Deadline 25. maj: Har du fået styr på dine permissions?

Fra den 25. maj må du kun sende nyhedsbreve og email marketing ud til personer, du kan bevise, du har samtykke fra. Stramningen sker som en del af den nye, europæiske persondataforordning (GDPR), der har skærpet fokus på virksomheders indsamling, opbevaring og brug af persondata – og tilsvarende skærpede sanktioner.

Permission-krav gælder også med bagudvirkende kraft, og derfor også for kontakter, som er opsamlet inden GDPR træder i kraft.

Er din organisation helt klar til det?

Indhent samtykke igen

I skal indhente genbekræftelsen, hvilket er en overkommelig - men vigtig - indsats. Og hvis du ikke allerede er i gang, er det allersidste mulighed netop nu.

Novicell anbefaler, at genbekræftelsen sker via et automatisk opsat mailflow. Du skal:

  1. sortere og segmentere dine maillister (efter hvilke kontakter, der er i målgruppe for re-permission flowet)
  2. oprette mail 1 med relevant indhold, link til databeskyttelses-politik og mulighed for at genbekræfte (husk tone of voice ift. din målgruppe)
  3. sende mail 2 igen til dem, der hhv. ikke åbnede og klikkede (gerne med ny emnelinje og tekst)
  4. sende mail 3 til ikke åbnede (gentag evt.)

Konsekvenser ved re-permission?

Under GDPR og persondata er mail-samtykke kun ét af mange facetter. Men det er en forretningskritisk kanal, hvis du aktivt bruger din mailliste i din markedsføring og som kilde til at drive konverteringer. Her kan det få store konsekvenser for omsætningen ikke at opdatere maillisterne og overholde lovgivningen inden den 25. maj.

Men omvendt har det også konsekvenser at indhente permission igen. For mange virksomheder, som ikke har arbejdet med genbekræftelse deres mailkontakter betyder det måske, at man efterfølgende kun står tilbage med omkring halvdelen af sin hårdt oparbejdede mailliste. Av.

Men er der da ingen upsides? Jo heldigvis.

I den anden ende står du nemlig tilbage med opdaterede, ’rene’, og ikke mindst lovlige lister. Det betyder højere åbne- og klikrater og mere retvisende data at arbejde videre med.

Få hjælp til at nå i mål

Det er vigtigt, I håndterer kommunikationen optimalt, så I mister færrest mulige permissions under processen.

Vi hjælper dig gerne i mål med segmentering af lister, tekster og praktisk eksekvering af genbekræftelsesflow. 

Kontakt Novicell og hør mere