Hvad betyder webtilgængelighed for din digitale forretning?

Hvad betyder webtilgængelighed for din digitale forretning?

Ved første øjekast ikke så meget – lige nu i hvert tilfælde. Og med mindre man er en offentlig myndighed, kan man som privat virksomhed måske også få en smule uld i mund, hvis man skal forklare, hvad webtilgængelighed er. Hvis man endda er helt klar over hvad det betyder. Lad mig derfor kort indlede med hvad begrebet dækker over og derefter forklare, hvorfor det er vigtigt for din virksomhed.

WCA…hvad for noget??

Loven om webtilgængelighed, bedre kendt som WCAG standarder i en mere global kontekst, er en række internationale standarder for tilgængelighed til hjælp for primært funktionsnedsatte brugere på digitale medier adopteret i et nyt EU-direktiv om webtilgængelighed. Denne lov gælder primært for offentlige myndigheder, men som udgangspunkt kan man også på nationalt niveau inkludere private virksomheder, som vi ser udfoldet i blandt andet Norge og Sverige. Men mere om det senere.

Dvs. at når man skal designe et nyt website, skal man overholde en række regler i sit design og sin kodning, som gør det muligt for borgere med nedsatte funktioner ift. syn, hørelse eller andre fysiske og kognitive udfordringer, at bruge det forholdsvis ubesværet.

De forskellige tilgængelighedsudfordringer ift. digitale dialoger

Helt konkret kunne et eksempel være, at man skal indsætte forklarende metabeskrivelser på billeder eller video, så blinde kan ”aflæse” elementerne, eller at man opbygger en side, så man logisk kan ”tab’e” sig igennem sidens indhold. Der er rigtige mange elementer, man skal forholde sig til hvis man skal være fuldt compliant, og WCAG er ligeledes et regelsæt, hvor der ligger mange åbne fortolkninger om hvornår nok er nok. Mange offentlige virksomheder har derfor kunnet flyve under radaren, da det kan være en smule abstrakt og et svært forståeligt regelsæt samtidig med, at det ikke har været lovpligtigt. Før nu. Med bekendtgørelse om fastsættelse af standard for tilgængelighed af offentlige organers websteder og mobilapplikationer, med virkning fra 23. september 2020 (websitets lavet før 2018), bliver det lovpligtigt at opfylde WCAG 2.1 på niveau A og AA. Dertil skal de fleste offentlige myndigheder kunne dokumentere evt. krav som ikke er opfyldt i en tilgængelighedserklæring. 

Og hvad betyder det så lige for mig? Som privat virksomhed er jeg jo ikke underlagt nogen regler om tilgængelighed? Korrekt. Men hvis du står overfor at få udskiftet din platform, eller skal redesigne dit website, kan du med fordel læse videre om, hvordan tilgængelighed kan påvirke din forretning.

Markedsandele

For det første er der den helt åbenlyse indsigt, at den del af markedet, som sandsynligvis har svært ved at tilgå dine digitale løsninger ligger på omkring 10-15 % af den danske befolkning, hvis vi inkluderer alle de permanente og midlertidige funktionsnedsatte. Det vil sige, at der potentielt set er en risiko for, at man digitalt forbigår en forholdsvis stor markedsandel. Det er selvfølgeligt individuelt fra forretningsområde til forretningsområde; en stor brillekæde kan måske have fordel af at tænke tilgængelighed ift. svagtseende, mens en butik med løbetøj formegentlig vil være anderledes stillet.

Men hvad med B2B? Her er man som regel ikke så hårdt ramt på den fysiske tilgængelighed men til gengæld rammer de kognitive udfordringer hårdt. Vi har alle travlt /er stressede og vil gerne have gode og enkle løsninger, som hurtigt kan opfylde vores behov, når vi er kunder hos andre virksomheder. Faktisk er digital bekvemmelighed eller ”Ease of doing business” ned gennem hele salgstragten en ”must-win battle” for de fleste B2B virksomheder de kommende år. Faktisk scorer ”Ease of doing business” højere end ”Industry and marketplace expertise” for den nye generation af Millennials i en rapport fra IBM commerce. Her kan principperne for tilgængelighed være det første trin på den rejse.

