Hilsen fra Zambia: Tog familien med

Martin Skøtt, der er Business Development Manager i Novicell, besøgte sidste år vores støtteprojekt i Zambia, da en flok kollegaer rejste dertil for at hjælpe med opbygning af IT.

Skolen og resten af området gjorde så stort et indtryk, at han nu er vendt tilbage - med hele familien. Læs om deres oplevelser her.

... 

Synet fra båden med hovedbygningen, havnen, bjergene, badeplateauet og den enestående natur i området omkring Eventure efterlader et stærkt indtryk på mig, og jeg ved jeg må tilbage igen, og ikke bare en smuttur næste gang.

Sådan var mine tanker, da jeg sidst forlod Zambia (læs om Novicells 2017 tur til Zambia), hvor organisationen Eventure driver en skole, en børnehave og en masse arbejde med landsbyerne omkring.

Familien, som består af en kæreste og fire unger, var ret hurtigt med på idéen om at tage afsted, så det var bare at få det arrangeret.

Opbakning fra både kollegaer og kunder

Novicell er sponsor for Eventure, så både chef og kollegaer bakkede op om mine planer om at holde fem ugers sommerferie, og tage familien med til Zambia.

Det kræver dog lidt forberedelse af projekter, kunder og alt det andet, inden jeg kunne tage af sted, men mine kunder har en masse gode kontakter til andre kollegaer der nemt kunne tage over, så det viste sig ikke at være noget problem. Jeg lovede dog alle at checke mail nu og da, men det har været begrænset, hvad jeg har skulle fikset herfra.

Heldigvis virker Wi-Fi fortsat fra sidste gang jeg og kollegaerne var her, så det er nemt at arbejde med alt, der er elektronisk - uanset om adressen er Mbete Zambia eller Højbjerg Danmark.

Lidt med i rygsækken

Inden afrejse til Zambia har kollegaerne i Novicell og min kærestes kollegaer i YouSee doneret en god slat penge. Det var planen, de skulle gå til fodbolde, håndbolde, farveblyanter, malebøger og blyanter. Men kollegaernes gavmildhed oversteg langt vores forventninger, så vi endte med at tage en del af donationen med i kontanter. Det resulterede i, at vi kunne lave nye tasker til eleverne samt tavler til alle børnene hernede.

Med i rygsækken havde jeg også to hængekøjer, som var doneret af Lia (der er datter til en kollega og med på sidste rejse til Zambia), som mente, de ville gøre gavn hos ungerne hernede. Det fik hun ret i. Ungerne elsker at hygge i skyggen i en hængekøje.

Hvad laver vi i Zambia?

Vores hverdag hernede byder på mange forskellige opgaver. Det kan være at vande haven, hente brænde i bushen, hjælpe i køkkenet, deltage i børnehaven eller noget helt andet. Alt sammen nødvendige ting for at hverdagen fungerer. En del af min opgave er at evaluere det IT-setup, Novicell lavede ved sidste besøg. Hvad virker efter et år? Hvad har de ikke haft gavn af osv..?

Ungerne køber heldigvis ind på fællesskabet, og de opgaver der følger med. Ligeledes er samværet om aftenen og tiden til nærvær med familien fantastisk. Det er længe siden, jeg har været så tæt på dem, og det er rigtig dejligt, at der er tid og mulighed for det også.

Landsbyerne Katouto og Mbete, der er de nærmeste byer omkring skolen, er som man forestiller sig landsbyer i det mørke Afrika. Det er som at træde ind i en ulandskalender, hvor der er utroligt mange børn med store maver, store smil og et stort ønske om at holde i hånd og spørge, hvad du hedder.

Vi kan en smule bemba, sproget, som de fleste i Zambia kan tale, så det er morsomt at spørge om hverdagsting hos både børn og voksne.

Ting i Zambia tager tid - også mere end godt er. Pt. har vi fået lavet taskerne, men træet til tavlerne har ikke været på markedet, så det er bare ærgerligt. Kennedy, der står for alle indkøb, regner med det kommer i løbet af de næste 10-60 dage, så vi når nok ikke at se ungerne skrive på tavlerne. Men de har lovet os billeder af det færdige resultat.

Vigtig læring med hjem

Dagene går meget hurtigt hernede, så før vi ser os om, er det tilbage til Danmark med skole og arbejde.

Jeg tænker, at vi alle har fået et stykke af Afrika i hjertet og et udsyn, der giver indsigt. Både til at nuancere de petitesser, vi brokker os over i hverdagen, men også et styrket familiebånd, som vi alle har sammen.