Google Shopping indtager nu for alvor Danmark

Ny fane i dit søgeresultat: Indkøb

Måske har du allerede bemærket det? I Googles søgeresultater kan du nu finde en ny form for produktvisning under fanen ’Indkøb’ (eller ’Shopping’). Har du en webshop, vises dine shopping-kampagner (product listing ads eller PLA) dermed her i et udvidet format med filtre, produktbeskrivelser og anmeldelser/stjerner. Så tjek, om dit produktfeed fungerer optimalt.

Med konceptet tager Google kampen op med de andre populære prissammenligningstjenester som fx Pricerunner, og portalen giver brugeren bedre muligheder for at filtrere resultater i forhold til pris, brand, nyheder mm. - direkte i søgeresultatet.

google shopping indkøb

Helt nyt er det dog ikke. Annoncerne har i noget tid fungeret på denne måde via www.google.dk/shopping - men ikke med danske annoncører. Og i større lande (fx USA, England og Tyskland) har Shopping-fanen været tilgængelig i lang tid.

Din virksomhed er der allerede

Hvis du allerede nu annoncerer via Google Shopping med et godkendt produktfeed, sker denne transformering helt automatisk, og som annoncør har du højst sandsynlig modtaget en mail fra Google omkring ændringen.

Du vil derfor allerede nu kunne finde dine produkter i Google Shopping interfacet, så husk at tjekke, om din virksomheds produkter/services er synlige. Og om annoncerne ser ud, som de skal?

Tjek dit product feed

Med ændringen bliver det nu endnu mere vigtigt, at du er skarp på dit produktfeed, som skal være af høj kvalitet og med passende indhold.

  • Skriv indbydende produkttitler, der indeholder de rette informationer om dit produkt
  • Tilføj unikke produktbeskrivelser, da de nu vises direkte i søgeresultatet
  • Udnyt evt. virksomhedsratings, så du får ekstra synlighed med en stjernerække (kun hvis du har over 150 reviews på fx Trustpilot. Kontakt dem direkte, hvis ikke ratingen automatisk kommer med over til Google)


Eksisterende Shopping produktvisning fortsætter

Dine Shopping-kampagner bliver stadig vist som normalt i googles søgeresultat i form af billedannoncer til højre eller øverst i søgningen (som nedenfor). Så du skal ikke være nervøs for, at trafikken derfra forsvinder.

google shopping

Novicells online annonceringseksperter følger udviklingen med det nye format og deler erfaringerne her på bloggen.