God tilgængelighed kan løfte din brugervenlighed og gøre Google glad

For det andet er det at tænke i tilgængelighed i sine løsninger en gevinst, der ligger ud over det at imødekomme sine funktionsnedsatte kunder. Tilgængelighedsprincipperne har en stor fællesmængde med gode regler for brugervenlighed ift. gode navigationsprincipper, feedback og orientering. Det er i sig selv godt for konverteringen på dit website. Desuden er alle dine metabeskrivelser og bedre navigation (minimere bouncerate) god Google juice. Det gør alt andet lige din SEO bedre. Så det er hele tre fluer med et smæk. God tilgængelighed er dog ikke ensbetydende med, at man er i sikker havn ift. brugervenlighed, men det er god start.

Norge og Sverige er ikke overraskende forgangslande

For det tredje kan vi se tendenser på andre, særligt nære markeder, hvor loven om web tilgængelighed faktisk er blevet direkte lovpligtigt for private virksomheder. Hvis vi starter med vores kære broderland, har Norge taget den fulde konsekvens af EU-direktivet om tilgængelighed, selv om de ikke er med i EU. Det har haft en række konsekvenser for en række private virksomheder ved de vilkårlige stikprøvekontroller: F.eks. da SAS lancerede deres nye redesign i 2017 fik de en lang række anmærkninger omkring deres tilgængelighed fra DIFI (det Norske Digitaliseringssekretariat) og websitet blev vurderet ubrugeligt og skulle tilrettes. SAS fulgte ikke anvisninger med den undskyldning, at man ikke kan bygge et kommercielt website, som følger tilgængelighedsreglerne. SAS fik 10 dage til at rette ind ellers faldt der dagsbøder på 15.000 EURO.

SAS bruger et klassisk argumentet, nemlig at tilgængelighed gør websitet enten grimmere eller ubrugeligt. SAS måtte sande, at det ikke var et gangbart argument, da DIFI kort tid efter lavede en lignede gennemgang på Norwegian.com og med meget få kommentarer ift. tilgængelighed. Så det kan faktisk lade sig gøre, at implementere tilgængelighedsprincipper og samtidig have en god ecommerce-løsning.

Ikke overraskende er det de samme forhold i Norge, som også gør sig gældende i Sverige. Hvornår kommer det til Danmark? Det er der ingen, som ved præcist, men vores bud er, at det er indenfor de næste 2-3 år.

Så er det rettidig omhu eller blot panik at forholde sig til det nu? Lad mig give dig fire gode argumenter, hvorfor det er rettidig omhu.

1) Hvor lang tid i forvejen var I bevidste om, at GDPR kom? Og alligevel væltede det sikkert jeres organisation og skabte en masse støj for jeres forretning. GDPR er set fra brugeren en god ordning til persondata beskyttelse, men fra en kommerciel vinkel er det primært et benspænd. WCAG kommer, men i modsætning til GDPR, giver det faktisk rigtig god mening for jeres forretning.

2) De fleste frontend’s på mange websites har en forholdsvis lang levetid – lidt for lang i vores bog. Vi ser løsninger på websitets, der ikke har ændret sig de sidste 4-5 år. Så hvis man overvejer en investering indenfor det næste år, kan det med fordel betale for at fremtidssikre mod en kommende lovgivning, så jeres compliance-afdeling ikke står på jeres kontor om 2 år, og kigger undrende på jer.

3) Jamen, er det ikke dyrt? Hvis man tænker det ind fra starten, er det en forholdsvis lille investering. Det handler om at tænke det ind i primært sin UX og frontend. Og hvis du næsten lige fået lavet nyt website uden overhovedet at tænke tilgængelighed - bare rolig. I er sikkert allerede dækket ind på mange af elementerne og kan forventeligt med små greb korrigere. Det afhænger selvfølgelig af mange forhold og Novicell kommer gerne forbi og gennemgår jeres sites og de mulige løsningsscenarier ift. ambitionsniveau.

4) Sidst men ikke mindst: Tænk lidt i den PR/CSR kommunikation man kan høste ved at være ”first mover” i sin sektor.

Helt grundlæggende tænker Novicell, at tilgængelighed er god forretning, og at man med rettighed omhu rolig kan begynde at sætte kursen mod de kommende udfordringer.

Vi har en række eksperter, som kan tage en uforpligtende snak med jer; om I bare vil have et quick fix med lavest hængende frugter, eller hvis I skal i gang med et nyt og større projekt.