Google kommer med økonomisk støtte til SMV’er til annoncering

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at mange små og mellemstore virksomheder har været udfordret som følge af COVID-19 pandemien. I den forbindelse har Google valgt at yde økonomisk støtte i form ”ad credits” til annoncering til en samlet værdi af 340 millioner dollars på verdensplan. Vi har kigget nærmere på kriterierne for at modtage denne støtte.

Er du berettiget til støtte?

Som virksomhed er du berettiget til at modtage ad credits hvis du opfylder følgende krav:

  • Virksomheden falder under kategorien ”små og mellemstore virksomheder”*
  • Du annoncerer direkte hos Google Ads eller gennem en partner
  • Du har været aktiv med annoncering siden 1. januar 2019
  • Du har annonceret gennem din Google Ads konto minimum i 10 ud af 12 måneder i 2019 samt januar og/eller februar 2020
  • Du overholder Google Ads generelle vilkår og betingelser

*Det er ikke yderligere specificeret af Google hvornår man falder inden for denne kategori

Hvordan kommer det til at foregå?

Google melder i løbet af de kommende måneder ud til små og mellemstore virksomheder, der har været aktive med annoncering siden 1. januar 2019 og overholder Google Ads generelle vilkår og betingelser. De virksomheder, der er berettiget til at modtage støtte, vil få en notifikation i deres Google Ads konto vedrørende ad credits til annoncering. Google vil sende ad credits ud til de respektive Google Ads kontoer startende i slutningen af maj 2020.

Hvis du modtager ad credits, skal du derfor være opmærksom på at disse kun er gyldige til 31. december 2020. Fra du modtager disse ad credits, er det derfor helt op til dig hvornår du bruger dem, så længe det er i 2020. Ubrugte credits vil blive fjernet fra din Google Ads konto 1. januar 2021.

Det er ikke yderligere specificeret fra Googles side hvor meget den gennemsnitlige virksomhed kommer til at modtage i credits. Dog anbefaler vi at man gør brug af denne håndsrækning fra Google.

På hvilke kanaler kan disse ad credits bruges?

Ad credits kan bruges på tværs af hele Google Ads platformen heriblandt– Search, Display, og YouTube. Det er derfor muligt at bruge dem hvor lige netop din virksomhed gavner mest af det.

Google opdaterer løbende deres FAQ på området.

Har din virksomhed brug for hjælp til Google Ads?

Novicell har arbejdet med Google Ads i mere end 10 år, og vores kunder varierer i brancher og størrelser. Du kan læse mere om vores Google Ads kompetencer, og kontakte os, hvis du har spørgsmål vedrørende Google Ads.

Læs mere om vores Google Ads kompetencer