Google indekserer dine Tweets

For nogle uger siden lavede vi et indlæg omkring annoncering på Twitter, som har mere end 284 millioner aktive brugere. Endnu engang melder Twitter om nye ændringer, som vi begynder at se effekten af, nemlig Google indeksering af dine Tweets in Real Time.

Hvad indebærer det? Og hvorfor crawler Google ikke bare Twitter for Tweets? 

Hvis Google hele tiden skulle crawle Twitter for nye posts, ville det helt enkelt lamme Twitter. Derfor har Google valgt at hente sine data in real time, ved hjælp af Twitters datafeed, også kaldet Twitter Firehose. Formålet er kort sagt at indeksere flere tweets med mulighed for at give Google-brugere bedre og mere relevante søgeresultater - og potentielt give din side flere besøgende.

Med indeksering af tweets har du mulighed for at påvirke og optimere dine placeringer. For tweets bliver nu vist i Google-søgninger og på den måde øges synligheden i søgeresultatet.

Indeksering af tweets får betydning for SEO

For at få fordelene ved tiltaget, er der nogle få, simple ting, du skal tage højde for. Undersøgelser viser nemlig, at Google tillægger visse tweets mere værdi end andre, samtidig med at det kun er de 'bedste' tweets, der lige nu bliver indekseret. Derfor bør dine opdateringer indeholde nogle af følgende kvaliteter for at øge sandsynligheden for indeksering:

  • Benyt relevante buzzwords og ofte søgte søgeord i teksten
  • Brug relevante hashtags 
  • Mention (tag) en anden person eller virksomhed
  • Gør brug af billede
  • Jo tættere på 140 tegn, jo bedre.
  • Link til 3. parts hjemmeside
  • Skab deleværdigt indhold, så du får flere 'retweets' og 'foretrukne'

Vi kan konstatere, at Google mere eller mindre lægger vægt på de samme ting, som ved Twitter-engagement. Det virker da også helt naturligt, at Google opprioriterer de interessante og engagementsskabende tweets, da det følger brugernes adfærd. 

Så hvis din virksomhed ikke allerede har en Twitter-konto, bør du komme ud af starthullerne for at udnytte det gode optimeringspotentiale, som indeksering af tweets skaber.

Er du i tvivl om, hvordan du kommer i gang med at bruge Twitter som kommunikationskanal? Eller vil du bare gerne vide mere om tweets og sociale medier?

Så ring på 86 19 05 50 eller send en mail til info@novicell.dk.