for routere og beamers, når de ikke bruges, da vi oplevede flere aftener, hvor strømmen var brugt op tidligt på aftenen. Øv. 

Nu vil de næste uger vise, om det setup vi har lavet, kan køre med den mængde strøm, der er til rådighed. For en sikkerheds skyld får vi dog indkøbt nogen sluk-ure, der lukker ubrugt udstyr ned om aftenen og natten.

Vandfaldet

Vores tirsdag blev brugt på et hike til Eventure vandfaldet, som er placeret 7-8 km fra skolen et godt stykke oppe i bjergene. Hiket bød på en fantastisk natur, der gik fra landsbyen Mbete med masser af unger og igennem deres majsmarker, der indeholder den primære ingrediens i shima-kosten. 

En mindre stigning gør, at naturen bliver til skov og herefter til decideret jungle med lianer, flod og en guide. Guiden hakkede sig med en machete igennem for at lave en sti. På hiket kunne vi konstant høre bruset fra floden, men som vi nærmede os vandfaldet, blev det til en rumlen som var meget dyb.

 

Vandfaldet var enormt, og synet af var imponerende med det 75 meter høje fald, der i slutningen regnsæsonen virkelig er fyldt med meget vand! Det betød også, vi ikke kunne besøge det på helt tæt hold - grundet sikkerheden. Det var vi glade for, da vi stod på plateauet og så på vandfaldet. Det blæste en mindre orkan, og alle var gennemblødte af turen. Den efterfølgende svømmetur ved det mindre vandfald var dejlig tiltrængt efter gåturen. Tilbageturen gik nemmere, men det var en flok trætte Novicell’er, der lige ville få fixet det sidste på skolen efter hjemkomsten.

De store lærer de små

Onsdag formiddag fik børnehaven en oplevelse for livet, da de første gang skulle se tegnefilm. Glæden var stor, og ungerne grinte og hyggede, mens de spiste deres shima. 

Onsdag eftermiddag er der Living Library for skolens frivillige og elever, og vi fra Novicell var med. Living Library turen starter med en 30 min. tur til en landsby i nærheden. På turen underholder skolens elever en forskellige sang, som man virkelig kan se, gør eleverne glade.

"Ved ankomst til landsbyen modtages båden af en stor flok af glade, jublende børn. Elever og frivillige følges til byens sportsplads af en stor flok, der bliver større og større. Fantastisk oplevelse!"

Hele ideen med Living Library er, at det er eleverne, der skal går forrest og være rollemodeller for alle de små og store børn. Ved ankomst til pladsen, startes der med flere fællessange, som også bruge til at fortælle andre børn, at Living Library starter om lidt. 

Der startes med en fælles leg og efterfølgende deles alle børnene op i grupper der er bestemt af alder. Hver gruppe har så en hel række af forskellige lege - mange af dem kender vi godt fra danske skoler og børnehaver.

Det er vildt at se, hvor glade alle landsbyens børn er for besøget. Det er også virkeligt fedt at se, hvordan skolens elever vokser med opgaven. Eleverne styrer alle legene med stor glæde - og landsbyens børn ser helt tydeligt dem som rollemodeller.

Efter ca. 1 times leg i den varme sol og en fællessang om Mangotræet, går turen igen i mod båden og den 30 min. sejltur hjem mod skolen, og sejltiden udfyldes selvfølgelig med forskellige sang og en dukkert 100 meter, før vi når skolen. En virkelig dejlig tur og en stor oplevelse at se de ca. 200 unger fra landsbyens grine og lege.

Resten af turen blev brugt på at justere setup og dokumentation, finde de strømkilder der bruger for meget elektricitet - og en enkelt dukkert i det lækre vand, der er ved skolen.

"Vi tager alle hjem med følelsen af at have gjort en forskel for nogle unge mennesker. Vi har fået indsigt i, hvor utroligt meget man kan gøre i Zambia med ganske få penge - bare der er ildsjæle i området."